Professorer: Åben kamp om ministerie-midler kan få forskere til at holde mund
Danske universiteter skal til at kæmpe om at få lov til at betjene myndigheder med ny forskning. Det vil formentlig betyde, at kritiske forskere vil holde munden mere lukket – og måske gå ud over kvaliteten, lyder vurderingen.
Forskningsbaseret myndighedsbetjening, Esben Lunde Larsen, Miljø- og Fødevareministeriet, Aarhus Universitet, forskere, udbud

Opgaver for over 700 millioner kroner bliver hvert år bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet. Nu bliver de givet til dem, som ministeriet helst vil høre fra og ikke nødvendigvis tidligere kritiske forskere fra f.eks. Aarhus Universitet. (Illustration: Shutterstock)

Vi kommer formentlig til at opleve færre kritiske røster i pressen, i tilfælde hvor politikere fejlfortolker eller misbruger forskningsresultater i fremtiden.

Sådan lyder vurderingen fra professor emeritus Heine Andersen, efter miljøminister Esben Lunde Larsen (V) har besluttet at stoppe traditionen med at bede om forskning og rådgivning i for eksempel miljøspørgsmål fra Aarhus Universitet.

I stedet skal hver enkelt opgave sendes i udbud blandt alle landets universiteter og delvist også til udenlandske institutioner.

Udbud vil »uden tvivl« lukke munden på kritikere

Esben Lunde Larsens melding kommer efter et par sager, hvor forskere fra Aarhus Universitet har kritiseret politikernes fremlægning af deres konklusioner.

Historien kort
  • Flere professorer frygter, at såkaldt forskningsbaseret myndighedsbetjening for Miljø- og Fødevareministeriet nu kun bliver lavet af folk, som ikke modsiger politikerne i offentligheden.
  • Miljøministeriet vil sørge for, at alle, der vinder et udbud, kan udtale sig.
  • Ministeren kan ikke følge frygten for, at forskere skulle blive påvirket negativt.

Timingen får Heine Andersen til at frygte for, at det vil ligge mellem linjerne i udbuddet af en dyr opgave, at forskerne skal knytte sylten, uanset at det måske står direkte i kontrakten, at de har ret til at udtale sig.

I 2017 bestilte Miljø- og Fødevareministeriet såkaldt forskningsbaseret myndighedsbetjening for over 730 millioner kroner af blandt andre Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). (Se boksen under artiklen.)

»Hvis institutionerne stilles over for udsigten til at miste indtægter til trecifrede millionbeløb, behøver det ikke fremgå eksplicit af en kontrakt, at de skal holde munden lukket.«

»Jeg har dokumentation for, at institutionernes ledelser er parate til at strække sig langt for at imødekomme myndighedernes ønsker, og det her vil uden tvivl svække universiteternes lyst til at gå ud med resultater og udtalelser, som myndighederne ikke kan lide,« vurderer Heine Andersen, der som professor emeritus på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet netop er blevet færdig med en bog om forskningsfrihed.

Hvad ville tilsvarende udbud gøre ved domstolene?

I en sag råbte forskere fra Aarhus så højt om politiske forvridninger af fakta, at fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) måtte gå af efter at have vildledt Folketinget; en sag, der blev døbt Gyllegate.

Stort slag mod Aarhus Uni.

Udbuddet kommer til at gøre meget andet ved bl.a. Aarhus Universitet (AU) end potentielt at give forskere mundkurv på.

Pengene til AU har nemlig også været rettet mod faste udgifter som f.eks. husleje og forskningsudstyr. De penge bliver også fjernet og vil gøre, at AU får svært ved at lave lige så billige tilbud som andre.

»Hvis den påtænkte konkurrenceudsættelse fastholdes, kan man derfor sammenligne Aarhus Universitets konkurrencesituation med et fodboldhold, der skal vinde et VM uden fodboldstøvler,« skriver AU's ledelse.

Det har altså afgørende betydning for demokratiet, at forskere ytrer sig, men de fine idealer for ytringsfrihed risikerer at blive ofret på økonomiens alter.

Heine Andersen nævner en parallel:

»Hvis for eksempel domstolene blev udsat for i indbyrdes konkurrence at skulle søge kontrakter på at udføre rettergang, måske også i konkurrence med for eksempel private advokatfirmaer – ville det så sikre domstolenes uafhængighed? At konkurrenceudsætte er et meget offensivt og disciplinerende middel,« mener Heine Andersen.

Professor: Skriv ind i udbuddet, at forskere må tale frit

I fremtiden skal alle universiteter herhjemme have mulighed for at byde ind på store forsknings- eller rådgivningsopgaver, som ministeriet vil have løst – og gerne i samarbejde med universiteter i udlandet.

I nogle tilfælde vil private virksomheder endda også kunne få lov at bidrage, og de er ikke i udgangspunktet omfattet af samme regler for ytringsfrihed som offentligt ansatte forskere.

Scenariet får professor Sten Schaumburg-Müller til at opfordre Miljø- og Fødevareministeriet til at indskrive i udbudsmaterialet, at alle opgave-løsere bliver underlagt dansk lov og regler, og at alle involverede har ret til at udtale sig.

»Man kunne uden problemer skrive det ind, og det ville endda nok være en god ide af flere årsager, blandt andet så alle konkurrerer på lige vilkår,« siger Sten Schaumburg-Müller, professor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at det altid vil være et dansk universitet, der modtager bevillingen, og at der vil være ens regler om ytringsfrihed for alle parter, også udenlandske og også virksomheder. Betingelserne vil fremgå af udbudsmaterialet.

Forsker: Udbud truer kvalitet og uafhængighed. Minister: Nix!

Heine Andersen mener alligevel, at beslutningen om at sende rådgivning i udbud er en del af en »alvorligt nedadgående spiral«.

»Det truer både kvalitet og uafhængighed. Kvalitet, fordi konkurrenceudsættelsen vil presse prisen nedad og føre til kvalitetstab, der er meget vanskeligt at kontrollere. Og uafhængighed, fordi universiteterne vil blive presset til at tilpasse sig myndighedernes ønsker,« mener han.

'Oplagt, at forskere bliver påvirket'

Professor Just Jensen ved Aarhus Universitet er helt på linje med sine to professor-kolleger. Til Forskerforum siger han om udbuddet: 

»Det vil have disciplinerende effekt på ledelser og forskere. Når opgaver og bevillinger kommer i udbud, er det da oplagt, at det påvirker vilkårene for at stå fast på den høje, uvildige faglighed på kontroversielle områder, om f.eks. miljø og landbruget.«

I tv-programmet Deadline har Esben Lunde Larsen (V) givet udtryk for, at han slet ikke kan følge tanken om, at udbuddet skulle påvirke forskernes arbejde; uafhængigheden.

»Om vi betaler en check uden konkurrence eller efter konkurrence gør da intet ved uafhængigheden. Det er stadig et helt set-up, universiteterne byder ind med, og så er der en ramme, man bliver bedømt indenfor. Det er så uafhængigt, som det overhovedet kan være,« sagde Esben Lunde Larsen i Deadline fredag 30. juni.

Ministeriet meddeler, at modellen bliver evalueret i 2018. Målet er, at al myndighedsbetjening fra ministeriet skal »have været varslet konkurrenceudsat« inden 2022 med virkning fra 2026.

Aarhus Universitet og DTU tjener godt på myndighedsbetjening

Frem til 2007 fik det offentlige løst forskningsopgaver – hentet ny viden om et særligt fagområde – hos såkaldte sektorforskningsinstitutioner.

1. januar 2007 blev en række af de institutioner lagt sammen med universiteter. For eksempel fusionerede Danmarks Miljøundersøgelser med Aarhus Universitet.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening har siden ligget hos disse universiteter med særlig ekspertise. Og det giver gode penge. Aarhus Universitet tjener i 2017 ca. 380 millioner kroner fra Miljøministeriet alene.

DTU oplyser, at 1/4 af DTU's ca. 4.500 ansatte beskæftiger sig med myndighedsbetjening, der har en omsætning på ca. 1 milliard kroner, herunder også projekter finansieret af EU.

Når den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal sendes i udbud fra gang til gang, risikerer man at ødelægge den faglighed og viden, der er opbygget på universiteterne gennem årene, lyder det fra flere sider, både fra universiteter og politikere

Aftaler mellem universitetet og det enkelte ministerium om forskningsbaseret myndighedsbetjening løber i fire år ad gangen.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker