Vi bliver bombarderet med reklamer, og det er blevet populært for forskere i al almindelighed at undersøge, hvordan de mange brands og slogans påvirker os. (Foto: Colourbox)

Hvad enten man tænder for fjernsynet, åbner en avis eller bare går en tur igennem byen, bliver man bombarderet af slogans, annoncer og plakater.

Der er derfor kommet stor fokus på, hvordan reklamerne egentlig påvirker modtagerne.

Det er især blevet populært blandt en bred vifte af videnskaber at undersøge, hvorvidt reklamernes budskaber kan skade samfundets svageste såsom indvandrere, børn eller kvinder, som man er bange for kan blive undertrykt af markedsførernes reklamer.

Det fortæller lektor Lars Pynt Andersen fra Institut for Marketing & Management ved Syddansk Universitet.

»Det handler meget om socialt ansvar. Hvis man kan komme med en eller anden tabervinkel, og pege på at det er synd for nogen, så får man opmærksomhed,« siger Lars Pynt Andersen, der er én af seks forbrugerforskere, der fremover vil blogge om forbrug og reklamer på videnskab.dk.

Forskning forstærker taberroller

Men selvom sundhedsforskeres, sociologers og kommunikationsfolks intention om at hjælpe svage grupper umiddelbart lyder god, kan den ende med at give bagslag og forstærke problemet, fordi forskerne er med til at pådutte dem nogle taberroller, forklarer han.

Han nævner som eksempel forbrugerorganisationer og forskere, der peger på, at børn nemmere påvirkes af reklamer fra f.eks. McDonalds, hvilket har ført til forsøg på at undgå, at børn under 12 år bliver udsat for reklamer i tv.

»Hvis man skulle lykkes med helt at forhindre at udsætte dem for reklamers 'overgreb' i den bedste sendetid, så vil det gøre det sværere for dem at lære, hvad reklamer gør ved én. De vil stadig møde reklamer på nettet og andre steder, hvor mor og far ikke er i nærheden. De kan derfor blive mindre opmærksomme på de mange strategier, der bruges for at få fat på deres lommepenge« fortæller Lars Pynt Andersen.

»De bliver ikke socialiseret ind i en voksen forståelse af, at sådan noget som markedskræfterne er noget, hvor forskellige ønsker brydes. Den der med, at de ikke kan finde ud af noget, fordi de er børn og derfor svage, kan ende med at blive en selvopfyldende profeti,« pointerer lektoren fra SDU, der selv forsker i de 10-12-årige tweens og deres forhold til brands og reklamer.

Ny blog leverer tiltrængt perspektiv

Lars Pynt Andersen mener, at man risikerer at glemme de store spørgsmål, når man udelukkende fokuserer snævert på enten indvandrere, kvinder eller børn i forbrugerkulturen.

Hvis børn ikke bliver udsat for reklamer i tv, lærer de ikke at forstå annoncørernes intentioner. Børn kan derfor have godt af at se reklamer på eksempelvis TV2 sammen med deres forældre, så de kan blive trænet til en verden fyldt med annoncer, mener Lars Pynt Andersen. (Foto: Colourbox)

Samtidig forklarer han, at det er problematisk, at et perspektiv som køn, fedme, etnicitet eller "tweens" har det med at skabe en ramme, der pådutter hele befolkningsgrupper en rolle, det kan være svær at modsige.

Det brede perspektiv og nuancerne mangler, og det gælder også i debatten omkring forskningens mange følsomme emner.

Netop derfor har Lars Pynt Andersen slået sig sammen med kollegerne Søren Askegaard, Per Østergaard, Dorthe Brogaard, Tessa Gjødesen og Judy Hermansen og skabt reklamebloggen.

Hver for sig vil de skrive indlæg, der vil give flere perspektiver til debatten omkring reklamer og forbrug og dermed levere en mere præcis forståelse af, hvordan de mange slogans, brands og annoncer påvirker vores liv.