Men i den forstand har ideer altid skabt arbejdsløshed, da containere blev udbredt som standard istedet for tønder er der ganske givet nogle bødkere der blev arbejdsløse. De må så finde over i andre brancher, men at nye metoder/ideer/produkter skulle skabe arbejdsløshed i de brancher de kan erstatte er intet nyt, men dels er der jo stadig nogen postbude som stadig har et job og dels øges velstanden i samfundet jo ved de nye ideer (ellers ville de ikke udkonkurrere de gamle metoder) ydermere skal disse nye produkter jo også have nogle mennesker ansat (om ikke andet til at bygge computeren, sælge den osv.)

Jeg ville betegne dem i occupy wallstreet som nogle få mennesker der er sure over samfundet som det er, ud af NY´s ca. 8 millioner indbyggere har de vidst højest kunne tiltrække 15.000 til en demonstration, så ca. 1/5 af 1%, hvis man antager at ingen uden fra NY har rejst der til for at protestere.

Der er altid noget ekstra at gøre, men det er naturligvis svære at finde muligheder når økonomien er i recession. Der har jo altid været business cykles så det er desværre også helt naturligt.

Jeg ved ikke hvad definitionen på en revolution er, men indtil videre er det bare nogle småsure mennesker der bor i telte foran nogle bygninger. Der har ikke været nogen vold eller nogen ændringer i det politiske system.

Når man taler om Hedgefunde og den slags skal man lige huske at der skal 2 til en handel, og begge skal mene at de vinder på den. En fordel ved de mange derivater er jo at man kan hedge sig imod risiko, hvilket for mange brancher kan være en fordel(en landmand lever af at dyrke sin jord så godt som muligt, han ønsker næppe at vædde om vejret. Så han kan hedge sig imod vejret og koncentrere sig om sit egentlige formål. Tænkt eksempel!). Den anden ting er at hedge fonde kun udgør en lille del af markedet fx. er pensions fonde i 2010 14 gange større, dertil kommer mutual funds, foreign reserves og sovereign wealth fonds som alle også er adskillige gange større.
(kilde http://www.hedgefundresearch.com/)

Som udgangspunkt kan jeg ikke se noget decideret ondt i at computere er med til at styre aktiemarkederne, der har naturligvis været nogle problemer(og der kommer nok også nye). Men nu er børserne rustede til at stoppe handlen hvis det går galt. Derudover så kan det godt være at algoritme handler udgør en stor del af handelsvolumen, men det betyder jo ikke at mange penge er styret af dem fremfor mennesker.

Du kigger for snævert på arbejdsløshedbegrebet.
Lige netop de 3 eksempler du nævner har gjort typografer, sekretærer og postbude arbejdsløse, og truer nu med at gøre avisbude, trykkere og papir-avis journalister arbejdsløse. (jeg begræder ikke - jeg konstaterer bare)

Gode ideer skaber ikke jobs - de afvikler. Mennesket er dovent af natur og derfor opfinder vi maskiner.

Kommunisme, liberalisme og socialisme. Der er mange ismer og de er beskrevet indgående. Jeg kan ikke se noget forkert i at bruge teoretiske termer til at beskrive det jeg ser.

Proletariat, hvilken betegnelse vil du bruge til at beskrive deltagerne i Occupy Wall Street? gode veluddannede personer uden arbejde og uden chance for at få basale ting som sygesikring, skole-uddannelse for deres børn, osv.

Den amerikanske drøm er brast: Man kan ikke længere skabe en bedre fremtid for sine børn ved at gøre lidt ekstra - for der er ikke noget ekstra at gøre.

Revolution betyder ikke nødvendigt vis at bruge våben.

Da jeg var på din alder, student i 70'erne - og M.Sc. i 80'erne, var valutahandel og handel med værdier en noget skummelt som foregik i bankens kælder eller baglokale. - vi klippede kuponer.

Nu er handel med penge styret af spekulative organisationer, som ved hjælp af hurtige transaktioner og mange handler. Der kan tjenes penge hvad-enten det går op eller ned.

Børshandler foretages på et split sekund af computer-netværk, større end den DMI bruger til at forudsige weekend-vejret, og skaber i sig selv intet.

Som økonomi studerende syntes jeg at Hans Jørgens kommentarer er spot on, til gengæld syntes jeg at Paul Krugmans kommentarer var noget mere følelsesladede. Men det afspejler jo nok at det var et indlæg i en almindelig avis fremfor i et fagligt miljø.

Som Hans Jørgen pointerede ville det hele være gået meget bedre hvis bare politikerne havde overholdt reglerne fra starten af.

Den mest slående del af konvergenskravene er måske følgende:

"Den andel, som den offentlige bruttogæld udgør af BNP, må ikke overstige 60% ved udgangen af det forudgående finansår, medmindre denne er mindsket tilstrækkeligt og i et tilfredsstillende tempo nærmer sig de 60%"

Og det er jo ret tydeligt at dette ikke har været overholdt, eller blot forsøgt overholdt! Grækenland har vidst mellem 110% og 140%, Italien omkring 120%.

Mht. Mikaels kommentar så syntes jeg det er lidt noget vås at snakke om revolution i Usa og Europa (sammenlign fx. med det arabiske forår, der er revolution!). Mht. til at de sociale hieraki skulle være fastlåst og at nye ideer ikke skaber arbejdspladser så efterlyser jeg data! for mig lyder det som om man har læst for meget kommunisme. Husk at Bill Gates, Steve Jobs og google grundlæggerne alle startede i en garage!

Efter en krise vender man tilbage til normalen, efter en revolution er der intet at vende tilbage til.

Ocupy Wall Street viser jo at vi er midt i en revolution: nu er det dem der har penge imod dem der har gæld. Det nye proletariat er de vel-uddannede unge med studiegæld og uden job.

Nu kan du ikke længere flytte op gennem det sociale hierarki ved hjælp af flid og god uddannelse.

Gode ideer skaber ikke længere arbejdspladser - men nedlægger dem.

Og Euroens krise viser bare at der er forskellig opfattelse af samarbejde og samarbejds-regler:
Nord-Europa: Regler er til for at holdes.
Syd-Europa: Regler er til for at brydes.

Jeg er 100% enig med Krugman og vel egentligt også med det romantisk - men ikke helt.

Vi havde et Europa, hvor svage stater - og vi var også med iblandt - valgte at devaluere, når det så lidt sort ud med konkurrencekraften, og det var naturligvis ikke så spændende for de stærke lande, som f.eks. Tyskland og her især den tyske storindustri. Kunne man skabe et "fællesmarked" med en fast valuta. ville man opnå to ting. Man ville sikre sin konkurrencekraft på sine nærmarkeder ved at undgå de irriterende devalueringer, og man ville samtidigt sikre, at Euroen ikke blev alt for styrket overfor Dollaren - som D-marken ellers ville være blevet. Smart tænkt!

Derfor er Tyskland også så villig til at gå meget langt for at redde Euroen og dermed egen exportindustri. Problemet er dog, at især de sydlige deltagere ikke har en jordisk chance for at komme ud af suppedasen, fordi deres devalueringsredskab er sat ud af kraft, og jo mere støtte de får i Euro'er, desto værre bliver deres chance for nogensinde at betale tilbage. De skulle aldrig have været med - og det ved alle i Bruxelles og f.eks. den fremragende danske "europæer" Uffe Ellemann Jensen.
Tyskerne ved det også, men de tør ikke gå ud og fortælle deres befolkning, at de fra starten har skabt noget makværk, og nu har vi en situation, hvor sydeuropæerne oparbejder et had til den hjælpende hånd, og hvor den hjælpende hånds befolkning finder, at nu skal syderopæerne tage sig sammen og gøre ligesom dem selv.

Løsningen er derfor ikke let med mindre "nye" politikere beslutter at stoppe Euro-projektet med alle de negative konsekvenser, det vil medføre - jo hurtigere desto bedre og så koncentrere indsatsen i hele EU-området om at skabe et langt bedre og mere velfungerende handelsmarked. Jeg håber ikke - men frygter dog - at Whitta Jacobsen får ret