Professor skal udforske, hvordan litteratur påvirker os
Den anerkendte, amerikanske litteraturforsker Rita Felski skal igennem de næste fem år stå i spidsen for et stort, tværfagligt projekt på Syddansk Universitet. Projektet skal undersøge litteraturen i sociale sammenhænge og udvikle nye analysemetoder.

Den anerkendte amerikanske litteraturforsker Rita Felski skal i de næste fem år slå sine folder på Syddansk Universitet. Her kan du høre hende fortælle om sit grundlæggende syn på litteraturen. (Video: Kristian H. Nielsen/Videnskab.dk)

De har svært ved at få armene ned på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet (SDU) for tiden.

Med litteraturprofessor Anne-Marie Mai som hovedansøger er det nemlig lykkedes at hive et af de prestigefulde Niels Bohr-professorater hjem.  

Niels Bohr-professorer

Denne artikel er et led i en portrætserie af Niels Bohr-professorer, som er blevet til med støtte fra Danmarks Grundforskningsfond.

Rita Felski​ er tredje artikel i serien. Første artikel om Matthew Collins kan du læse her, og anden artikel om John McGrath kan læses her.

Med Niels Bohr-programmet ønsker Danmarks Grundforskningsfond at berige danske forskningsmiljøer med topforskere fra udlandet.

Årets syv Niels Bohr-professorer har fået bevilliget godt 200 millioner kroner tilsammen, hvoraf Rita Felskis projekt har fået bevilliget 28 millioner kroner.

Professoratet, og i øvrigt en økonomisk donation på 28 millioner kroner, går til den anerkendte, amerikanske litteraturforsker Rita Felski, som igennem de næste fem år skal tilbringe halvdelen af sin tid ved Syddansk Universitet i Odense.

»Det er et drømmescenarie! Vi har også knoklet hårdt for at skrive en ansøgning, der kan klare sig i det hårde felt. Og vi er meget stolte over at få en humaniora-kandidat igennem. Rita Felski er faktisk den første humanist, der belønnes med et Niels Bohr-professorat af  Grundforskningsfonden,« fortæller Anne-Marie Mai.

Litteratur som social aktør

Projektet, som Rita Felski skal stå i spidsen for, bærer titlen ’Uses of literature: the social dimensions of literature’.

Et hovedformål er at udvikle nye tilgange og metoder til at undersøge, hvad og hvordan man kan bruge litteratur i sociale sammenhænge.

Vi har skrevet om projektet i denne artikel: Litteratur som social aktør

Felski gav en smagsprøve på sin tilgang til litteratur, da hun holdt tiltrædelsesforelæsning på Syddansk Universitet 5. oktober 2016. Her argumenterede hun blandt andet for, at litteratur kun eksisterer som et socialt fænomen.

»Litteraturen er en del af denne verden. Jeg tror på, at litterære værker er vigtige og meget effektive aktører i de store politiske, sociale og fysiske netværk, vi kalder virkeligheden. Så hvis vi vil tænke over, hvad litteratur er, hvorfor litteratur betyder noget, og hvad den gør, er vi nødt til at tænke på dens forbindelser og tilhørsforhold,« som Rita Felski udtrykte det.

Aktører og netværk

Ifølge Rita Felski er litterære tekster ikke ’bare’ litterære tekster, men samtidig aktører, der er med til at forme vores forståelse af virkeligheden, og vice versa.

Her trækker Rita Felski på den såkaldte 'aktør-netværk-teori', der er udviklet af blandt andre den franske filosof, antropolog og sociolog Bruno Latour.

»Hvorfor kommer vi til at elske bestemte værker? Ikke kun på grund af værkets kvaliteter, ikke kun på grund af vores egen modtagelighed, men som et resultat af forskellige indflydelser og katalysatorer: Engelsklæreren, hvis ord tændte en ild i os. Lyset i den cafe, hvor Simone de Beauvoir sad og skrev, og som fik hendes skrift til at finde nye veje. En bemærkelsesværdig lille detalje fra forfatterens liv. Det kan ikke adskilles fra, hvordan vi ellers skaber forbindelser og tilhørsforhold i livet,« siger Rita Felski.

Blå bog: Rita Felski
  • Født 1956 i Birmingham, Storbritannien
  • Bachelor i fransk og tysk litteratur fra Cambridge Universitet, 1979.
  • Ph.d. i tysk og komparativ litteratur ved Monash Universitet, Australien, 1986.
  • Lektor først ved Perth og siden Murdoch Universitet, Australien.
  • Professor i engelsk litteratur ved University of Virginia i USA, 1994.
  • Niels Bohr-professor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, 2016-2021. Værtsprofessor: Anne-Marie Mai.
  • Udgivelser: ’Beyond Feminist Aesthetics’ (1989), ’The Gender of Modernity’ (1995), ’Literature After Feminism’ (2003), ’Uses of Literature’ (2008), ’The Limits of Critique’ (2015).
  • Redaktør på det akademiske tidsskrift New Literary History siden 2006.

Projektet vil nedbryde barrierer

Ifølge postdoc Mette Steenberg fra Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet er det fantastisk, at der kommer et stort forskningsprojekt, som sætter fokus på litteraturen som social aktør.

»Projektet kommer til at nedbryde en masse barrierer for, hvor man kan tænke litteraturen hen i samfundet, og hvor man kan se relevansen af den. Det vil stille skarpt på, at litteratur ikke kun er noget, der findes som en særlig analytisk øvelse henne på litteraturstudierne, men at den kan tænkes ind i sundhedsmæssige og sociale sammenhænge,« siger Mette Steenberg, som ikke selv er involveret i projektet.

Lektor i antropologi ved Aarhus Universitet Anne Line Dalsgård ser ligeledes et stort potentiale i Felskis og Mais samarbejde. Hun peger blandt andet på, at det vil skabe bredere muligheder for diskussioner om litteraturens plads i samfundet.

Litteraturen som frirum

Anne Line Dalsgård har netop stået for følgeforskningen på Kulturstyrelsens kampagne Danmark Læser. Hun fortæller:

»Udbredelsen af lydbøger, fælleslæsning og andre mere tilgængelige former for litteratur har i de senere år gjort, at litteraturlæsningen er blomstret op i befolkningen. Også i sammenhænge hvor man ikke umiddelbart ville forvente det. Og det er yderst relevant at undersøge sammenhængen mellem det læste og det levede.«

Hun fortsætter:

»Jeg ved ikke, om jeg er enig i præmissen om, at litteraturen kun eksisterer som et socialt fænomen. Mange af de mennesker, jeg har interviewet, lægger vægt på, at litteraturen er et frirum, de nyder for sig selv. Den tilbyder en pause fra andres krav og synspunkter i en hverdag, hvor det kan være svært at få ro til at synke ind i sig selv. Men et sådant behov kan naturligvis også tænkes som del af det sociale,« reflekterer Anne Line Dalsgård og runder af:

litteratur læser samfund videnskab

Selvom litteraturen godt kan være social, beskriver mange den også som et frirum, hvor de er fri for andres krav og synspunkter, fortæller en dansk forsker. (Foto: Shutterstock)

»Under alle omstændigheder er det en gave, at den slags diskussioner kan få så stærk en platform som Felskis Niels Bohr-professorat.«

Tværfaglighed i centrum

For Rita Felski er det at forbinde sig med litterære værker allestedsnærværende og nødvendigt. Hun påpeger, at litteraturforskningen må undersøge, hvad det er, litteraturen kan og gør fra et bredere og tværfagligt perspektiv.

»Samarbejdet med Rita Felski vil få afgørende betydning for udviklingen af nye analysemetoder. Det er et forskningsfelt, som er ret nyt. Vi skal blandt andet undersøge, om litteraturen kan kvalificere analyser af samfundet. Vi skal se på, hvilken indsigt i vor tids store udfordringer omkring temaer som sociale forskelle, sundhed og sygdom litteraturen kan tilbyde,« fortæller Anne-Marie Mai.

Fire delprojekter

Under det overordnede projekt løber fire delprojekter, som trækker på både humanistiske og socialvidenskabelige tilgange:

  1. Art’s Work: Technologies of attachment ved litteraturprofessor Rita Felski. Projektet skal studere, hvordan kunstværker tiltrækker, fastholder, overrasker og forfører os. Herunder skal et ph.d.-projekt undersøge anerkendelse som litterært aspekt via en sammentænkning af politisk teori og litterære studier. Desuden skal en adjunkt undersøge demens i litteraturen ved at sammentænke Felskis arbejde inden for identifikation og tilhørsforhold med forskningsfeltet narrativ medicin.
     
  2. Literature and the social – New literary history and Actor-Network-Theory ved litteraturprofessor Anne-Marie Mai. Projektet skal undersøge, hvordan 'aktør-netværk-teori' kan bidrage til en ny, litterær historieskrivning. Målet er at vise, hvordan litterære tekster interagerer med den omgivende verden, hvilket ifølge Anne-Marie Mai er særligt vigtigt i en tid, hvor litteraturen befinder sig i en ny udveksling med både andre kunstarter, videnskaber og medier. Projektet involverer en ph.d.-studerende, der skal undersøge litterære værker som aktører i forhold til forskellige litterære, forskningsmæssige, politiske og kulturelle forhandlinger. Desuden vil en adjunkt forske i, hvordan litterære studier kan forny og udvikle narrativ medicin.  
    Aktør-netværk-teori

    Rita Felski er i sin tilgang inspireret af mange teoretiske retninger, men ikke mindst den såkaldte ’aktør-netværk-teori’ (ANT).

    ANT er udviklet af blandt andre den franske filosof, antropolog og sociolog Bruno Latour.

    Hovedtanken er, at alle individer og objekter er en del af, og aktører i, store, komplekse og dynamiske netværk. De influerer på hinanden og former hinanden kontinuerligt.

    Rita Felski overfører ANT på spørgsmålet om litteraturen og dens forhold til sine læsere og samfundet i det hele taget. Her anfører hun, at litteratur, læsere og samfund ikke kan adskilles eller betragtes isoleret, men gensidigt skaber hinanden.

     

  3. Narratives of Use – Literature and precarious life, som litteraturprofessor Peter Simonsen er hovedansvarlig for. Projektet skal studere forholdet mellem litteratur og den nye socialklasse, det såkaldte prækariat. Herunder vil et ph.d.-projekt studere, hvordan samtidslitteraturen beskriver denne socialklasse. En adjunkt vil endvidere studere fremstillingen af prækariatets alkoholkultur, som den kommer til udtryk i litterære værker, reality-TV og i sundhedskampagner.

  4. Studying links between the fictive and the non-fictive ved historieprofessor Klaus Petersen. Projektets overordnede mål er en sammentænkning af litterære studier og narrative tilgange til det sociale og politiske. Projektet vil blandt andet undersøge, hvordan litterære metoder kan kvalificere samfundsanalyser. Herunder vil to postdoc-projekter henholdsvis sammentænke litterær analyse med ny politisk historie og benytte litterære analysestrategier på velfærdssemantikker og analysere, hvorfor nogle ideer og narrativer bliver dominerende, mens andre ikke vinder hævd.

International opmærksomhed

I de første måneder af 2017 bliver Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet i Odense tilført seks nye stillinger; tre ph.d.’er og tre adjunkter, mens to postdoc-stillinger får hjemsted på Institut for Historie.

»Det er en helt fantastisk chance, vi har fået. Det er mærkeligt og nærmest surrealistisk, fordi man andre steder må skære så meget ned. Men her får vi chancen for at opbygge en stærk og international forskergruppe,« fortæller litteraturprofessor Anne-Marie Mai, som afslører, at dekan Simon Møberg Torp oven i købet har lovet, at der efter de tre år vil blive ansat to lektorer.

Ifølge Anne-Marie Mai ser ansøgerfeltet meget lovende ud.

litteratur læser samfund videnskab

Litteraturoprofessor Anne-Marie Mai håber, at Rita Felskis ankomst til Syddansk Universitet kan tiltrække andre internationale forskere til universitetet. (Foto: Shutterstock)

»Felski er jo et stort internationalt navn, og det betyder, at vi tiltrækker rigtig gode ansøgere fra hele verden. Vi kan mærke på de henvendelser, vi får, at folk rigtig gerne vil arbejde sammen med Rita Felski.«

Institut for Kulturvidenskaber håber også, at Rita Felski vil være med til generelt at skabe større international opmærksomhed om instituttets arbejde.

»Vi håber og tror, at internationale forskere får lyst til at komme her at deltage på seminarer og konferencer, fordi Rita er her, og det er hende, der indbyder,« fortæller Anne-Marie Mai.

Berigende samarbejde

Rita Felski er allerede et stort aktiv for instituttet, selvom hun kun lige er ankommet til Odense.

»Det er unikt at have et menneske, som er så dygtig, som Felski er, og som samtidig er så åben i forhold til at berige vores forskningsmiljø. Noget af det første, hun gjorde, var at oprette en læsekreds for ph.d.-studerende fra hele landet. Det er en frivillig læsegruppe, hvor man mødes et par timer om måneden, og man får ikke point eller noget. Det er meget generøst,« understreger Anne-Marie Mai.

Narrativ medicin

Narrativ medicin handler helt overordnet om at skabe bedre kommunikation mellem patient og behandler.

Hovedtesen er, at god kommunikation er væsentlig for helbredelsesprocessen.

Narrativ medicin er altså en behandlingsmæssig tilgang, hvor patientens fortælling betragtes som væsentlig for helbredelsesprocessen. Derfor skal lægen ifølge denne tilgang tage højde for de relationelle og psykologiske dimensioner, som opstår i forbindelse med sygdom.

På SDU har et samarbejde mellem Institut for Kulturvidenskaber og Sundhedsvidenskab fokus på at forbedre sundhedspersonalets kommunikative kompetencer. Det sker blandt andet ved at læse skønlitteratur og arbejde med kreativ skrivning som patientinddragelse.

Kilde: SDU og Columbia University

Anne-Marie Mai fortæller endvidere, at Felski er generøs i forhold til kolleger i øvrigt:

»Hun tilbyder at komme i undervisningen og holde oplæg, og hun har også meldt ud, at vi er velkomne, hvis der er noget, vi vil have kommenteret. Det er et stort engagement, vi møder, og det beriger os meget. Det løfter os også, at vi ved, der er sådan en kapacitet, vi kan få til at forholde sig til de ting, vi går og spekulerer over, og som kan give os indspark og ideer.«

Stor betydning for litterater

Mette Steenberg mener, at projektet er godt nyt for både litteratur og samfund. Og også for litterater.

»Rita Felski er et stort navn. Ja, det er både Rita og Anne-Marie Mai. Jeg tror, at deres autoritet gør, at de kan få litteraturen bredere ud i samfundet. Det er fantastisk, at de på SDU har kunnet forme et samarbejde med for eksempel Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet om at tænke læsning ind,« siger Mette Steenberg.

Hun fortsætter:

»Det er godt nyt for alle litterater. Der kan endda komme jobmuligheder ud af det. Lige pludselig vil litterater kunne gå ind at varetage andre job, end man tidligere har forestillet sig, hvis man i løbet af dette projekt for eksempel kan etablere, at litteratur har en sundhedsfremmende effekt.«