Annonceinfo

Professorer: Novo Nordisk pakker markedsføring ind som forskning

Medicinalgiganten Novo Nordisk bliver beskyldt for at have fået hundredtusinder af sukkersygepatienter til at bruge dyrere medicin under dække af, at de deltog i et forskningsprojekt.

I Indien koster humant insulin ifølge en engelsk professor emeritus et sted mellem 126 og 145 indiske rupees for 400 enheder. Til sammenligning skulle insulinanalogen Detemir koste 952 rupees for 300 enheder. En stribe studier viser, at det er nødvendigt at give mere Detemir for at opnå den samme blodsukkersænkende effekt som med humant insulin (se referenceliste) - det øger omkostningerne ved brugen af den dyrere insulinanalog yderligere. (Foto: John Yudkin).

Den store danske lægemiddelvirksomhed Novo Nordisk har ry for at have en høj etik, når den udvikler og markedsfører nye lægemidler.

De seneste år er Novo Nordisk dog blevet mistænkt for at overtræde regler og retningslinjer, som internationale lægemiddelagenturer og nationale sundhedsmyndigheder har nedfældet for at beskytte læger og patienter mod at blive snydt (1,2,3).

Nu rejser de to internationalt anerkendte forskere i diabetes, professor emeritus Edwin Gale fra Bristol University og professor emeritus John Yudkin fra University College London, endnu en mistanke.

I to artikler (4,5), der for nyligt blev publiceret i det højtprofilerede videnskabelige tidsskrift British Medical Journal (BMJ), kritiserer forskerne Novo Nordisk for at have pakket aggressiv markedsføring af en særlig type diabetesmedicin ind som seriøs forskning.

Artiklerne optræder ikke alene. I et indlæg i det samme nummer af BMJ beskriver en anonym kilde (se boks under denne artikel), hvordan vedkommende som tidligere ansat i en stor international medicinalvirksomhed har været med til at gennemføre den form for manipulation i stor stil (6). Kilden nævner ikke Novo Nordisk, men historien vidner ifølge tidsskriftet om, at sådanne strategier rent faktisk bruges af industrien.

Artikelkomplekset følges til dørs af BMJ's ’investigations editor’ Deborah Cohen, der belyser, at sådanne kneb fra lægemiddelindustrien kan lade sig gøre, fordi den europæiske lovgivning - i modsætning til den amerikanske - er vag. Hun beskriver, hvordan politiske kræfter i EU lige nu arbejder på at stramme op på lovgivningen (7).

Novo Nordisk afviser i et svar til tidsskriftet alle anklager. Læs virksomhedens svar i hele sin ordlyd i bunden af denne artikel.

Kritik går på observationelle studier

Lægemidlerne i orkanens øje er de såkaldt langtidsvirkende insulinanaloger, som i alt tre medicinalvirksomheder på verdensplan, Eli Lilly og Sanofi-Aventis og Novo Nordisk, satser på som et alternativ til det velkendte ’humane insulin’ på markedet.

Den danske medicinalgigant har bl.a. udviklet insulinanalogen Levemir. Kritikken går på studier, hvis officielle formål ifølge Novo Nordisk bl.a. var at undersøge, om Levemir og et par andre af virksomhedens godkendte insulinanaloger reelt havde de forventede helbredsmæssige og brugsmæssige fordele i forhold til humant insulin.

Fakta

Tre medicinalvirksomheder har siden 2005 tilsammen rekrutteret 400.000 diabetespatienter til postmarketingstudier af insulinanaloger på verdensplan. Novo Nordisk stod for at rekruttere 360.000 af disse.

De to andre virksomheder har i deres postmarketingstudier nøjedes med at involvere i størrelsesorden 10.000 -20.000 patienter, hvilket er typisk for den slags studier.

Studierne er såkaldte observationelle postmarketingstudier, der, når de gennemføres korrekt, er reel videnskab. De følger patienter, der som et led i deres behandling allerede bruger lægemidlet i deres dagligdag. 

Database leverer varen

Diabetesforsker Edwin Gale mener, at der er mange kritisable punkter i Novos studier, som tilsammen tyder på, at der i virkeligheden er tale om markedsføring frem for forskning. 

Han baserer sin konklusion på en gennemgang af samtlige observationelle postmarketingforsøg, som han har kunnet finde i onlinedatabasen clinicaltrial.gov, af Novo Nordisk samt virksomhedens to største konkurrenter fra perioden 2004 til 2010. Det viste sig, at Novo Nordisk havde registreret langt flere af sådanne studier i databasen end sine to konkurrenter.

»Novo Nordisk er den eneste virksomhed, der gennemfører postmarketingstudier i så ekstremt et omfang. Ud af de i alt 400.000 patienter, som har været involveret i postmarketingstudier på verdensplan, har Novo Nordisk involveret de 360.000 mennesker.«

»Man kan undre sig over, hvorfor Novo Nordisk har brug for så mange patienter i deres studier, når de andre virksomheder har kunnet klare sig med betydeligt færre patienter. Det tyder på, at formålet ikke er videnskab, men marketing,« skriver Edwin Gale, professor emeritus ved Bristol University, i en mail til Videnskab.dk.

Læger får honorar

Sammen med John Yudkin mistænker Edwin Gale virksomheden for at få læger til at involvere patienter til at deltage i postmarketingstudierne under påskud af, at de bidrog til vigtig forskning, der skulle afdække insulinanalogernes effekter.

I virkeligheden gik studierne ifølge professorerne ud på at vænne patienterne til at bruge de nye analoger, der er betydeligt dyrere end det humane insulin, men som ifølge flere vægtige studier ikke er væsentligt bedre på nær nogle særtilfælde.

Sådan nogle snedige trick er i forvejen velkendt i medicinalindustrien. De er set mange gange i historien på mindre skala og bliver generelt omtalt som switching-studier, fordi de i bund og grund går ud på switche, det vil sige konvertere, kronisk syge patienter fra et gammelt billigt lægemiddel til et nyt, patentbelagt og dermed dyrt lægemiddel, der kan øge virksomhedens indtjening.

Gale bemærker, at lægerne i nogle studier modtog 125 pund per patient - en stor sum i hans øjne, da lægernes praktiske indsats i studierne efter hans vurdering var minimal. Han antyder, at der kan være tale om 'kickback' - på dansk: bestikkelse; en påstand, som Novo Nordisk fuldstændigt afviser.

Offentlige udgifter til insulin er eksploderet

Fakta

Strukturen af insulin og måden hvordan det bliver produceret på er blevet ændret mange gange i løbet af årene. I starten udvandt man det fra svin og kvæg, men efterfølgende begyndte man at anvende humant insulin, altså insulin fra mennesker.

I det seneste årti er der blevet udviklet en række nye insuliner - såkaldte insulinanaloger, hvis molekylestruktur er anderledes end det humane insulins, og som lægemiddelvirksomheder på en række områder argumenterer for er bedre.

Novo Nordisks udgift til lægernes honorar er betragtelig, men da studierne ifølge de to professorer sørger for at få de selvsamme kronisk syge patienter til at droppe et billigt lægemiddel til fordel for et dyrt, bliver det tabte efter hans vurdering tjent mange gange hjem. Og pengene bliver ved med at »rulle ind«, da patienter generelt er tilbøjelige til at holde fast i en behandling, når først de har vænnet sig til den, påpeger han.

I de vestlige lande er det typisk det offentlige, der betaler regningen.

»Beregninger viser, at den britiske National Health Service brugte 635 millioner engelske pund mere på insulinanaloger, end den ville have gjort, hvis humant insulin var blevet brugt i stedet,« skriver John Yudkin, professor emeritus ved Department of Medicine, University College London, i en mail til Videnskab.dk.

I fattigere lande, som Indien og Kina, tynger de ekstra udgifter i stedet patienterne, som selv må betale deres medicin.

»Videnskabelige regler ikke opfyldt«

Edwin Gale og John Yudkin medgiver, at der altid vil være et marketingaspekt i et postmarketingstudie, fordi det uvilkårligt vil komme til at introducere et lægemiddel til et væld af læger. Det har de to professorer efter eget udsagn ikke noget problem med, så længe studiernes fokus er på det videnskabelige og opfylder kravene for videnskabelig metode og databehandling.

Artiklerne i BMJ argumenterer for, at Novo Nordisks postmarketingstudier ikke lever op til disse krav.

Edwin Gale og John Yudkin kritiserer studierne for at:

  1. involvere alt for mange patienter i forhold til, hvad der reelt er behov for - og at det kan være en konsekvens af bestikkelse
     
  2. fokusere på patienter fra fattige lande, hvor insulinanaloger er meget dyre i forhold til humant insulin

  3. stille urealistiske krav til patienterne - med den konsekvens, at studierne giver et forvrænget billede af virkeligheden
     
  4. være blottet for kontrolgrupper
     
  5. være publiceret med få data i ubetydelige videnskabelige tidsskrifter
     
  6. at ignorere officielle retningslinjer i involveringen af patienter

(Du kan læse Novo Nordisks svar på de separate kritikpunkter under hvert enkelt link.)

Fakta

Edwin Gale er blandt andet kendt for at være tidligere redaktør på et af de mest prestigefyldte videnskabelige tidskrift inden for diabetes på verdensplan, Diabetologia.

Da studierne ifølge Edwin Gale og John Yudkins analyser ikke kan siges at være videnskabelige, må Novos motivation for at gennemføre disse studier være at få så mange patienter til at bruge lægemidlet som overhovedet muligt, lyder skudsmålet fra forskerne.

»Novos strategi er tilsyneladende at opnå en større profit på bekostning af deres tidligere image som værende en etisk organisation. Tidligere satte Novo Nordisk en ære i at leve op til de højeste etiske og videnskabelige standarder. Vores analyser viser, at dette ikke længere er tilfældet,« hedder det i mailen fra Edwin Gale til Videnskab.dk.

Novo Nordisk afviser kritik

Som en reaktion på de Edwin Gales og John Yudkins kritik har Novo Nordisk sendt et officielt modsvar til det videnskabelige tidsskrift BMJ.

»Novo Nordisk er uenig i de i BMJ fremsatte påstande om, at observationelle studier generelt er af ringe kvalitet og kun bidrager med lille videnskabelig værdi.«

»Efter vores mening er observationelle studier en form for kliniske undersøgelser, der giver det videnskabelige samfund en mulighed for bedre at forstå de kliniske realiteter i forhold til at behandle diabetes i virkelighedens verden. De tillader os til at afdække den reelle effekt af et lægemiddel, når det bruges i hverdagen og sikrer, at vores produkter ikke har uventede eller sjældne bivirkninger. Disse kan kun blive kortlagt, når man følger et stort antal patienter, der svarer til dem, man møder i praksis, hvilket netop er det, vi gør i vores observationelle studier.«  

»Novo Nordisks observationelle studier er gennemført i overensstemmelse med internationale og nationale guidelines. De to studier, der omtales i BMJ-artiklerne, har genereret vigtig information omkring den kliniske profil af nogle af de mest brugte insulinprodutker. Denne information er brugt og efterspurgt af sundhedsmyndigheder over hele verden.«

»Novo Nordisks holdning til brugen af bestikkelse af læger er meget klar: Vi bruger og opmuntrer ikke til nogen form for kick backs af læger.«

Levemir har de første tre måneder af 2012 opnået et salg på 2,2 milliarder kroner (ca. 375 millioner dollar), hvilket svarer til en stigning på 24 procent i forhold til salget i 1. kvartal 2011.

Danske eksperter kommenterer på problemstillingen i den opfølgende artikel Eksperter: Novo Nordisk og læger kunne have gjort mere for at sikre høj studiekvalitet 

Statistiker legede med data

Artiklerne af Edwin Gale og John Yudkin bliver i BMJ understøttet af et anonymt indlæg fra en tidligere ansat i en stor anerkendt medicinalvirksomhed, der arbejdede med observationelle postmarketingstudier gennem syv år. BMJ står inde for kildens troværdighed og kender vedkommendes identitet.

Den anonyme kilde fortæller, at lægemiddelvirksomheder helt legitimt til tider gennemfører postmarketingstudier med henblik på at samle data om et lægemiddels faktiske sikkerhed og effektivitet på rigtige patienter i den virkelige verden, efter at de er blevet godkendt af lægemiddelagenturer som EMA og FDA.

»Men nogle af de postmarketingstudier, som jeg arbejdede med, blev ikke gennemført for at bestemme den overordnede balance mellem gevinst og risiko i en typisk patientgruppe – de blev designet for at understøtte og udbrede et marketingsbudskab. Sandheden var, at de havde mere marketing end videnskab i sig,« skriver kilden.

Ingen regler gjorde legen nem

Da marketingpåstande gerne skal kunne understøttes videnskabeligt, tyede afdelingens statistikere nogle gange til at lege med de data, som oprindeligt havde fejlet i forhold til at vise det forventede resultat.

Dette blev gjort ved at ændre den statistiske metode, indtil man opnåede det ønskede resultat.

Manipulationen var mulig, fordi beskrivelserne af postmarketingstudierne (protokoller, red.), var sparsomme, og fordi det fra myndighedernes side ikke var påkrævet at beskrive de statistiske metoder i detalje.

»Men studierne skulle teste hypoteser – ikke skabe dem – føltes det ubehageligt og forkert at lege med data på den måde,« skriver kilden.

Marketingsafdelingen var med overalt

Et andet tiltag, der skulle sikre et klart marketingbudskab, var at udelukke negative resultater eller overdrive betydningen af delresultater, hvis de i modsætning til hovedresultatet viste sig at være positivt.

»Selv om den medicinske afdeling udviklede publikationsplanerne, designede studiet, udførte de statistiske analyser og skrev de videnskabelige artikler, var marketingafdelingen direkte involveret i studiets samtlige stadier,« skriver kilden.
På Det Nordiske Cochrane Center under Rigshospitalet følger og overvåger man lægemiddelindustriens arbejdsmetoder, og her har man før stødt på den form for adfærd.

Ph.d.-studerende Andreas Lundh er derfor ikke overrasket over den anonyme kildes udmeldinger.

»Det er ikke usædvanligt, at marketing forklædes som forskning. Det er en af de strategier medicinalindustrien benytter, for at øge salget af deres produkter,« siger Andreas Lundh.

Observationelle studier følger efter kontrollerede studier

En forudsætning for at få et lægemiddel godkendt er, at det slipper gennem fase 1,2 og 3 – det er kontrollerede, randomiserede forsøg.

Når et lægemiddel er blevet godkendt til markedsføring, kan man som virksomhed blive pålagt at gennemføre postmarketingstudier.

Sådanne studier går ud på at følge patienterne i deres brug af det nye lægemiddel med håb om at kunne bekræfte de data, som man tidligere har opnået i fase 3. Det kan enten være som interventionsforsøg hvor patienter som en del af forsøget opstartes i behandling med det nye præparat, eller non-interventionsforsøg, hvor man observerer patienter der allerede er i behandling med det nye præparat.

I fase 3-forsøgene afprøver man medicinen i en forholdsvist begrænset patientgruppe, fordi man som medicinproducent gerne vil beskytte de patienter, der er udsatte og skrøbelige i denne fase. Idéen med et postmarketingsstudie er at reproducere de samme resultater, som man opnåede i de fase 3 forsøgene, nu med anvendelse i et meget bredere udsnit af patienter.

 

Ikke overraskende, at...

...også danske læger ikke kan modstå fristelsen til at tjene et par ekstra håndører, som jo indirekte bliver betalt af deres patienter.

Ikke nok med at lægernes patienter har betalt disse lægers uddannelse, men ingen blusel med at plukke patienterne yderligere fra lægernes side, når lejligheden byder sig.

Visse læger har jo heller ingen problemer med at drive privat praksis fra offentlige betalte klinikker.

Læger er såmænd bare lig som alle andre.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Derfor preller gode argumenter af på nogle mennesker

    Selv de bedste argumenter er ikke nok til at overbevise alle mennesker. Vi skal gøre op med forestillingen om rationelle og irrationelle argumenter, siger forsker, hvis model skal testes på sundhedskampagner.
    Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd
  • Store opdagelser: Hormoner - kroppens kemiske kommunikation

    Det kræver sofistikeret kommunikation mellem en organismes legemsdele, når den skal agere – f.eks. når den skal bevæge sig, fordøje et måltid, være frugtbar eller noget helt fjerde. I dag ved vi, at kommunikationen sker via elektriske og kemiske signaler.
    Bringes i samarbejde med 50 opdagelser - Højdepunkter i naturvidenskaben
  • Del glæde på Facebook - det smitter

    Når dine Facebook-venner skriver noget positivt - eller negativt - er der en stor sandsynlighed for, at du ændrer den tone, du selv skriver i. På den måde kan vi selv være med til at sprede glæde på de sociale medier, blot ved at tænke over den tone vi skriver i.
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo