PRISM-skandalen: »Vi er alle i hænderne på maskiner«

David Murakami Wood er professor i sociologi ved Queens University, Onterio. Og så er han ekspert i overvågning.

Han har skrevet en ph.d. ved navn ’ The Hidden Geography of Transnational Surveillance: Social and Technical Networks around Signals Intelligence Sites’ om blandt andet NSA, National Security Agency.

Og så har han selvfølgelig fulgt med i de mange afsløringer af NSA’s PRISM-program, der aflytter og gemmer alle mails, vi skriver, og alt vi foretager os på sociale medier.

David Murakami Wood var ikke overrasket: NSA bliver nemlig afsløret ca. hvert 10. år.

Sidst NSA var seriøst i medierne var sidst i 90’erne, hvor blandt andet EU kom med en stor, skræmmende rapport om ’Echelon’, et verdensomspændende aflytningsnetværk, hvor landene aflytter hinanden og så bytter informationer bagefter, med NSA og USA siddende i midten som edderkoppen i spindet.

»De ser ikke direkte på dig som enkeltperson hele tiden – der er ikke en mand med overskæg, der lytter til dine telefonsamtaler og læser dine mails. Det er en automatiseret proces, hvor maskiner gemmer alt og finder ud af, hvad der er værd at lytte til. Og tager man klassikeren, ’Hvis du ikke har noget at skjule, har du ikke noget at frygte’, ja, så har den som præmis, at vi er enige om, hvad det er, der er forkert at skjule,« siger David Murakami Wood til Videnskab.dk.

Vi vil alle sammen stoppe terroristerne

Vi vil jo alle sammen gerne stoppe terroristerne, og vi har ikke noget problem med, at de bliver overvåget, konstaterer David Murakami Wood.

Problemet opstår, mener han, fordi efterretningstjenester ikke kun leder efter regulære terrorister.

I Canada findes det, vi kalder ’Multilevel Political Extremism’ – politisk ekstremisme. Alle der har deltaget i fuldt lovlige demonstrationer, og alle, der har været involveret i miljøaktioner, kommer ind i den kategori, og så kommer manden med overskægget frem.

»Og så løber du en særlig risiko, hvis du tilhører en gruppe, der på forhånd er kategoriseret som en risikofaktor. Hvis du er muslim, eller hvis du rejser til lande som Pakistan, er du automatisk i risikogruppen. Vi ved ikke præcis, hvad NSA søger efter. Men deres kapacitet til at gemme data og behandle dem er enorm,« siger David Murakami Wood.

Aflytter hele verden

NSA aflytter hele verden, og de behøver ikke skjulte mikrofoner. Med internet og smartphones er det blevet nemt.

De sidste 10 år har man brugt software, der kan lave såkaldt ’semantiske søgninger’ i de enorme mængder af information om os alle sammen, der gemmes i Fort Meade, NSA’s hovedkvarter.

Med dem er det muligt at gå efter enkelte ord eller sætningskonstruktioner. Softwaren kan sågar finde ud af, hvis folk prøver at snakke udenom eller bevidst tale i koder om emmer, der interesserer NSA.

NSA er i gang med at opgradere sig selv med et nyt hovedkvarter i Bluffdale, Utah, der kommer til at få den største lagringskapacitet i menneskehedens historie. NSA har aldrig lagt skjul på, at de overvåger og aflytter store dele af verdens befolkning, men i forbindelse med PRISM-skandalen blev det klart, at det også gjaldt USA’s egne borgere, og så var helvede løs.

USA’s borgere er nemlig i modsætning til os europæere beskyttet af USA’s forfatning. Og i forbindelse med den lokale amerikanske ballade, er den generelle overvågning af os alle sammen, alle os på nettet, så kommet frem.

Men hvis NSA metodisk overvåger borgere over hele verden, inklusive hele Europa, hvordan kan det så være, at protesterne fra EU er så vage?

Jo, siger David Murakami Wood, det er meget simpelt: Vi er selv en del af systemet.

EU spiller med

»EU har lavet bunker af data-delingsaftaler med USA. Alle data fra banker og kriminalregistre, pas-data osv. går direkte til USA. Nogle af de aftaler er officielle, andre er stadig tophemmelige. Men det værste er, at det ikke virker, som om USA’s præsident Barack Obama har kontrol over det. Ser man ham tale om NSA på TV, virker han som en mand, der fortæller om noget, der er uden for hans rækkevidde. Som om han havde fået at vide, hvad han skulle sige. Og det er skræmmende,« mener David Murakami Wood.

NSA’s massive data-kapacitet og intense overvågning af alt er gennem mange år blevet skudt ned som konspirationsteori. Men det er det bestemt ikke ifølge David Murakami Wood.

»Alle, der ved noget om, hvad NSA laver, ser ikke det her som konspirationsteori. Der er bunker af beviser, også i EU’s rapport om Echelon fra 2001. Det her er ikke beviser for noget, vi troede, de gjorde, det er flere beviser på noget, vi allerede vidste. Men der er stort set ingen bekymring over det i USA, alle glemmer det lynhurtigt,« siger David Murakami Wood.

Den danske overvågningsforsker Peter Lauritsen fra Århus Universitet, som også har fulgt med i PRISM-skandalen, er dog lidt mere forbeholden med at lave så hårde konklusioner som David Murakami Wood:

»Som forsker er jeg jo nødt til at have flere helt håndfaste dokumenter, før jeg kan begynde at bruge Edward Snowdens oplysninger om PRISM til noget. Og det er jo stadig ret nyt det her,« siger han.

NSA på din Facebook

Det nye ved de seneste afsløringer af NSA’s aktivitet er, at det sætter navn på firmaer, der samarbejder med eller giver NSA direkte adgang. Facebook, Google, Yahoo, Microsoft, Apple og Amazon er kommet i skudlinjen, fortæller David Murakami Wood.

»Det er ikke nyt, at internet- og softwarefirmaer samarbejder med NSA. Microsoft har f.eks. haft ’bagdøre’, en særlige adgang for NSA ind i deres servere, hvor f.eks. mails ligger, gennem mange år, det er bevist for længe siden, og alle software-firmaer skal have sådan en bagdør, hvis de vil klare sig i USA og udenfor. Ellers kan man ikke få eksport-tilladelse.«

Men tager man f.eks. Facebook, siger han, så er det et stort problem. De fleste af hans studenter ville ikke kunne klare sig uden sociale medier.

»Vi er nødt til at skabe nye medier, der måske ikke er baseret i USA, vi kan endda lave vores eget net, hvis vi vil, det kan sagtens lade sig gøre. Men jeg tror ikke, der kommer til at ske store ændringer. Folk vil trække på skuldrene og fortsætte, som de plejer,« siger David Murakami Wood.

EU’s protester klinger hult

Problemet ved EU’s protester er, at de kommer til at klinge hult, fortæller David Murakami Wood:

»England og Skandinavien er en del af UK-USA-aftalen. Danmark har data-delings-aftaler med USA, der stadig er hemmelige – det har det meste af EU. Det gør EU’s protester noget problematiske og vage: Uanset hvad de siger offentligt, er de en del af det. De er nødt til at lade, som om de støtter privatliv og menneskerettigheder – men er selv en del af problemet. Jeg kender ikke detaljerne i den danske aftale, den har jeg ikke set, men jeg kender den canadiske. I den afleverer man simpelthen alle data til USA – uden lovning på noget til gengæld.«

For Peter Lauritsen at se, ligger den største udfordring for den danske regering lige nu i at finde ud af, hvem det præcis er gået ud over herhjemme:

»Når der finder en sådan massiv overvågning sted, så er der jo nogen, det går udover. Og der må man forvente, at der bliver gjort en indsats for at finde ud af, hvem det er, der er ramt fra statslig side, og det skal gå hurtigt,« siger han.

Peter Lauritsens bekymring er ikke så meget vendt mod danskernes privatliv – men mod den manglende tillid til systemet, der opstår oven på sådan et læk som den her.

»Hvis vi først begynder at have mistillid til det, der sker på nettet, til nemID og netbank eller til Facebook og Google, så holder vi op med at bruge de services. Og det er jo en katastrofe midt i en digitaliserings-tid. Hvis man er stat, så skal man passe på med at have for meget af den her slags overvågning, for så går tingene i stå,« siger han.

Automatiseringen er bekymrende

Men i virkeligheden er det ikke spionagen og overvågningen, der bekymrer ham mest for tiden. Det er automatiseringen. At vi i stigende grad lader computere tage stilling til, hvem der er mistænkelig, og hvem der ikke er.

De programmer, der tager stilling, er nemlig ikke neutrale – der lægges værdier og moral og normer ind over, og det kommer til at ramme os i nakken, i en verden hvor NSA’s datakraft stiger med vanvittig hast, og hvor indsamlingen af data om alle er total, så man kan slå tilbage og danne mønstre og etablere mistanker og domme på baggrund af lagrede oplysninger, der måske er flere år gamle, mener David Murakami Wood.

»Når al den her vanvittige mængde af information skal analyseres, sker det jo via computere og algoritmer. Og det er ikke kun efterretningstjenester, der gør det: Banker, forsikringsselskaber og regeringer laver flere og flere automatiske beslutninger, det er en del af digitaliseringen. Det, synes jeg, er meget bekymrende.«

»Der kommer færre og færre menneskelige beslutninger ind over, og i og med at datamængden er stigende, øger det risikoen for fejl. I fremtiden risikerer vi at være i hænderne på algoritmer. Vi kommer til at leve midt i en automatisk verden, hvor mennesker og maskiner er blevet et – nogen kalder det ’singularitet’, og det er i virkeligheden præcis det, som NSA stræber efter og er bannerførere for. Kan vi kontrollere tingene, eller er det maskinerne, der kontrollerer os?  Jeg frygter det sidste,« siger David Murakami Wood.