Annonceinfo

Poul Videbech: »Det her porcelænshoved minder mig om, hvor simpel man troede, psyken var«

PortrætEt gammelt porcelænshoved med indtegninger over, hvor i hjernen man i 1700-tallet mente, forskellige mentale funktioner sad, minder psykiatriprofessor Poul Videbech om, at være ydmyg over for alt det, vi ikke ved i dag.

Emner:
Ifølge den pseudovidenskabelige forskningstradition frenologien kunne man mærke et menneske personlighed uden på kraniet. Indtegningerne viser, hvor hvad sad. (Foto: Shutterstock)

På Poul Videbechs kontor i Psykiatrisk Center Glostrup står en porcelænsbuste, som han købte for omkring 25 år siden, da han havde sine børn en tur med i Eksperimentarium i København.

Busten har fulgt ham lige siden. I foråret fulgte den for eksempel med, da han flyttede fra Risskov Psykiatrisk Hospital og sin professorstilling på Aarhus Universitetshospital til en stilling som overlæge og professor på Københavns Universitet og Psykiatrisk Center Glostrup.

»Den minder mig om, hvor simpel man har troet, psyken var engang. Og hvor kompliceret den i virkeligheden er,« siger Poul Videbech, mens han ser ned på porcelænshovedet, som har indtegnet forskellige områder over, hvor i hjernen forskellige mentale tilstande sidder.

Teori fra 1700-tallet: Kraniets form viser ens psyke

Porcelænsbusten viser, hvordan den pseudovidenskabelige forskningstradition, frenologi, mente, psyken var opbygget.

Frenologi var en slags forstadie til den neuropsykologi, som Poul Videbech er meget optaget af i sin forskning i dag. (Se faktaboksen til højre om neuropsykologi).

Teorien er udviklet i midten af 1700-tallet og gik i bund og grund ud på, at kraniets form viser, hvilken psyke det enkelte menneske har.

Ved at føle uden på kraniet skulle man ifølge teorien kunne vurdere et menneskes personlighed. For eksempel mente man dengang at kunne mærke både kærlighed til eget afkom og religiøsitet.

I dag ved man meget mere om, hvordan psyken er opbygget, og hvilken rolle hjernen spiller i forskellige psykiske tilstande og sygdomme. En viden, som Poul Videbechs forskning i hjernens rolle i forbindelse med depression i høj grad har bidraget til.

»Men vi har lang vej igen. På mange områder ligger depressionsforskningen stadig på en form for 1800-tals-niveau,« siger han.

Fra kemi og computere til speciale i psykiatri

Fakta

Om neuropsykologi

Inden for neuropsykologi undersøger man, hvordan forskellige processer i hjernen påvirker vores adfærd og følelsesliv.

Der findes flere typer af neuropsykologiske tests, som typisk laves med patienter, som har en hjerneskade for at vurdere, hvor i hjernen skaden sidder.

Skanninger af hjernen er også en vigtig del af neuropsykologien. Sådanne skanninger kan for eksempel vise, at bestemte områder af hjernen er forstyrret ved depression.

For at forstå porcelænskraniets vigtighed for Poul Videbech skal vi omkring 50 år tilbage i tiden til barndommen i Østjylland.

For faktisk lå det ikke i kortene, at Poul Videbech skulle specialisere sig i psykiatri og psykiatrisk forskning.

»Jeg havde altid tænkt, at jeg i hvert fald IKKE skulle være psykiater. For det var min far. Jeg var meget interesseret i kemi, da jeg var barn, så i første omgang ville jeg være kemiker,« fortæller han.

Faren kom alligevel til at påvirke Poul Videbech. Han forklarede nemlig den unge kemiker-aspirant, at hvis man blev læge, ligesom han selv var, så kunne man beskæftige sig med kemi, men også gøre en stor forskel i hverdagen ved at hjælpe syge mennesker.

Så Poul Videbech startede på lægestudiet og fik hurtigt studiejob som computerprogrammør hos forskellige forskere i psykiatri. Han blev mere og mere interesseret i deres forskning.

»Jeg har altid været meget interesseret i mennesker, og hvorfor vi mennesker gør, som vi gør. De spørgsmål er i høj grad indbygget, når du arbejder med mennesker, som har en psykisk sygdom. Så til sidst måtte jeg give efter og vælge psykiatri som mit speciale.«

Har været tæt på sindslidende patienter

Det speciale har bragt ham omkring mange flere forskellige arbejdspladser i hospitalspsykiatrien, hvor han er kommet helt tæt på menneskelig sindssyge. Poul Videbech har desuden arbejdet flere år i distriktspsykiatrien, hvor han tog på hjemmebesøg hos patienterne.

»Det var fantastisk at være en gæst i deres hjem. Det lærte mig en ydmyghed og gav en masse værdifuld viden om, hvordan de klarede at leve med deres psykiske sygdom, og hvordan de kunne komme sig,« fortæller han.

Som læge i psykiatrien har han mødt patienter, som var så forpinte af deres psykiske lidelse, at de slet ikke kunne fungere, og som samtidig ikke mødte ret meget forståelse fra deres omgivelser. Det gav Poul Videbech en lyst til forstå disse mennesker og gøre noget ekstra for at hjælpe dem til at få det bedre.

En glad Poul Videbech til sin egen velkomstreception på Psykiatrisk Center Glostrup i slutningen af august. (Foto: Marie Barse)

Derfor forsker han, og derfor har psykiatriprofessoren faktisk taget en terapeutuddannelse for også at kunne udforske psyken ud fra det perspektiv.

Så selvom han aldrig har oplevet psykisk sygdom på egen krop, mener han selv, at de mange møder med psykisk syge patienter har givet ham en større forståelse af både den menneskelige psyke og af, hvordan relationer mellem mennesker påvirker verden.

Hvor sidder psykisk sygdom?

Poul Videbech husker særligt én patient, som udvidede hans syn på psykisk sygdom.

»Jeg havde for mange år siden en patient, som lærte mig noget meget centralt om depression. Vi diskuterede, om depression sidder i hjernen. Jeg spurgte hende: ’Hvor skulle den ellers sidde? I hjertet? I nyrerne?’ Hun sagde: ’Depression er en sygdom i forholdet mellem mennesker.«

Den sætning har Poul Videbech tit tænkt på.

»For hun havde jo ret. Forholdet mellem mennesker kan medføre depression, og depression kan forkludre forholdet, så det går helt i hårdknude. Og er man ikke opmærksom på denne relation, kan man slet ikke forstå depressionen,« siger han.

Så på trods af at Poul Videbechs forskning har koncentreret sig om hjernens rolle i depression, mener professoren ikke, at psykisk sygdom kan reduceres til fysiske processer i hjernen.

For at forstå den menneskelige psyke bare tilnærmelsesvist er man efter hans mening nødt til at have indsigt i både processer i hjernen, i det enkelte menneskes baggrund og oplevelser i livet, i forholdene i samfundet og i, hvordan processer mellem mennesker fungerer.

»Nogle symptomer på depression kan du forstå neurobiologisk. Du kan komme et stykke af vejen ved at forstå, hvad der sker i hjernen, men du er nødt til at forstå flere aspekter. Det er det, jeg så godt kan lide ved psykiatri. At den har så mange facetter,« siger han.

Patienter inspirerer til forskning

Fakta

Kognitive problemer er problemer med:

Indlæring
Hukommelse
Opmærksomhed
Koncentration
Analyse af synsindtryk
Evnen til at handle
Sprogforståelse
Læse/skrive
Overblik
Problemløsning

I arbejdet som psykiater har Poul Videbech fået tilfredsstillet sin mere filosofiske interesse for, hvad der skal til for at være menneske, og hvad der skal til for at fungere som menneske i vores verden. Hans patienter har altid været det, der har inspireret ham til at forske.

Flere klagede for eksempel ofte over problemer med motivation, hukommelse og koncentration både under og efter en depression. Det gav ham lyst til at begynde at undersøge de kognitive forstyrrelser ved depression.

Den forskning viste, at depression giver meget større mentale problemer end blot det, at man er ’ked af det’.

»I arbejdet som psykiater støder jeg på mange spørgsmål fra patienterne, som jeg ikke umiddelbart kan besvare. Så får jeg lyst til at undersøge det nærmere. Da jeg startede med at forske i depression for 20 år siden, vidste man ikke, at depression også giver kognitive problemer. Nu ved vi, at det mest alvorlige ved depression og det, der gør, at du ikke kan fungere, faktisk er, at du får store problemer med hukommelse, motivation og koncentration,« fortæller Poul Videbech.

I forskningen har Poul Videbech fået afløb for sin anden store interesse, kemien. Mere specifikt kemiske processer i hjernen, og hvordan scanninger af hjernen kan give os en større forståelse af, hvad der sker rent fysik, når man bliver psykisk syg.

Depression giver ar på hjernen

Det var også ved at tale med patienter, at Poul Videbech begyndte at overveje, om depression faktisk kan skade hjernen.

»Konkret fortalte mange patienter, efter de var blevet raske, at de havde nemmere ved at blive stressede og havde sværere ved at håndtere stress. Derfor har jeg ved hjælp af hjernescanninger undersøgt hjernen hos depressive og kan vise, at der faktisk kommer nogle 'ar' på hjernen, som kan forklare den øgede følsomhed,« fortæller han.

Scanningerne viste blandt andet, at under en depression stiger blodtilstrømningen til den højre side af hippocampus, et område i hjernen som er med til at styre vores humør.

Efter en depression er hippocampus skrumpet lidt. Den skrumpning kan måske være en af forklaringerne på, at risikoen for at få en ny depression stiger, for hver gang man får en depression.

Forsøg med elektrode i hjernen
Porcelænsbusten har fulgt Poul Videbech de sidste 25 år. (Foto: Marie Barse)

For tiden er Poul Videbech særligt optaget af at udvikle metoder, som kan hjælpe folk, der er kronisk deprimerede. Kronisk depression har du, hvis du har været deprimeret i mere end to år og ikke har fået det synderligt bedre af hverken medicin, terapi eller anden behandling.

»Jeg har oplevet mange patienter med kronisk depression, og de har det jo forfærdeligt,« understreger han.

Det frustrerer ham både som læge og som forsker, at alle de eksisterende muligheder for at hjælpe disse mennesker er afprøvede og ikke har haft effekt.

Derfor søger han sammen med kollegaer fra Aarhus Universitet i øjeblikket om penge til at lave forsøg med deep brain stimulation. Her vil kronisk deprimerede forsøgspersoner få indopereret en lille elektrode i hjernen, som stimulerer bestemte områder af hjernen.

Forsøg fra Canada, USA, Tyskland og Belgien tyder på, at den behandling kan være effektiv.

»Der er lavet forskning i det, men den er ikke god nok, så jeg ville rigtig gerne lave et stort, ordentligt blindet studie af det. Men det er meget dyr forskning og svært at få penge til,« siger han.

Vil lave forsøg: Hvorfor virker elektrochok?

I det hele taget bruger Poul Videbech i øjeblikket en stor del af sin arbejdstid på at søge om penge til ny forskning. Fordi han har skiftet arbejdsplads og derfor skal til at opstarte en masse nye forskningsprojekter.

Ud over forsøg med deep brain stimulation søger han også midler til at undersøge virkninger og bivirkninger af elektrochok, ECT, til patienter med depression.

Ifølge Poul Videbech er elektrochok en meget effektiv behandling, hvor 90 procent af de deprimerede får det bedre. ECT virker tilsyneladende, fordi de elektriske stød booster celledannelsen i hippocampus, der som nævnt skrumper under en depression.

citatDer er mange store filosofiske spørgsmål indbygget i psykiatri og psykiatrisk forskning. Hvad skal der til for at være menneske? Hvad skal der til for at kunne fungere som menneske i vores samfund?
- Poul Videbech, overlæge og professor på Københavns Universitet og Psykiatrisk Center Glostrup.

De nye celler i hippocampus er stamceller, som omdannes til hjerneceller. Det sker ved flere former for behandling, men i særlig grad når man får ECT.

Men behandlingen kan også have meget ubehagelige bivirkninger, for eksempel hukommelsestab omkring bestemte begivenheder. Det gør den til en frygtet behandling blandt mange mennesker.

Derfor vil Poul Videbech gerne lave et forsøg, hvor han scanner hjernerne på en gruppe forsøgspatienter før og efter ECT for forhåbentligt at finde ud af, hvorfor nogle patienter oplever bedring uden bivirkninger, nogle oplever bedring med bivirkninger, og nogle kun oplever bivirkninger.

»Det ville jo være fantastisk, hvis vi kunne forudse, hvilken gruppe en given patient tilhører og til- eller fravælge behandlingen ud fra det,« siger han.

Det store gennembrud kommer ikke i min tid

Poul Videbech ønsker med sin forskning at skabe en større forståelse for depression, ikke mindst for patienternes skyld.

»Mange patienter er jo i tvivl, om de virkelig fejler noget, eller om de bare skal tage sig sammen. Der er det vigtigt, at vi kan sige til dem, at ja, der er noget galt. Vi kan faktisk måle det,« siger han.

Han har dog ingen illusioner om, at han selv vil give videnskaben og patienterne den fulde forståelse af depression.

»Jeg tror på, at jeg kan opnå små resultater vidensmæssigt, men der kommer ikke det store gennembrud i min tid, hvor vi kan sige, at nu forstår vi denne her sygdom fuldstændigt,« siger han.

Årsagen til det er ifølge Poul Videbech, at vi i dag stadig er meget langt fra at forstå både depression og andre psykiatriske lidelser.

Som eksempel nævner han, at man i 1800-tallet troede, at blodmangel var én sygdom. I dag ved man, at blodmangel i virkeligheden er et symptom, som kan have mange årsager; B-vitaminmangel, jernmangel, kræft, blodtab. Og skyldes blodmangel for eksempel kræft, så hjælper det ikke at give jern.

»Jeg tror, vi vil opnå samme erkendelse omkring depression. At i virkeligheden er depression ikke én sygdom, men flere sygdomme, som har forskellige årsager, og som skal behandles på vidt forskellige måder.«

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg