Professor: Euroen er romantisk makværk
En af verdens førende økonomer, Princeton-professor Paul Krugman, kalder euroen for et romantisk makværk. Dansk overvismand mener, krisen ville have været mindre uden eurosamarbejdet.

Ved både Maastricht- og euroafstemningerne i Danmark fik modstanderne tudet ørerne fulde af rationelle argumenter om, hvorfor euroen ville skabe lykke og velstand. Et næsten enigt Overdanmark i form af folketing, regering, aviser og organisationer stod på nakken af Nationalbanken i iveren efter at overbevise folket om den fælles mønts lyksaligheder.
Modstanderne blev på det nærmeste betragtet som nationalistiske anti-globalister eller hennafarvede føle-føle-venstreorienterede, der stemte ud fra en indre stemme, sjette sans eller irrationel intuition.
Men nu retter verdens måske førende økonom, professor i økonomi og international politik ved Princeton University Paul Krugman, et sønderlemmende angreb mod den fælles valuta. Han mener, den er skabt på ønsketænkning fra gamle fællesskabesromantikere.
Euroen hviler måske på naiv forestilling
Paul Krugman modtog i 2008 Nobelprisen i økonomi for teorien Ny Handelsteori, som forklarer, hvordan ens lande kan handle sammen, så den til tider kontroversielle økonom har umiddelbart god faglig ballast til at have vægt bag ordene.
Danmarks overvismand, professor i økonomi på Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er enig i dele af de faktuelle præmisser, som kritikken bygger på.
»Paul Krugman har muligvis ret i, at euroen rent politisk byggede på en naiv forestilling.«
»Med ØMU’en indførtes en række systemer og regler, som skulle forhindre de enkelte lande i at køre med store statsunderskud og opbygge stor statsgæld. Selv om de måske var rigtigt tænkt økonomisk, så var de ikke stærke nok rent politisk. Landene har fået lov til at ligge med underskud i perioder, hvor der ikke var nogen undskyldning for det, uden at blive mødt af de sanktioner, man indbyggede i euroen for at undgå den situation, vi står i nu,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Europa havde været mindre i krise uden euroen
Fakta
ØMU – Den Økonomiske og Monetære Union danner grundlag for euroen.
Inden euroen forberedte medlemmer af ØMU-samarbejdet sig til en fælles valuta ved at skulle sikre en ensartet udvikling i deres økonomier og ved at skulle opfylde en række økonomiske krav.
Set i lyset af, at de europæiske politikere ikke har overholdt eurosamarbejdets spilleregler, mener overvismanden, at den nuværende statsfinansielle krise i Europa ville have været langt mindre, hvis vi ikke havde haft eurosamarbejdet.
»Uden euroen ville vi ikke stå i en så omfattende statslig finansiel krise, fordi landene med store underskud og gæld langt tidligere ville have oplevet stigninger i renten på deres gæld. Men risikoen var erkendt på forhånd. Problemet er, at politikerne ikke brugte de foranstaltninger, der var opstillet, for at undgå det, vi ser nu. Det skyldes nok i høj grad, at toneangivende lande som Tyskland og Frankrig, der skulle gennemtvinge sanktionerne, selv fik problemer med for store underskud,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
'Romantiske' euro-ledere bør fjernes fra lederposter
I sin faste klumme i New York Times skriver Paul Krugman, at euroen er et romantisk makværk, der byggede på teknokraters fantasiforestillinger om, hvordan verden burde være, i stedet for økonomisk analyse af, hvordan verden er.
Euroen blev skabt ud fra elitens drømme om europæisk fællesskab og byggede på et håb om, at alt ville ordne sig, når først den fælles valuta var på plads. Det er essensen af Krugmans kritik.
I kronikken skriver Krugman blandt andet om den europæiske elite, der gennemtrumfede en fælles valuta:
»De er romantikere, og det de vil have på baggrund af deres romantiske visioner kræver enorme ofre fra almindelige arbejdere og familier. Men faktum er, at deres visioner er drevet af drømme om, hvordan verden burde være, i stedet for af en kølig vurdering af, hvordan virkeligheden er. Hvis vi vil redde verdensøkonomien, må vi fjerne disse farlige romantikere fra deres piedestaler,« skriver Krugman.
Euroen tvivlsom 'ud fra alle økonomiske analyser'
Herefter bruger han euroen som eksempel på, hvor farlige de europæiske politikere er for verdensøkonomien.
»Sandheden er, at Europas march mod en fælles valuta fra begyndelsen var et tvivlsomt projekt ud fra alle økonomiske analyser. Kontinentets økonomier var for uensartede til at fungere med en en-for-alle-møntpolitik, de var for udsatte for at komme ud for ’asymmetriske chok’, hvor nogle lande gik tilbage, mens andre boomede. Og i modsætning til USA var de europæiske lande ikke en del af samme nation med et forenet budget og et arbejdsmarked bundet sammen af et fælles sprog,« skriver Krugman.
Risikoen var kendt fra start af euroens levetid
Fakta
Lande i euroen: Belgien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Grækenland, Irland, Italien, Luxemburg, Holland, Østrig, Portugal, Finland, Slovenien, Malta, Cypern, Slovakiet, Estland.
Lande i fastkurssamarbejde ('tilknyttet' euro-samarbejdet, men ikke med i det): Danmark, Litauen, Letland.
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen understreger, at man allerede ved euroens udformning var opmærksom på de problemer med konstruktionen, som Paul Krugman angriber. Den situation, vi står i nu, med Grækenland og andre lande ud over fallittens rand, har hele tiden været den velkendte risiko ved den fælles valuta.
Man vidste på forhånd, at det var problematisk at have fælles valuta uden fælles finanspolitik. Især fordi tilliden til euroen var større, end den ville være til de enkelte landes tidligere valuta, og derfor kunne lande som Grækenland låne flere penge, end de ellers ville have kunnet.
»Der har hele tiden været modstandere af euroen, der hævdede, at landene var for forskellige. Mange tilhængere troede, eller håbede, at en ensartethed ville blive gennemtrumfet af den fælles valuta. Der var også modstandere, der sagde, at med en fælles valuta ville der være brug for en meget mere central styring af finanspolitikken end i ØMU’en. For ellers var der fare for, at nogle lande kunne opbygge en stor gæld i ly af euroen, bl.a. ud fra en tiltro til, at de ville blive reddet, hvis det gik galt.«
Klare euro-regler blev brudt
»Netop derfor satte man grænser for, hvor stor gæld og underskud, landene måtte opbygge, og konstruerede en ’no-bailout’-klausul, der betød, at eurolandene ikke måtte redde lande, der ikke overholdt reglerne. Men reglerne blev ikke overholdt, og landene, der kom i problemer, fik alligevel nødhjælp,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Hverken investorer eller de enkelte lande har troet på ’no-bailout’-klausulen, og det har da også vist sig, at euro-landene redder de lande, der egentlig er bankerot.
Man så samme mekanisme i USA, hvor staten reddede de største banker ud fra ’To big to fail’-tankegangen, der dybest set betyder, at det vil medføre en uoverskuelig dominoeffekt, hvis for store banker eller lande går ned. Det gør reelt institutionerne immune mod konkurs.
Store lande overvejer måske at droppe euroen
Uden at have indblik i bl.a. tyske politikeres tanker, så vil Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ikke blive overrasket, hvis de overvejer at droppe euroen, når den nuværende situation er blevet stabiliseret. Men det er udelukket, at euro-landene dropper samarbejdet i den nuværende situation.
»I den nuværende situation, hvor vi er i suppedasen, er det absolut ingen løsning at droppe euroen. Det vil medføre en ny bølge af pessimisme og have uoverskuelige følger. Eneste mulighed her og nu er, at de mest udsatte lande gennemfører de nødvendige opstramninger og strukturreformer, og at den europæiske stabilitetsfond gives så meget mere styrke, at det skaber en grundlæggende tillid,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Relaterede artikler
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Sådan stresser du af
28. oktober 2008 kl. 13:30 -
Sådan lyder det perfekte slogan
20. oktober 2011 kl. 03:51 -
Nyt tema om evolution
13. februar 2009 kl. 14:19
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Niels-Jørgen Hvidberg for 16 minutter 30 sekunder siden
[Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?]
-
Af Michael Kjems for 2 timer 40 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Mon ikke den største årsag
Mon ikke den største årsag til Euro-problemerne er, at deltagerlandene sender kasserede politikere til EU?
De duer ikke i hjemlig politik og sendes derfor på forsørgelse i "Sibirien", så landene slipper af med dem, og i EU gør deres demonstrerede uduelighed stor skade.
tja2
Men i den forstand har ideer altid skabt arbejdsløshed, da containere blev udbredt som standard istedet for tønder er der ganske givet nogle bødkere der blev arbejdsløse. De må så finde over i andre brancher, men at nye metoder/ideer/produkter skulle skabe arbejdsløshed i de brancher de kan erstatte er intet nyt, men dels er der jo stadig nogen postbude som stadig har et job og dels øges velstanden i samfundet jo ved de nye ideer (ellers ville de ikke udkonkurrere de gamle metoder) ydermere skal disse nye produkter jo også have nogle mennesker ansat (om ikke andet til at bygge computeren, sælge den osv.)
Jeg ville betegne dem i occupy wallstreet som nogle få mennesker der er sure over samfundet som det er, ud af NY´s ca. 8 millioner indbyggere har de vidst højest kunne tiltrække 15.000 til en demonstration, så ca. 1/5 af 1%, hvis man antager at ingen uden fra NY har rejst der til for at protestere.
Der er altid noget ekstra at gøre, men det er naturligvis svære at finde muligheder når økonomien er i recession. Der har jo altid været business cykles så det er desværre også helt naturligt.
Jeg ved ikke hvad definitionen på en revolution er, men indtil videre er det bare nogle småsure mennesker der bor i telte foran nogle bygninger. Der har ikke været nogen vold eller nogen ændringer i det politiske system.
Når man taler om Hedgefunde og den slags skal man lige huske at der skal 2 til en handel, og begge skal mene at de vinder på den. En fordel ved de mange derivater er jo at man kan hedge sig imod risiko, hvilket for mange brancher kan være en fordel(en landmand lever af at dyrke sin jord så godt som muligt, han ønsker næppe at vædde om vejret. Så han kan hedge sig imod vejret og koncentrere sig om sit egentlige formål. Tænkt eksempel!). Den anden ting er at hedge fonde kun udgør en lille del af markedet fx. er pensions fonde i 2010 14 gange større, dertil kommer mutual funds, foreign reserves og sovereign wealth fonds som alle også er adskillige gange større.
(kilde http://www.hedgefundresearch.com/)
Som udgangspunkt kan jeg ikke se noget decideret ondt i at computere er med til at styre aktiemarkederne, der har naturligvis været nogle problemer(og der kommer nok også nye). Men nu er børserne rustede til at stoppe handlen hvis det går galt. Derudover så kan det godt være at algoritme handler udgør en stor del af handelsvolumen, men det betyder jo ikke at mange penge er styret af dem fremfor mennesker.
tjo
Du kigger for snævert på arbejdsløshedbegrebet.
Lige netop de 3 eksempler du nævner har gjort typografer, sekretærer og postbude arbejdsløse, og truer nu med at gøre avisbude, trykkere og papir-avis journalister arbejdsløse. (jeg begræder ikke - jeg konstaterer bare)
Gode ideer skaber ikke jobs - de afvikler. Mennesket er dovent af natur og derfor opfinder vi maskiner.
Kommunisme, liberalisme og socialisme. Der er mange ismer og de er beskrevet indgående. Jeg kan ikke se noget forkert i at bruge teoretiske termer til at beskrive det jeg ser.
Proletariat, hvilken betegnelse vil du bruge til at beskrive deltagerne i Occupy Wall Street? gode veluddannede personer uden arbejde og uden chance for at få basale ting som sygesikring, skole-uddannelse for deres børn, osv.
Den amerikanske drøm er brast: Man kan ikke længere skabe en bedre fremtid for sine børn ved at gøre lidt ekstra - for der er ikke noget ekstra at gøre.
Revolution betyder ikke nødvendigt vis at bruge våben.
Da jeg var på din alder, student i 70'erne - og M.Sc. i 80'erne, var valutahandel og handel med værdier en noget skummelt som foregik i bankens kælder eller baglokale. - vi klippede kuponer.
Nu er handel med penge styret af spekulative organisationer, som ved hjælp af hurtige transaktioner og mange handler. Der kan tjenes penge hvad-enten det går op eller ned.
Børshandler foretages på et split sekund af computer-netværk, større end den DMI bruger til at forudsige weekend-vejret, og skaber i sig selv intet.
tja
Som økonomi studerende syntes jeg at Hans Jørgens kommentarer er spot on, til gengæld syntes jeg at Paul Krugmans kommentarer var noget mere følelsesladede. Men det afspejler jo nok at det var et indlæg i en almindelig avis fremfor i et fagligt miljø.
Som Hans Jørgen pointerede ville det hele være gået meget bedre hvis bare politikerne havde overholdt reglerne fra starten af.
Den mest slående del af konvergenskravene er måske følgende:
"Den andel, som den offentlige bruttogæld udgør af BNP, må ikke overstige 60% ved udgangen af det forudgående finansår, medmindre denne er mindsket tilstrækkeligt og i et tilfredsstillende tempo nærmer sig de 60%"
Og det er jo ret tydeligt at dette ikke har været overholdt, eller blot forsøgt overholdt! Grækenland har vidst mellem 110% og 140%, Italien omkring 120%.
Mht. Mikaels kommentar så syntes jeg det er lidt noget vås at snakke om revolution i Usa og Europa (sammenlign fx. med det arabiske forår, der er revolution!). Mht. til at de sociale hieraki skulle være fastlåst og at nye ideer ikke skaber arbejdspladser så efterlyser jeg data! for mig lyder det som om man har læst for meget kommunisme. Husk at Bill Gates, Steve Jobs og google grundlæggerne alle startede i en garage!
Økonomisk Krise eller Revolution?
Efter en krise vender man tilbage til normalen, efter en revolution er der intet at vende tilbage til.
Ocupy Wall Street viser jo at vi er midt i en revolution: nu er det dem der har penge imod dem der har gæld. Det nye proletariat er de vel-uddannede unge med studiegæld og uden job.
Nu kan du ikke længere flytte op gennem det sociale hierarki ved hjælp af flid og god uddannelse.
Gode ideer skaber ikke længere arbejdspladser - men nedlægger dem.
Og Euroens krise viser bare at der er forskellig opfattelse af samarbejde og samarbejds-regler:
Nord-Europa: Regler er til for at holdes.
Syd-Europa: Regler er til for at brydes.
Euroen er romantisk makværk
Jeg er 100% enig med Krugman og vel egentligt også med det romantisk - men ikke helt.
Vi havde et Europa, hvor svage stater - og vi var også med iblandt - valgte at devaluere, når det så lidt sort ud med konkurrencekraften, og det var naturligvis ikke så spændende for de stærke lande, som f.eks. Tyskland og her især den tyske storindustri. Kunne man skabe et "fællesmarked" med en fast valuta. ville man opnå to ting. Man ville sikre sin konkurrencekraft på sine nærmarkeder ved at undgå de irriterende devalueringer, og man ville samtidigt sikre, at Euroen ikke blev alt for styrket overfor Dollaren - som D-marken ellers ville være blevet. Smart tænkt!
Derfor er Tyskland også så villig til at gå meget langt for at redde Euroen og dermed egen exportindustri. Problemet er dog, at især de sydlige deltagere ikke har en jordisk chance for at komme ud af suppedasen, fordi deres devalueringsredskab er sat ud af kraft, og jo mere støtte de får i Euro'er, desto værre bliver deres chance for nogensinde at betale tilbage. De skulle aldrig have været med - og det ved alle i Bruxelles og f.eks. den fremragende danske "europæer" Uffe Ellemann Jensen.
Tyskerne ved det også, men de tør ikke gå ud og fortælle deres befolkning, at de fra starten har skabt noget makværk, og nu har vi en situation, hvor sydeuropæerne oparbejder et had til den hjælpende hånd, og hvor den hjælpende hånds befolkning finder, at nu skal syderopæerne tage sig sammen og gøre ligesom dem selv.
Løsningen er derfor ikke let med mindre "nye" politikere beslutter at stoppe Euro-projektet med alle de negative konsekvenser, det vil medføre - jo hurtigere desto bedre og så koncentrere indsatsen i hele EU-området om at skabe et langt bedre og mere velfungerende handelsmarked. Jeg håber ikke - men frygter dog - at Whitta Jacobsen får ret