Ifølge efterkrigstidens amerikanske politikere kunne man få skyer til at regne både med hjælp fra en generator fra jorden og ved at kaste tøris ud fra et fly. Meteorologerne var ikke helt enige. (Foto: Doofi)

Flyv op i en sky og kast nogle kemikalier ind i den, og så får du regn.

Det lyder som en skør historie fra Anders And, men i virkeligheden er der mange eksempler på, at private folk og myndigheder har forsøgt at styre vejret på den måde.

Senest har vi hørt de kinesiske myndigheder love solskin til OL i 2008, og faktisk pumpede de amerikanske myndigheder millioner af dollars i projekter som skulle få skyer til at dryppe eller forsvinde i de første årtier efter Anden Verdenskrig. For det at have magt over vejret kunne ikke kun bruges i landbruget. Det var også interessant for det amerikanske militær.

Det fortæller den amerikanske historiker Kristine C. Harper, som til daglig arbejder ved Florida State University som adjunkt. Hun har i mange år arbejdet som meteorolog ved den amerikanske flåde, før hun blev historiker. For nylig holdte hun et foredrag om sin bog 'Weather by Design' på Niels Bohr Institutet i København.

»Under høringerne, om hvorvidt den amerikanske stat skulle satse på vejrmodifikation, forklarede meteorologerne, at der ikke var statistisk bevis for, at vejrmodifikation fungerede. Men det havde absolut ingen effekt på politikerne,« siger vejrhistorikeren.

Ifølge forskeren kastede politikerne helt ukritisk millioner af dollar efter vejrprojekterne.

Styring af vejret blev videnskabelig

Kristine C. Harper kender til masser af tilfælde i amerikansk historie, hvor fupmagere har påstået, at de med det ene eller andet redskab kunne få en sky til at regne. Men efter Anden Verdenskrig fik ønsket om at ville styre vejret en videnskabelig dimension.

I 1946 eksperimenterede en assistent på nobelpristageren Irving Langmuirs laboratorium hos Generel Electric med at få skyer til at sne i en fløjlsbelagt kummefryser. Assistenten, som hed Vincent Schaefer, åndede ned i fryseren, hvorefter skyen så blev underafkølet. Det vil sige, at vandet i skyen ikke krystaliserede sig til snefnug, selvom dets temperatur lå under frysepunktet.

Det er ikke unormalt for en sky ude i det fri at befinde sig i en sådan tilstand, hvor den er på nippet til at give sig til at sne. Men der skal en kemisk provokation til, før skyen lader snefnug falde. I 1946 vidste man endnu ikke, hvad der kunne sætte processen i gang.

Men Schaefer ville meget gerne provokere sin lille sky i fryseren. Han forsøgte sig med det ene kemikalie efter det andet i laboratoriet.

En varm sommerdag ville kemikeren sørge for, at fryseren forblev kold, selvom det var varmt udenfor. Han gik derfor ind i rummet ved siden af og hentede noget tøris, og kastede det i fryseren. Straks begyndte små snefnug at vrimle fra den lille sky.

Metoden blev med succes afprøvet fra et fly, hvor forskerne kastede tøris ud i en sky, som så gav sig til at sne.

»Langmuir var begejstret og ringede med det samme til sine venner i Forsvarsministeriet og spurgte, om de ikke ville skyde penge i det her. De svarede straks: 'selvfølgelig vil vi det',« siger vejrhistorikeren.

Militært og økonomisk potentiale

Forsvarsministeriet satte gang i det såkaldte Project Cirrus. Det gik ud på at lave huller i skyerne. Fly, der fløj uden instrumenter, skulle kunne flyve op igennem et hul i skyen, som en vejrballon havde lavet ved at kaste tøris ud, og på samme måde skulle flyet kunne lande igen, hvis der var overskyet.

Den amerikanske flåde og luftvåbenet arbejdede altså på at kunne styre skyerne, og det brugte de mange penge på. Kongressen ville have amerikanernes meteorologiske institut til at gøre det samme.

»Det meteorologiske institut svarede, 'vi har bedre ting at bruge penge på end det her'. Men de blev beordret til at arbejde på det. Forsvarsministeriet sagde, 'I skal arbejde på det her, for vi mener, det bliver økonomisk vigtigt',« fortæller forskeren.

Og det blev også økonomisk vigtigt, fortæller Kristine C. Harper. Der var i hvert fald nogle, som kom til at tjene masser af penge på, at man nu mente, at man havde fundet ud af, hvordan man manipulerede med skyer.

Meteorologen Irving P. Krick startede sit eget firma, som skulle få det til at regne i det vestlige USA ved hjælp af generatorer på jorden, som producerede røg med sølviodid, som så skulle påvirke skyerne til at regne.

I USA er det stadig helt almindeligt at bruge vejrmodificeringsmetoder til at frembringe nedbør. Metodens effekt er aldrig blevet videnskabeligt bevist. (Foto: Esteban9)

»Det kostede mange penge for folk at gøre brug af Kricks generatorer, så han tjente en formue på det,« siger historikeren.

Manipulation med skyer fandt sted i store dele af USA i de sene 50ere. På et tidspunkt blev hele New Mexico vandet ved hjælp af manipulation af skyer.

Politikere postede penge i vejret

Også i byen New York var man begyndt at spekulere i at få det til at regne mere.

Da politikerne i Kongressen i de tidlige 50ere opdagede tendensen, kunne de straks se, at der var et potentiale i regnmageriet. I de følgende år elskede politikerne vejrprojekter og postede derfor mange penge i dem:

I 50erne fremsatte kongresmedlemmerne flere lovforslag om vejrkontrol. De ønskede bl.a. at sikre sol i det øvre Midtvesten, så indbyggerne i Minnesota ikke blev nedtrykte om vinteren. Et forslag var, at man skulle trække alt salt ud af vandet i havet, så man kunne drikke det. En politiker mente endda, at man ville være i stand til at standse orkaner. En undersøgelse til

5 millioner dollar

skulle granske vejrmodifikationens muligheder.

I 60erne lagde Kongressen pres på alt fra skov- til sundhedsmyndigheder, for at de skulle arbejde med at forhindre alt fra lynledslag til forurening i luften ved hjælp af udvikling af vejrmodifikation.

I begyndelsen af John F. Kennedys præsidentperiode (1961-1963) var han interesseret i vejrmodifikation. I en tale til nationen sagde han, at han ønskede at oprette et internationalt meteorologisk institut og vejrkontrolcenter.

Fra 1968 og et par år frem postede amerikanerne

100 millioner dollar

i et vejrstyringsprogram.

Også militæret smed fortsat penge efter projekter, som skulle gøre det muligt at styre vejret. Vejrmodifikation blev for eksempel brugt i Vietnam-krigen og i Laos, hvor det amerikanske militær ønskede at mudre fjendens transportveje til med regnvejr.

I 1975 aftalte Sovjetunionen og USA dog at lade være med at bruge vejret som våben.

Vejrkontrol fortsætter, men beviser mangler

I dag er det ikke længere de øverste myndigheder i USA, som satser på regnmageri. Projekterne er i højere grad overtaget af private vandforsyningsselskaber, siger Kristine C. Harper.

Forsøg på at kontrollere vejret foregår stadig overalt i verden, selvom der aldrig er samlet videnskabelig valid dokumentation for, at det fungerer, fortæller forskeren. Enhver vejrsituation er nemlig unik. Det gør det svært at lave tilfældige forsøg eller at genskabe situationen.

»Det er stadig en god forretning. Jeg ved, at det lyder småskørt og ikke særlig videnskabeligt, men i USA og overalt i verden er der masser af folk, som tjener penge på vejrmodifikation hvert år,« siger hun.

Kristine C. Harper fortæller, at man i Moskva for eksempel har haft planer om at flytte sneskyer væk fra byens midte og ud i forstæderne.

På grund af klimaforandringerne vil mange opleve at få mindre nedbør, end de havde tidligere, mens andre vil få alt få meget nedbør. Derfor vil efterspørgslen efter regnmageri blive stor, forudser vejrhistorikeren.