Annonceinfo

Revolutionen af folkeskolen: Sådan blev test og karakterer indført

Ny afhandling undersøger, hvordan vi i Danmark gik fra at være indædt modstander af nationale test til at indføre det i skolesystemet.

Test af elevernes evner var en dårlig idé i 1990'erne, men en god efter 2001. Dansk forsker viser i ny afhandling, hvordan effektiv retorik kan påvirke politikken om den danske folkeskole. (Foto: Colourbox)

I løbet af de seneste 20 år er den danske folkeskole gået fra at være et sted, der helst afstod fra enhver form for sammenligning mellem eleverne, til at der nu er nationale test og elevplaner og obligatoriske afgangseksamen.

Ændringerne er sket, uden at selve ideologien omkring skolen er ændret. I stedet er synet på formålet med test ændret, hævder ph.d.-studerende, som i ny afhandling undersøger, hvordan ændringer af politiske partiers ideer egentlig foregår.

»Traditionelt siger litteraturen, at politiske ideer ændrer sig efter politiske fiaskoer. Men ændringen af den danske folkeskole skyldes blandt andet, at man nedbryder eksisterende forestillinger om test og retfærdiggær nye tiltag med ændrede synsvinkler på, hvad der hjælper de svageste elever,« siger Line Renate Gustafsson.

En hjælp til de svage, ikke et slag

Helt konkret er opfattelsen af test i Danmark ifølge forskeren gået fra at være noget, man opfattede som endnu et slag mod de svageste elever, til at man i dag opfatter test som en mulighed for, at lærere hurtigt opdager og hjælper de svageste elever.

»Min afhandling viser, at man kan ændre politiske partiers ideer ved at delegitimere deres holdninger eller legitimere nye holdninger,« siger Line Renate Gustafsson.

I ph.d.-afhandlingen 'What did you learn in school today? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011', som Line Renate Gustafsson skal forsvare på Aarhus Universitet, gennemgår hun de elementer, der førte til den gennemgribende forandring af den danske folkeskole.

Det hårdeste slag mod folkeskolen nogensinde

I den borgerlige Poul Schlüter-regerings sidste levetid i slutningen af 1980'erne/begyndelsen af 1990'erne besluttede daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) at undersøge, hvor god skolen egentlig var.

Bertel Haarder hørte jævnligt, at den danske folkeskole var verdens bedste. Men han kunne ikke få det til at hænge sammen med sine egne erfaringer. Derfor meldte han Danmark til The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA) der undersøgte elevernes læseevner i en række lande.

Da resultatet forelå I 1994, var Schlüter-regeringen gået af, og Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratisk ledede regering, der i sin oppositionstid legede med tanken om af afskaffe afgangseksamen i folkeskolen, sad ved magten.

Måske derfor var reaktionen begrænset, da den første sammenlignende test nogensinde af danske skoleelevers faglige niveau forelå. Den var helt gal. Det, vi troede var verdens bedste skole, befandt sig langt nede på listen blandt lande som Venezuela og Trinidad og Tobago.

»Jeg husker det, som var det I går,« siger Bertel Haarder I afhandlingen. »Det var det hårdeste slag mod den danske folkeskole nogensinde.«

Dårlige resultater gav ingen debat

Men resultatet fra IEA førte ikke til større selvransagelse. I stedet argumenterede man med, at danske børn til gengæld var langt foran på kompetencer som selvstændig tænkning og personlig dannelse. Faktisk var skolen svært sammenlignelig med andre landes, fordi vi i Danmark prioriterer meget andet end faglighed.

»Der var egentligt ikke så stor forargelse over resultaterne. Der foregik en lidt overordnet diskussion om, hvad vi ville med skolen, om den skulle være rummelig og udviklende eller mere faglig, men man snakkede ikke særlig meget, om hvad man skulle gøre,« siger Line Renate Gustafsson.

Dybt inde i den socialdemokratiske del af Nyrup-regeringen begyndte enkelte alligevel at undre sig. Hvorfor var skolen så dårlig? Socialdemokraterne havde traditionelt deponeret uddannelsespolitikken hos regeringspartneren Radikale Venstre, der var indædt modstander af enhver form for objektiv sammenligning af elevers faglige færdigheder.

Stigende krav til folkeskolen
citatI Danmark blev Socialdemokraternes holdning ændret, ved at Venstre delegitmerede Socialdemokraternes synspunkt
- Line Renate Gustafsson

Spekulationerne i Socialdemokratiet førte dog ikke til en egentlig splittelse, og i 2001 kommer en ny regering under ledelse af Anders Fogh Rasmussen (V) til magten.

»Den nye regering kommer frem til, at de ønsker flere test, men Socialdemokraterne vil ikke gå med i forlig, som der er tradition for på skoleområdet. Først i 2003 bringer Anders Fogh Rasmussen for alvor skolen på dagsorden med en retorik om, at vi har haft en folkeskole, hvor man har ladet folk snakke uden at stille krav, og at det har skadet de svageste,« siger Line Renate Gustafsson.

En ny PISA-undersøgelse bekræfter på det tidspunkt, at den stadig er helt gal i folkeskolen. Vi kan slet ikke være med i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. I Socialdemokratiet bliver spørgsmålene om, om den danske skolemodel i virkeligheden har ladt de danske elever i stikken, også intensiveret.

»Det er svært at komme udenom, at der er en stor social ulighed i skolen, på trods af, at vi har gjort så meget i Danmark for at undgå det. Vi holder børn i enhedsskole så lang tid som muligt, hvor de på trods af niveauforskelle bliver undervist sammen. Det er meget anderledes end i mange andre lande med undtgelse af de skandinaviske, men alligevel ser det ikke ud til, at det har skabt en større social mobilitet,« siger Line Renate Gustafsson.

Retorik tvinger Socialdemokraterne med

Samtidig lancerer daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) en retorik, som rammer lige i hjertekulen af Socialdemokraterne. Hun benytter et greb, som Line Renate Gustafsson kalder 'delegitimering' for at få Socialdemokraterne med i et skoleforlig.

»Hun stiller spørgsmålet, om Socialdemokraterne virkelig er modstander af, at de svageste får bedre vilkår, og af at ligheden i samfundet bliver større. Hun argumenterer for, at testene er et pædagogisk instrument, lærerne kan bruge til at opfange de svage elever tidligt og sætte ind med en ekstra indsats.«

»Således kan nationale test øge ligheden. Ved at nægte at støtte nationale test hævder hun, at Socialdemokraterne bidrager til uligheden i uddannelsessystemet,« siger Line Renate Gustafsson.

V delegitimerede S's holdning

Det argument overbeviser Socialdemokraterne, på trods af Radikale Venstres modstand, også selvom en forbedret folkeskole endnu ikke er et egentligt folkekrav.

Efter Helle Thorning-Schmidt bliver leder af Socialdemokraterne i 2005, indsætter hun Christine Antorini på uddannelsesordførerposten, og Antorini er langt hen ad vejen enig i Venstres retorik. Derfor er Socialdemokraterne med i skoleforligene i 2005-2006, der blandt andet indfører nationale test i folkeskolen.

Med Socialdemokraternes ændrede politik på folkeskoleområdet som udgangspunkt, har Line Renate Gustafsson videreudviklet  teorien om politiske partiers ændring af ideer.

»I Danmark blev Socialdemokraternes holdning ændret, ved at Venstre delegitmerede Socialdemokraternes synspunkt. Venstre beskylder Socialdemokraterne for at fremme uligheden i samfundet ved at afvise test, som kunne redde de svageste elever fra at hensygne uden for lærens radar,« siger Line Renate Gustafsson.

Politikere behøver ikke fiaskoer til at skifte mening

På samme måde kan man også legitimere brugen af test ved at sige, at: »Nationale test hjælper de svageste elever og dårligste skoler. Testene identificerer, hvor der er problemer, så man kan afhjælpe problemerne,« siger Line Renate Gustafsson.

Dermed er hendes afhandling et brud med den hidtidige tankegang om, at der skal politiske fiaskoer til at skabe politiske ændringer.

For eksempel illustreres det, hvordan den svenske borgerlige regering  i starten af 1990’erne legitimerede indførelsen af nationale tests selv, uden en foreliggende fiasko.

Hvilken evidens?

Den håbefulde ph.d'er har ret i, at ideen med nationale test var og er, at de skal hjælpe de svage elever. Forskningen viser bare, at de gør det modsatte. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning fremlagde for et års tid siden en sammenskrivning af al tilgængelig forskning på området og konkluderede, at centralt udfærdigede og styrede test ødelægger de svage elevers motivation og lyst til at gå i skole. Underligt nok har dette klare udsagn fra forskningen ikke fået nogen af dem, der evig og al tid forlanger, at vi skal 'gøre det, der virker,' til at vende sig imod nationale test. Hvordan skal man kunne tage dem alvorligt længere? Hvilken evidens er det, de påberåber sig?

Sveriges skolepoltik er en skandale

Asger H skriver:

"For eksempel illustreres det, hvordan den svenske borgerlige regering i starten af 1990’erne legitimerede indførelsen af nationale tests selv, uden en foreliggende fiasko."

Netop: Der var ingen fiasko. Der var ikke noget galt. Det måtte der gøres noget ved ....
------------

Og det gjorde svenskerne så. Siden er det i følge de svenske skoleinspektionsmyndigheder 'Skolverket' kun gået tilbage for den svenske folkeskole på stort set alle parametre. Skolverket peger på en række faktorer, der kan sammenfattes således: Fællesskabets forfald. Med test- og kontrolmentaliteten i højsædet og den deraf følgende bekendelse til konkurrence og markedskræfter har man sluppet fanden løs i den svenske folkeskole, og nu er det tilsyneladende ikke til at få stoppet ånden ned i flasken igen. Alene af den grund, at privat skoledrift på rekordtid er blevet big business med afkast i flere hundrede millioner kronersklassen til aktionærerne. De finder sig selv sagt ikke i at deres lukrative butik bliver lukket ned.

Der er i høj grad grund til at være opmærksom på udviklingen i Sverige. Af uransagelige grunde har danske skolepolitikere fået for vane at lægge sig i slipstrømmen på de svenske og gentage deres fejl. Det må have en ende nu. Svensk skolepolitik er skandaløst ringe.

Du kan læse nærmere om det her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Finnish_language#History

Dér vil du se at det Finske sprog blev sammensat i 1700-tallet, som et kompromis af et utal dialekter!

Er finsk et konstrueret sprog? Hvor kan man læse om det?

Hans Schjørmann, du hævder, at den finske skoles succes skyldes i PISA-undersøgelserne, at det finske sprog er konstrueret med bestemte egenskaber. Den påstand finder jeg enormt interessant, så her er en lille bøn om litteraturhenvisninger. Hvor kan jeg læse om dette? Jeg ville sætte enorm stor pris på det, hvis du ville skrive et par henvisninger. På forhånd tak! :-)

If it ain't broke

En sigende observation:

"For eksempel illustreres det, hvordan den svenske borgerlige regering i starten af 1990’erne legitimerede indførelsen af nationale tests selv, uden en foreliggende fiasko."

Netop: Der var ingen fiasko. Der var ikke noget galt. Det måtte der gøres noget ved ....

Test er politisk ideologi

Allerførst: Test kan virkelig hjælpe svage elever, idet de effektivt kan identificere områder hvor der bør sættes ind med særlig træning af den enkelte.

Derfor er det sådan set fint nok at have dem. Hvad der ikke er fint er at tro, at man kan måle sig frem til en bedre skole. Det har givet bagslag i både England og USA. (Specielt i England har benchmarking medført ghettodannelse, og reduktion af undervisning til samlebåndsarbejde har medført hjerneflugt).

Når test bliver et måleinstrument på alle og for skolens samlede "kvalitet", så er vi ovre i, at det lige netop kun er det, alle kan lære - og som er måleligt - det tæller. Det er ikke en rambuk imod "ligemageri" - det er det stærkeste slag FOR ensretning, der nogensinde har overgået de Skandinaviske uddannelsestraditioner.

Det kreative kan pr. definition ikke forudsiges, og derfor heller ikke hverken læres eller måles. (Hvis det er kreativt, er det nyt. Hvis det er nyt, er det uforudsigeligt. Hvis det er uforudsigeligt, kan man ikke undervise i det - kun skabe rum og rammer for det).

Efter Berlinmurens fald har nyliberalismen "sejret ad helvede til" og uimodsagt - for "historien har jo bevist, at kapitalismen har ret" - presset befolkningen til at yde mere, arbejde mere, løbe hurtigere, selv tage ansvaret for stress (selv om det oftest kun er arbejdsgiveren, der reelt kan ændre de stressende omstændigheder). Sovjetunionens akkord-ideologier var sjovt nok magen til det, vi har her og nu.

I den forbindelse har både Venstre og Dansk Industri i længere tid kørt en politik, som skal afskaffe "kloge-Åger" og sørge for KOMPETENCER.

At højtkvalificerede forskere, heriblandt en af af verdens førende managementeksperter (Dorothy Leonard) har påpeget, at hele kompetencerytteriet peger tilbage imod et industrisamfund, og er helt ude af trit med et videns- og informationssamfund - det lytter beslutningstagerne ganske enkelt ikke til. For det er som før nævnt ikke relevant at argumentere. (Det er vel også lige netop derfor, at den såkaldte venstrefløjsregering har opgivet at gøre andet end ukritisk og på alle områder at videreføre venstres politik fra forrige valgperiode).

Det er liberal politik, som med større hast end nogen Ritt Bjerregaard kunne have ønsket sig eller drømt om - har sænket uddannelseskrav, ensrettet målsætningerne - og dermed afskaffet dannelse og kreativitet.

Man har skelet til England og USA - og under voldsom retorik om det modsatte adopteret noget, som erfaringen viser fordummer befolkningen. Men det er jo også fint, hvis man ønsker lydige embedsmænd, arbejdere som finder sig i alt, og generelt ønsker at få kritikken til at forstumme. Og det fungerer, det ER tendensen, det er der også - endnu - forskning, som viser og problematiserer.

Nu skal elever - og de fleste studerende - opfylde "målsætninger", der er målelige. Det vil sige ting, der er så velafgrænsede, så alle kan i hvert fald i princippet kan lære dem. Det individuelle og det særlige tæller ikke længere. Overhovedet.

Jeg siger ikke, at en venstreorienteret uddannelsespolitik er bedre. Jeg siger blot, at George Orwells 1984 lige så ret beskriver et uimodsagt liberalt samfund som et korrumperet socialistisk. Et slavepisker- og kontrolsamfund er et slavepisker- og kontrolsamfund - uanset hvilken retorik det "legitimerer" sig med.

De sociale forskelle i den vestlige verden har siden 1989 med raketfart bevæget sig længere hen imod dem, der var i Stalins Sovjetunion.

Og det stemmer fint med, at uddannelsespolitikken i Vesten nu er designet til at reducere alt til et spørgsmål om "målelige færdigheder". Det tæller kun hvor "god en soldat" (eller samlebåndsarbejder) man er.

Test er fine nok. Men udbredt brug af dem er ideologi. Som på overfladen er ligemageri - men med en stærk reduktion af individualitet og kritisk tænkning som understrøm.

Dette indlæg er hverken højre- eller venstreorienteret. Ideologier som vil måle mennesker og livskvalitet i penge, produktionsmidler og profit - er ikke i menneskets interesse, og havner alle det samme sted i sidste ende.

Den sorte skole er genindført

Disse PISA-undersøgelser er blålys!

Karakterskalaer kan aldrig sammenlignes direkte -og en pålidelig omregningsformel er en utopi

Det fremhæves tit at Finland har en høj placering. Det skyldes ikke at Finske skolebørn er dygtigere, men at Finsk er et konstrueret sprog, og således har logisk grammatik, fonetik mv.

»Hvad ikke alle kan lære, må ingen lære«

»Hvad ikke alle kan lære, må ingen lære«

»Ritt Bjerregaard ønsker, at alle skal være ens, men vi er nu engang forskellige«

Man kan ret firkantet sige at Bertel Bims ønskede et opgør med det socialdemokratiske lighedsmageri i folkeskolen - en skole der var stivnet og alle forsøg på at skabe grobund for at de højtbegavede og kreative kunne udvikle sig blev stoppet af et misforstået verdens- og menneskesyn.

Og han havde brug for en murbrækker og her kom de internationale test ind som det værktøj der muligvis kunne bruges til at rive en dyr og dårlig folkeskole ned og opbygge en der pegede fremad til gav for både eleverne og samfundet.

»Hvad ikke alle kan lære, må ingen lære« er tit blevet udlagt som hvis én ikke har en cykel må ingen cykle - Ritt har gentagende gange benægtet at skulle sagt de bevingede ord - men der er ingen der rigtigt tror hende - hvor sært ;)

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo
Annonceinfo