PTSD kan spores allerede før krig
Posttraumatisk stresssyndrom opfattes traditionelt som en reaktion på en traumatisk hændelse. Et dansk studie viser nu, at forestillinger om frygtelige oplevelser i fremtiden også kan være en del af PTSD - og kan bruges til at screene, hvilke soldater der er i risiko for senere at udvikle lidelsen.

De soldater, som inden udsendelse til Afghanistan havde tilbøjeligheder til livagtige og skræmmende forestillinger om fremtiden, var mere udsatte for at udvikle PTSD-symptomer efterfølgende. (Foto: <a href="http://shutr.bz/1SZjz4Z" target="_blank">Shutterstock</a>)

Tortur. Voldtægt. Overfald. En vejsidebombe, der går af lige ved siden af dig. Drabet på et andet menneske.

Det er let at forestille sig alle de forfærdelige ting, der kan ske i en krig, som man efterfølgende kan få traumer over. I værste tilfælde udvikler traumet sig til posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), hvor forestillinger om det, der er sket, invaderer bevidstheden og fører til konstant anspændthed og overfølsomhed. Søvnløshed. Irritation. Hukommelsessvigt.

Det er sværere at forestille sig, at disse traumer kan opstå, før den forfærdelige hændelse har fundet sted.

Ikke desto mindre mener danske forskere i et nyt studie at have fundet ud af, at nogle mennesker kan have så voldsomme forestillinger om fremtiden, at det kan sidestilles med symptomerne for PTSD – og at denne tendens til prætraumatisk stress kan kobles til risikoen for senere at udvikle PTSD, når man for eksempel har været i krig.

»I international sammenhæng har man haft fokus på den rolle, som erindringer om ting, der er sket i fortiden, spiller for symptombilledet i PTSD. Det er erindringer om traumet, der fokuseres på i diagnosebeskrivelsen. Vores undersøgelse viser, at forestillinger om fremtiden, noget der endnu ikke er sket, er lige så vigtige,« fortæller professor Dorthe Berntsen, som arbejder ved Psykologisk Institut - CON AMORE på Aarhus Universitet. Hun er hovedforfatter på det nye studie.

Livagtige og skræmmende fremtidsforestillinger

I det nye studie har forskerne brugt data fra 218 soldater, der skulle udsendes til Afghanistan i 2009. Soldaterne besvarede et spørgeskema før, under og efter deres seks måneders udsendelse. Ud fra deres svar kunne forskerne konstatere, at soldater, som havde mange symptomer på prætraumatisk stress, også så ud til at have en større risiko for at udvikle PTSD, når de kom hjem.

»Vi fandt, at de soldater, som inden udsendelse til Afghanistan havde tilbøjeligheder til livagtige og skræmmende forestillinger om fremtiden, var mere udsatte for at udvikle PTSD-symptomer efterfølgende,« siger Dorthe Berntsen.

Nyere forskning har vist, at det er mange af de samme områder i hjernen, der er involveret i at fremkalde konkrete hændelser fra fortiden og skabe lige så konkrete forestillinger om fremtiden. Derfor giver det god mening, at de to ting hænger sammen, også når det kommer til PTSD, fortæller Dorthe Berntsen.

Fakta

Om studiet

Studiet var del af en større dataindsamling, som involverede en række psykometriske parametre – altså mentale egenskaber og tilstande hos det enkelte individ – som var relateret til PTSD, mentalt helbred og trivsel i en gruppe danske soldater før, under og 3 måneder efter hjemkomst fra en 6 måneders udsendelse til Afghanistan i 2009.

218 soldater, heraf 15 kvinder, indgik i undersøgelsen. Soldaterne blev bedt om at udfylde et spørgeskema, som mindede om de spørgsmål, man får, når man skal undersøges for PTSD – bare med omvendt fortegn. Spørgsmål som ’Har du invaderende erindringer om traumatiske oplevelser i fortiden?’ blev for eksempel omformuleret til at handle om oplevelser i fremtiden i stedet. Soldaternes svar blev rangeret på en skala, hvor man kunne opnå en score fra 17 til 85, men ingen blev diagnosticeret, idet prætraumatisk stress ikke er en diagnose.

Der blev kontrolleret for depression, neuroticisme (et personlighedstræk, hvor man har tendens til at bekymre sig meget) og tidligere traumatiske oplevelser.

Resultaterne viste, at der var en, ifølge forskerne, ’stærk’ sammenhæng mellem et udslag på prætraumatisk stress-skalaen og posttraumatisk stress efter hjemkomst.

Kilde: Dorthe Berntsen

»PTSD er traditionelt set betragtet som en angstlidelse, og ved angstlidelser er det kendt, at man har forestillinger om fremtiden. Derfor er det logisk at kigge på denne sammenhæng, men der er ikke nogen, der har gjort det systematisk før. Invaderende fremtidsforestillinger nævnes ikke i diagnosebeskrivelsen

Vigtigt at være opmærksom på i behandlingen

Det er dog ikke meningen med studiet, at prætraumatisk stress skal til at være en selvstændig diagnose, som PTSD er det, fortæller Dorthe Berntsen. Hun mener snarere, at det skal ses som en udvidelse af diagnosen.

»Vores tanke er at gøre opmærksom på, at det er en del af fænomenologien ved PTSD, og det gælder især i forhold til at være opmærksom på det i behandlingen. At det ikke bare handler om erindringer, men også om konkrete forestillinger om begivenheder i fremtiden.«

Den præmis møder anerkendende nik fra leder af Forsvarets Videncenter, Søren Andersen. Han er ph.d. i psykologi og har selv været involveret i mange undersøgelser om soldaternes mentale velbefindende før, under og efter udsendelse i krigsramte områder.

»Det er rigtig fint, at vi får lavet de her undersøgelser, så vi kan blive klogere på, om der er nogle særlige ting, vi skal være opmærksomme på, når vi vurderer, om soldaterne er egnede til udsendelse.«

»Det er et komplekst billede, men med dette studie har vi endnu en brik i vores puslespil, som selvfølgelig er noget, man skal reflektere over. Kan vi for eksempel sige, at det ikke er hensigtsmæssigt at sende folk ud med de her karakteristika eller de her tanker? Så er det selvfølgelig vigtigt at vide.«

Alle kan få traumer på forhånd

Soldater er en oplagt gruppe at undersøge, når det kommer til PTSD, af den simple årsag, at de desværre ofte kommer ud for traumatiske oplevelser under deres udsendelse.

Det kunne dog lige så godt have været en hvilken som helst anden gruppe, forskerne havde undersøgt, fortæller Dorthe Berntsen.

Soldater bliver screenet for en række faktorer, før de drager i krig for at sikre, at de er mentalt rustede til den opgave, de skal sendes ud på. (Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

»Det behøvede ikke være soldater, det kunne være alle mulige befolkningsgrupper. Hvis man for eksempel har angst eller andre sårbarhedsfaktorer, vil man også have større tilbøjelighed til at have negative tanker om fremtiden.«

Hun nævner som eksempel det terrorangreb, som fandt sted i Paris fredag 13. december 2015, hvor 130 mennesker blev dræbt.

»I lyset af alle de forfærdelige begivenheder i Paris for nylig, kunne det for eksempel vise sig, hvis du nu skal op at flyve eller skal til Paris. Så kan du sagtens have nogle fremtidsforestillinger, som gør, at du får PTSD-lignede symptomer, i form af invaderende forestillinger og drømme,« siger hun.

»Vi valgte at undersøge soldaterne, fordi det er en gruppe, vi allerede var interesseret i og havde en stor undersøgelse i gang omkring.  Vi ved at soldaterne skal ud på stressende opgaver under missionen, og derfor gav det mening at undersøge, om der er noget allerede inden udsendelsen, der kan indikere, at de får det sværere derude og når de kommer hjem. Prætraumatisk stress er en sådan sårbarhedsfaktor.«

»Fremtidsforestillingerne er en central del af PTSD«

Det er dog ikke sådan, at man kan stille en soldat en række spørgsmål, placere ham eller hende på en skala og konstatere, at vedkommende er eller ikke er egnet til at komme i krig, fortæller Dorthe Berntsen.

»Det er som med al anden statistik. Hvis man ryger eller drikker, øger man også sin risiko for livsstilssygdomme, men man kan aldrig tage en enkelt person ud og sige, at fordi vedkommende ryger 40 cigaretter om dagen, vil han eller hun helt sikkert udvikle lungekræft. Man kan aldrig gå fra noget korrelationelt til at pege enkelte personer ud – 'denne her person vil udvikle PTSD' – men man kan sige, at det i hvert fald er en sårbarhedsfaktor.«

Til gengæld kan resultaterne bruges til at understrege, hvor vigtigt det er at gå grundigt til værks, når man for eksempel screener en soldat før udsendelse, mener Dorthe Berntsen. Undersøgelsen bør også lægge op til, at man i højere grad inddrager fremtidsforestillinger i behandlingen af PTSD fremadretter, understreger hun.

»I de nuværende behandlinger udsætter man de PTSD-ramte for eksponeringsterapi, det vil sige at man beder personen om at erindre i detaljer, hvad det er, han eller hun har været udsat for og snakke det igennem for på den måde at få det reduceret. Som udgangspunkt omfatter eksponeringsterapien ting der faktisk er sket i fortiden, ikke skræmmende fremtidsforestillinger, men vores undersøgelse viser, at man bør have fokus på fremtidsforestillingerne også, for de er en central del af det. Man bør også inddrage det i diagnosticeringen, så man ikke overser personer der især har skræmmende fremtidsforestillinger og i mindre grad invaderende erindringer. Som det er nu fokuserer diagnosen på fortidens traumer og erindringer herom, ikke fremtidsforestillinger.«

Fortid og fremtid hænger tæt sammen

Fakta

PTSD hos danske soldater

En tidligere undersøgelse udarbejdet af Videncentret ved Veterancentret i samarbejde med Psykiatrisk Center København og Videncenter for Traumatologi ved Syddansk Universitet viser, at 9,7 procent af veteranerne fra ISAF Hold 7, udsendt til Afghanistan i 2009, oplevede symptomer på PTSD cirka 2,5 år efter deres hjemkomst.

Dorthe Berntsen har også tidligere undersøgt PTSD hos danske soldater. Det kan du læse mere om i undersøgelsen 'Peace and war: trajectories of posttraumatic stress disorder symptoms before, during, and after military deployment in Afghanistan' .

Ifølge kollegaen Jim Jeanette fra Canada er det da også meget vigtigt at undersøge, hvilke risikofaktorer vi kan udpege for soldaterne, før vi sender dem i krig. Han mener dog ikke, at ideen om prætraumatisk stress er særligt ny.

»Jeg er overrasket over, at forfatterne tænker, at ideen om prætraumatisk stress er så banebrydende. Jeg har ikke hørt udtrykket for, men screening før udsendelse er ikke noget nyt. Det kan ofte indikere risikoen for depression, angst og, naturligvis, PTSD,« siger Jim Jeanette, som er tilknyttet Society for Traumatic Stress Studies (ISTSS), som specialiserer sig i forskning og behandling af traume-relaterede, mentale helbredsproblemer.

Han har ikke været involveret i det nye studie, men har læst det, og arbejder selv til daglig med PTSD-ramte patienter på et lokalt hospital.

»Jeg er uenig i, at studiet får os til at genoverveje, hvad PTSD egentlig er for en størrelse, for jeg er uenig i, at PTSD er en lidelse, der kun handler om fortiden. Mine PTSD-patienter genoplever fortidshændelser, men taler også meget om deres frygt for fremtiden. De to ting hænger tæt sammen.«

Til gengæld synes Jim Jeanette, at studiets præmis i sig selv er »fremragende.«

»Før i tiden gik man blot ud fra, at hvis du kom ud for noget traumatisk, ville du automatisk udvikle PTSD. Nu ved vi, at det simpelthen ikke er rigtigt. Så det spørgsmål, vi stiller i højere og højere grad, er, hvorfor nogle mennesker udvikler det, og andre ikke gør. Hvorfor er nogle mere modstandsdygtige end andre?« siger canadieren og slutter:

»En soldat, der bliver screenet på forhånd og viser sig at være mere sårbar, kan få yderligere uddannelse og hjælp med hensyn til mental sundhed og PTSD før, under og efter kampen.«

Det sker

29/04 kl. 12:15
Oplægsholder
Adresse
SDU Odense, Medietorvet
I samarbejde med
Forskningens Døgn