Popcorn gør biografsæderne billigere
Amerikanske forskere dokumenterer i en ny undersøgelse, hvorfor popcorn er så dyre i biografen.

Det koster en formue at spise opvarmede majskorn i komfortable biografstole.
Men hvis man ikke lagde sine surt sammensparede kontanter hos popcorn-pigen, så ville biografbilletterne være endnu dyrere.
Det er de dyre popcorn, colaen, vinen, kaffen og slikket, der holder prisen på biografbilletten nede.
Det konkluderer forskere fra Stanford University og University of California, efter de med biografer som eksempel har undersøgt, om det er bedre at tage høje priser for det primære eller sekundære produkt, som forretningen tilbyder.
I dette tilfælde om det er en bedre forretning af tage en høj pris for biografbilletten og en lav pris for popcorn, eller en forholdsvis lavere pris for billetten og højere pris for popcorn.
Hyppige gæster holder prisen nede

Undersøgelsen viser, at den gruppe biografgængere, der går hyppigt i biografen også bruger flere penge på popcorn, i forhold til den gruppe biografgængere der nøjes med at se store blockbusters.
Dermed er de biografgængere, der ser alt, med til at holde prisen nede, for den gruppe, der kun ser de populæreste film.
»Det faktum, at de kunder, der kun kommer for at se de populære film, bruger færre penge på popcorn, betyder at deres samlede udgift er lavere end dem, der ser alt. Det viser, at det er vigtigt at holde billetprisen nede, hvis man vil have mange kunder i biografen,« siger lektor ved Stanford University Wesley Hartmann, der står bag undersøgelsen, og fortsætter:
»Det er næppe overraskende, men det er første gang, at nogen har undersøgt, om det giver mening at tage en forholdsvis højere pris for det sekundære produkt end for det primære.«
Dårligere film er dyrere
Forskerne fra Stanford og University of California undersøgte biografgængernes indkøbsvaner i to uger i en række spanske biografer.
I den ene uge havde en stor blockbusterfilm-premiere, mens den anden uge mere henvendte sig til rene filmentusiaster. De kunder, der kun kom til den store premierefilm, brugte forholdsvis færre penge på popcorn, cola og slik end den trofaste kundekreds.
»Logikken siger, at hvis det trofaste publikum er villig til at betale 10 dollars for en dårlig film, så er de villig til at betale mere for en god film. Det bliver understreget af, at de rent faktisk betaler mere for en dårlig film, når man medregner deres køb af popcorn. Så når de ser en god eller populær film, får de mere kvalitet for pengene end det er nødvendigt at tilbyde dem, for at få dem til at møde op. Derfor kunne biograferne sælge billetterne dyrere til den gruppe. Men det ville reducere den overordnede kundekreds,« siger Wesley Hartmann.
Psykologisk effekt
Selve tankegangen bag er helt almindelig. Hver eneste dag bliver danskere bombarderet med slagtilbud, der bygger på samme princip.
»Når supermarkederne sælger en kasse øl billigt, er det i forventningen om, at vi også lige ordner resten af ugens indkøb, nu vi er der,« siger Jens Geersbro, der er lektor i afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School. Han peger på blækpatroner til printere og barberblade som de typiske eksempler inden for den type økonomi, hvor varer er 'bundle't' sammen.
»Risikoen opstår, hvis kunderne gør oprør og 'unbundler' produkterne; hvis folk pludselig nægter at købe popcorn eller smugler deres egne popcorn med ind i biografen,« siger Jens Geersbro. Han tvivler i øvrigt en anelse på undersøgelsens konklusioner, da han mener, at biograferne lige så meget går efter en merindtægt ved at spille på en række psykologiske tangenter.
»Når man allerede har spenderet et par hundrede kroner på biografbilletter, så sidder pengene lidt mere løst. Der er jo heller ikke nogen, der vil opfattes som nærig, når man har inviteret kæresten med i biografen,« siger han.
Relaterede artikler
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Hverken partier eller vælgere er særlig vilde med kvindelige kandidater
19. maj 2013 kl. 10:57Hvis skyld er det, at kun 31,8 procent af kommunalpolitikerne er kvinder? Partierne placerer ikke kvinderne særligt højt på stemmesedlen, og vælgerne hjælper dem kun lidt opad.Bringes i samarbejde med Dansk Selskab for Statskundskab -
18. maj 1993: Lignende oprør kan rive dig med i en rus
18. maj 2013 kl. 05:47Gør demonstranterne under et oprør sig rationelle og bevidste overvejelser om deres handlinger? Ikke altid, siger sociologerne. Nogle gange er oprørerne faktisk helt almindelige lovlydige borgere. -
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
17. maj 2013 kl. 04:25Grand Prix-point kan fortælle danske virksomheder, hvor det kan betale sig at vifte med Dannebrog. Ny forskning viser, at de lande, der giver os flest point, også er de lande, der køber flest af vores varer.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
15/05
-
14/05
-
15/05
-
14/05
-
13/05
-
14/05
-
13/05
-
15/05
-
16/05
Det læser andre lige nu
-
Science fiction giver forskerne vilde ideer
29. juli 2011 kl. 03:42 -
Hvordan reagerer kroppen på ubehandlet syfilis?
15. februar 2013 kl. 12:11 -
Lungefisken afslører nyt om de allerførste dyr
9. september 2010 kl. 08:45
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
16. maj 2013 kl. 12:44 -
Hvorfor griner vi?
12. maj 2013 kl. 04:56
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:54
-
10:30
-
10:01
-
09:37
-
02:58
Mest sete video
-
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
NASA går på opdagelse i Grønland
10. maj 2013 kl. 13:25 -
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 2 timer 42 minutter siden
[Op mod 30.000 danskere tager antidepressiv medicin, de ikke har brug for]
-
Af Claus Piculell for 3 timer 11 minutter siden
[Videnskab.dk forankres hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
-
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
-
Danmark i front ved øko-ræs
-
18. maj 1993: Lignende oprør kan rive dig med i en rus
-
Forskere sætter hårdt ind mod nakke- og skuldersmerter
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















intet nyt under solen
prisstrategien er hvad man i marketingtermer betegner som "buy in-follow on" og den eksisterede allerede for mere end 10 år siden. Et eksempel på den er Gillettes pris på en skraber plus et par barberblade som er lav men hvis du køber en pakke barberblade efterfølgende er prisen væsentlig højere pr. blad. Et andet eksempel er dagligvarekædernes "knald tilbud" som de har en lav avance på, men hvem tager eksempelvis i Bilka og kun køber det man så i kataloget. Man foretager typisk impulskøb og det er af det mersalg avancen ligger.
En amoralsk anvendelse af strategien er når producenterne af psykofarmaka giver sindssyg høje nedslag i prisen til de psykiatriske afdelinger fordi at de ved at når patienten er er udskrevet fortsætter man typisk i den samme medicinske behandling. Et af de billigste psykofarmaka nemlig "Risperodon" er 100 gange billigere end det dyreste og så skulle man tro at anvendelsen af det dyreste psykofarmaka var begrænset.
Ingen nyhed
Det er selvfølgelig en spændende, og lidt sjov vinkel de bruger, når der nu kigges på biografer+popcorn. Men sådan er det i alle brancher, så jeg har svært ved at se hvad der gør dette så interessant. Det er vel bare godt købmandskab?
Dbh. Casper---mobilt internet
Narhattene på Stanford
Det er sgu' noget komisk at forskere fra Stanford University og University of California kan regne den ud.
Det som vi andre normale har vist i mange hundrede af år.
Det man taber på karrusellel vinder man på hestene. Hvis mælken bliver for dyr at sælge i min købmand sættes prisen op på eks. brød og grønt. På den måde holdes mælkeprisen lidt i ro.
Præsic det samme med popcornene og bifbilletten. Tænk at højt uddannet fjolses på Stanford kan få sig til at offentliggører sådan en latterlig "undersøgelse"