Glimrende og relevante spørgsmål at stille.

Der er en konference i begyndelsen af maj i København, som jeg håber, vil tage nogle af dem op.
Se www.grossefreiheit.dk

Flertallet av prostituerte er overgrepsofre allerede i barndommen:
http://www.prostitutionresearch.com/pdfs/Farley_Kelly.pdf

Misbruk av barn er den "beste" utdannelse til dette "yrket".

Som det bemærkes i det første indlæg, synes det ubegribeligt, at en undersøgelse af 14 prostituerede kvinder både kan blive en ph.d. Og at den på baggrund af kun at behandle kvinder fra en anden etnisk kultur med ikke særligt tydelige grunde til at have forladt deres eget land, kan sige noget generelt om prostitution generelt.

Måske er de ikke handlede som mennesker. Men der er i deres måde at tjene til livet og vejen et klart element af handel. Idet de sælger deres kønsdele til forbrug for andre mænd, end dem, som har bragt dem hertil.

Hvad ved vi om, hvilke andre muligheder for beskæftigelse, de har haft her?
Hvad ved vi om grunden til, at de har bundet sig til en mand, som har bragt dem hertil, når vi taler om ikke danske prostituerede.
Vi kan gætte på alt lige fra forelskelse ved første blik til at prostitution allerede var det, der ernærede dem inden de fandt en mand, som kunne bringe dem til et land med større indtjeningsmuligheder.

Hvad ved vi generelt om prostitution? Om indgangen til denne livsform, om følgerne af den - både i forhold til mænd generelt og til egenforståelse?

Der foregår en diskussion i Danmark i dag, som tyder på at der er to typer af prostituerede. De svage ofte misbrugere, som nødvendigvis må sælge deres kønsdele for at få til næste fix.
Og på den anden side de stærke kvinder, der har valgt et arbejde, som i sin fremstilling nærmest fremstår som serviceorgan for især mænds sexsualdrift.

Begge dele er stigmatiserede billeder af en meget mere kompleks problematik.

Hvad ved vi om spektret mellem disse to yderpunkter, som altid bringes frem i debatten?
Hvad ved vi om langtidsvirkningen af de prostitueredes seksualliv, når de ikke længere er attraktive på dette marked?

Sådanne spørgsmål havde været interessante i et forskningsprojekt.
Jeg har i min praksis behandlet en del både aktivt fungerende prostituerede, og en del hvor deres liv falder sammen, når alderen har sat så mange sror, at de må finde andre veje at ernære sig på.

I langt de fleste tilfælde, er begges indtræden i dette fag ikke startet som et bevidst gennemtænkt valg.
For en stor dels tilfælde har spiritus været den bumber, som har gjort det muligt at overskride en etisk bariere.
I mange tilfælde kan man tale om promiskuiøs adfærd styret af forskellige former for personlighedsforstyrrelser.
Faktisk er det ofte dem, som bringer behandling på tale. Bare tænk på en narcisistisk skadet personlighed som har følt sig tilfredsstillet i årevis af mænd, som ønskede deres opmærksomhed, og så forsvinder denne psykologiske lykkefølelse gradvist med alderen.
Der skal sluges nogle kameler.

De fleste er startet i en alder, hvor seksualiteten har været formet af porno. Hvilket er blevet forankret igennem deres fag. Ofte har en fast partner haft en aktiv deltagelse i dette.

Ganske mange af disse kvinder har ikke haft evnen til at forelske sig. Og har de haft fornemmelsen af en sådan, har forholdet haft et "bytteforhold" som drivmiddel. Når sådanne har været i parterapi, har jalousi og utroskab haft stor plads.

Jeg har ikke foretaget forskning på dette område. Men jeg har set mange ulykkelige skæbner."Den lykkelige luder" har jeg aldrig set.
Jeg har set nogle stykker, som var "lykkelige" over den tiltrækning, som de stadig udøvede.

Jeg tror ikke, jeg kan tale om alle ludere på kvalificeret måde. Og slet ikke efter artiklen. Måske har jeg bare haft at gøre med "det naturlige spild" fra denne brance at gøre.

Jeg ville gerne høre om og møde den lykkelige luder. Og jeg ville gerne møde og høre om den der er smuglet hertil og tvunget ind i dette arbejde.

Indtil nogen kan og vil kortlægge dette, så tror jeg at denne beskæftigelse har nogle grunde og virkninger på disse kvinder, som for manges tilfælde invaliderer dem på langt sigt.
Og dette er ikke en stigmatisering af kvinder med dette erhverv.
Man kan kun sige at det bygger på lige dele erfaring og uvidenhed.

Spørgsmålet er, om ikke medierne i høj grad er med til at skabe "de sort-hvide-stereotyper". Hvornår har man sidst hørt at "alle udenlandske prostituerede er ofre for menneskehandel"? Det er en stråmand, som er bekvem at bruge, hvis man selv vil fremstå klog og nuanceret.
Det mest overraskende og nye i denne phd er (for mig), at man kan konkludere noget på baggrund af 14 menneskers udsagn og kalde det forskning.

Stigmatisering forekommer flere steder i samfundet. Af andre områder kan nævnes: Psykisk syge, religiøse, mennesker af anden etnisk herkomst, stofmisbrugere, arbejdsløse og hjemløse. Der skal blot en mindre afvigelse til for stigmatisering indfinder sig. Sjovt nok er drivkraften bag stigmatiserende debatter, oftest en blanding af uvidenhed kombineret med en form for kraftig polarisering.

Som aktiv medborger har man jo pligt til at have en mening - også selv om det er inden for et område man dybest set intet ved om. Polarisering er oftest konsekvensen. De fleste debatter i den offentlige rum bære præg af sort/hvid holdninger. Selv om interessen dybest set er et ønske om at hjælpe, bliver virkningen for de/det man har en mening om, oftest skadet mere, end hvis man ikke havde interesseret sig for området.

Meninger af den karakter, er mere et udtryk for en slags identitetsskabende mekanisme frem for en oprigtig interesse for diskussionsområdet - som så meget andet af politisk karakter. Personligt er jeg virkelig træt alle har en mening om alt - uagtet hvad de egentlig må have, og have meningen i.