Skabte pest og protestantisme den moderne økonomi?
Den Sorte Død lagde grundlaget for den industrielle revolution. Men det var overgangen til protestantisme, der drev os mod det moderne Europa, mener professor.

Munke med pest bliver velsignet af en præst. Miniaturen er fra værket ’Omne Bonum’, skrevet af James le Palmer mellem 1360 og 1475. (Foto: The British Library Board)

Hvordan kan det være, at kapitalismen udviklede sig i Vesteuropa, og at nationerne i denne del af verden blev så rige? Det undrer økonomiprofessor Alberto Alesina fra Harvard University sig over i det videnskabelige tidsskrift Science.

Han er helt sikkert ikke den første, der spekulerer over det. Flere mener, at noget så katastrofalt som Den Sorte Døds hærgen, lagde grundlaget for den industrielle revolution og den europæiske rigdom.

Da cirka en tredjedel af befolkningen i Europa pludselig forsvandt, ændrede det balancen i samfundet: Adgangen til land blev stor, mens arbejdskraft var langt mere besværligt at få fat i.

Det gjorde, at arbejderne fik bedre løn, og at der også åbnede sig mange jobmuligheder for kvinder. Giftealderen steg og antallet af børn sank.

Mere per hoved

Reformation

Læs mere om om reformationen på Videnskab.dk’s tema-site om 'Reformationen'.

Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om reformationen, Martin Luther og den evangelisk-lutherske kirke. 

Forandringerne i samfundet førte til en historisk ændring i økonomien, skriver Alberto Alesina.

Før havde den gennemsnitlige levestandard været mere eller mindre uforandret: Hver gang indtægterne i et land steg, var der også tilsvarende flere mennesker at dele indtægterne ud på.

Men efter den store pest steg indtægten per indbygger. Desuden begyndte en udvikling af teknologier, som var med til at lede samfundet bort fra traditionelt landbrug og mod en industrialisering.

Alligevel er dette ikke nok til at forklare, hvorfor den industrielle revolution faktisk fandt sted og kapitalismen udviklede sig, mener Alberto Alesina.

Lærte at læse

Han tror en anden omvæltning kan have haft en finger med i spillet: Reformationen.

Martin Luthers bibel på tysk, fra 1534. (Torsten Schleese)

I 1517 naglede den tyske teolog Martin Luther ifølge historien sin kritik af det katolske afladssystem op på døren til slotskirken i Wittenberg. Dette blev starten på den protestantiske bevægelse inden for kristendommen.

Martin Luther argumenterede for en mere individuel tro på Gud, hvor det enkelte menneske i større grad havde en direkte linje til chefen selv.

Teologen oversatte biblen i sin helhed til tysk og protestantismen understregede netop, at alle skulle lære at læse i den hellige bog. Dette førte til en stigning i menneskelig kapital i de områder, hvor protestantismen spredte sig, mener Alberto Alesina.

Kompliceret samspil

Økonomiprofessoren mener, at dette kommer oveni en anden effekt af protestantismens idealer:

»Sociologen Max Weber argumenterede for, at læren om hårdt arbejde og nøjsomhed, og specielt betragtningerne om, at økonomisk succes i livet var et tegn på, at man var udvalgt til et næste liv, ansporede til iværksætteri,« skriver Alesina i Science.

Disse idealer opfordrede alle til hårdt arbejde og de rige til hellere at investere i nye forretninger end at bruge pengene på luksus. Alle disse faktorer er med til at forklare udviklingen i Europa, tror Alberto Alesina.

»Det var det komplicerede samspil mellem pest, kulturelle værdier, opsamling af menneskelig kapital og udvikling af ny teknologi, der skabte gnisten, som startede det moderne økonomiske system.«
 

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson