Annonceinfo

Politikere kan ikke modvirke social arv med flere penge

Bistandsklienter får børn, der lever på kontanthjælp; gymnasielæreres børn kommer på universitetet. Hvis man vil ændre det, nytter det ikke altid at give flere penge til dem, der giver usunde værdier videre til deres børn.

Emner:
Mødre ønsker det bedste for deres børn, men nogle gange kommer de ubevidst til at give dårlige mønstre videre. Hvis forældrene ikke har en uddannelse, er der f.eks. stor risiko for, at deres børn heller ikke får én - og mange teenagermødre er selv vokset op hos unge mødre. (Foto: Sharon Pruitt)

En uddannelse i Danmark er gratis, og alle kan komme ind på en. Alligevel vælger hver femte at droppe skolen, når de er færdige med 9. eller 10. klasse. Ofte er forældrene til de unge, der ikke tager en uddannelse, også ufaglærte.

»Endnu engang har man konstateret, at børn fra en svag social baggrund klarer sig dårligere end andre. Og vi hører igen og igen, at det er den sociale arv, der får de unge til at droppe ud af uddannelsessystemet,« siger sociologiprofessor Mads Meier Jæger fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Børnene arver deres forældres uddannelsesniveau, ligesom de arver forældrenes kostvaner, sprog og livsstil i øvrig. Derfor går akademikeres børn ofte på universitetet, mens børn af bistandsklienter i mange tilfælde ender på kontanthjælp.

De ufaglærte får det svært

Det er et stort problem, at det stadig betyder noget for danske unges fremtid, om deres forældre har en uddannelse eller ej, siger Mads Meier Jæger:

»De unge, der ligesom deres forældre ikke tager en uddannelse, får det svært i fremtiden, for der bliver færre og færre jobs til ufaglærte. Desværre ved vi forskere ikke så meget om, hvorfor den sociale arv spiller så stor en rolle.« 

Mads Meier Jæger har dog så meget tjek på forskning i social arv, at han for nyligt har fået en stor bevilling fra det europæiske forskningsråds eliteforskningsprogram til at finde ud af, hvorfor børn arver deres forældres dårlige livsstil og sociale problemer.

Det handler ikke kun om penge 

»Amerikanske undersøgelser viser, at det er de bløde værdier, der betyder noget, når vi taler om social arv. Det handler ikke så meget om, hvor mange penge forældrene har. Det betyder mere, hvor meget de taler med deres børn, og hvad de taler med dem om,« siger Mads Meier Jæger.

Det betyder noget, hvad forældrene investerer i deres børn, og hvordan de gør det. Men ifølge Mads Meier Jæger nytter det ikke noget bare at kaste flere penge i hovedet på de socialt udsatte familier.

»Alt det bløde, altså det, som forældrene siger og gør, betyder mere for, hvad der bliver givet videre som social arv. Mit projekt handler blandt andet om at forstå det der bløde snask. Politikerne råber altid på flere penge, når der er et socialt problem. Men forskningen tyder på, at det ikke er flere penge, der skal til,« siger Mads Meier Jæger.

»Måske virker det bedre at gå ind og stimulere de socialt udsatte børn for eksempel i lektiecafeer eller gennem kostrådgivning i stedet for bare at give dem flere penge,« fortsætter han.

Forskere har arbejdet i hver sin retning

Forskere fra forskellige fag har allerede undersøgt negativ social arv på kryds og tværs. De ved, hvor udbredt problemet er, og de har også forsket i, hvordan den sociale arv bliver givet videre fra generation til generation.

Desværre har eksempelvis økonomerne en anden måde at forstå, hvorfor forældre giver livsstil, værdier og vaner videre til deres børn end sociologerne. Derfor er det svært for økonomerne at bruge sociologernes forskning til noget. Og omvendt.

»Økonomerne har en idé om, at forældrene tænker rationelt, når de investerer i deres børn: At forældrene bevidst vælger, hvordan de prioriterer deres tid og penge,« siger Mads Meier Jæger.

Fakta

10,2 millioner kroner har professor Mads Meier Jæger fået til at lede et nyt internationalt forskningsprojekt, der undersøger mekanismerne bag social arv.

Pengene kommer fra det europæiske forskningsråds eliteforskningsprogram.

Mads Meier Jæger fra Aarhus Universitet er kun 36 år.

Derfor har det europæiske forskningsråd placeret ham i kategorien "Young Talents."

»Sociologerne ser derimod ofte på forældrene som irationelle. De mener, at forældrene gør, som de gør, fordi de er underlagt nogle sociale og kulturelle strukturer. Forældrene kan for eksempel selv bære rundt på en dårlig social arv, som de ubevidst giver videre til deres børn.«

Bygge bro mellem teorier om social arv

Mads Meier Jæger har sat sig for at bygge bro mellem de to videnskabelige forståelser af social arv. I løbet af de næste fem år vil han samle de økonomiske og sociologiske teorier om, hvorfor dårlig livsstil går i arv fra generation til generation. 

»Jeg håber, at jeg får lavet noget, som både økonomerne og sociologerne kan bruge. Noget, der tager højde både for økonomernes hårde værdier og for sociologernes bløde. Det bliver en slags analytisk model, der forhåbentlig kan give en bredere forståelse af social arv,« siger Mads Meier Jæger.

Det lyder godt nok teoretisk. Skal du slet ikke ud og forske i det, der sker i virkeligheden?

»Der er allerede lavet en masse omfattende empiriske undersøgelser af social arv både i Europa og USA. Amerikanerne har for eksempel lavet nogle meget store og brede undersøgelser, hvor de har fuldt befolkningsgrupper over lang tid.«

»Min forskning bliver baseret på ny analyser af det datamateriale, der allerede eksisterer i USA, Europa og England,« siger Mads Meier Jæger.

Social arv kan ikke udryddes

Brian, som er født af ufaglærte forældre, skal have de samme muligheder i livet som Ole, der er født af gymnasielærer, mener Mads Meier Jæger. Han håber, at hans forskning kan føre til, at Brian tager en uddannelse, selv om han ikke har set og lært derhjemme, at det er en god idé.

Men professoren har ikke hede drømme om helt at udrydde sociale arv.

»Jeg tror ikke på, at vi helt kan udrydde det. Social arv findes i alle samfund og til alle tider. Der er ikke noget, der tyder på, at der findes nogen steder, hvor forældre ikke har givet noget videre til deres børn,« siger Mads Meier Jæger.

»Jeg håber, at man finder nogle redskaber, så man bliver bedre til at håndtere problemet. I stedet for bare at give flere penge til socialt belastede familier, virker det måske bedre at stimulere børnene for eksempel i lektiecafeer, gennem kostrådgivning eller andre ting, som kan give dem de positive input, de ikke altid får fra deres forældre,« fortsætter han.

Negativ social arv bliver som sagt ved med at vise sit grimme ansigt i de skandinaviske velfærdssamfund på trods af, at alle skandinaver officielt har de samme muligheder for at uddanne sig.

At forældre giver dårlig livsstil videre til deres børn er dog endnu mere udbredt i andre lande, hvor man ikke har et velfærdssystem og stor økonomisk lighed.

I USA er det for eksempel nærmest utænkeligt, at en ung fra en ufaglært familie tager en uddannelse, og derovre på den anden side af Atlanten er negativ social arv et endnu større problem, end det er i Danmark, understreger Mads Meier Jæger.     

Eskimoerne kan ikke holde varmen længere!

Jeg danser som en lille foldekniv! Kom! Dans! Dans eller jeg visner! De eskimoer kan heller ikke holden varmen længere!!

Brystmælk bryder den sociale arv.

Ifølge Metro Expres d. 5.07.2013. har forskere gransket data fra 34.000 briter født i 1958 -1970 og sammenlignet forsøgspersonernes sociale status i alderen fra 33 til 34 år med faderens sociale stratus.
De personer der havde fået bryst mælk fra moderen viste sig at være 24% mere tilbøjelig til at arbejde sig op i samfunds hierakiet end dem, der havde fået mælk af sutteflasken.
Umiddelbart er min antagelse, at det måske ikke er brystmælken der har været årsagen, men måske mere, at kvinder der ammer oplever en større kvalitet i deres familieliv, og det giver en større opmærksomhed til barnet, så det trives bedre?

10,2 mio. kroner

Hvordan ser budgettet ud?

Det virker som et stort beløb, når der "bare" skal analyseres på gammelt data.

Gener - derfor

Heidi Kjær,

Grunden til at det er nødvendigt at indrage generne også i denne type forskning er at man ellers får overdrevet betydningen af den sociale arv. Noget der også får politisk betydning, når man som nu fra visse politikeres side vil tvinge privatskolerne til at optage flere »belastede« elever, altså elever med en negativ social arv.

Privatskolerne får i dag dækket 70% (tidligere 80%) af de elevudgifter der bruges i folkeskolen; resten dækkes af forældrebetalingen. Måske ville det være en bedre idé om man kunne bevilge offentligt finansieret friplads på [boglige] privatskoler for børn med en belastet social baggrund, men stadig børn der adfærds- og intelligensmæssigt passer til skolens profil?

Som bekendt har den brede, offentlige grundskole gennemgået en udvikling fra den blev grundlagt af Christian VI, fra almueskole til folkeskole - og nu tilbage til almueskole. Som en naturlig følge af den delte skoles afskaffelse, og indførelsen af en enhedsskole med det grundlæggende dictum at hvad ikke alle kan lære, må ingen lære.

Det fører i stadig stigende grad til at veluddannede forældre, der har råd dertil, sender deres børn på privatskole.

Det havde været mere passende om det var barnets evner snarere end forældrenes økonomiske formåen, der var afgørende for barnets skolegang.

Sunde og Syge mennesker

Når mange, særligt drengene ikke får noget ud af skolegangen, så er der en biologisk forklaring. Mennesket er beregnet til at lære ved at arbejde, ved at kæmpe for føden.

Når man så sætter et menneske på en stol så løber blodet ned i fødderne og væk fra hjerne. Derfor sker indlæringen i skolen på trods af undervisningen.

Stavefejl.

Mobbe skal staves sådan. Det er tidligt om morgen søndag kl. 6.

Det afhænger af øjne der ser!

At alle sociologer antager at alt er socialkonstruktion er forkert. Eksempelvis kan nævnes Theodor Kemper, Gerhard Lenski. Det er fordi der i Danmark og typisk i Europa (Frankrig) er en tendens til socialkonstruktion og kvalitativ metode og de andre sociologer moppes ud. Jeg tror det hænger sammen med den store kvindedominans 73 %, hvor det åbenbart er mere interessant at være kvalitativ, filosofisk og psykologisk fortolkende end de mere kvantitative og matematiske metoder.
De ikke stuerene sociologer hører typisk ind under ’kybernetik’ og computervidenskab fx multiagenter, genetik algoritmer, neurale netværk eller multilevel analyser.

MVH
Datalog og Sociolog

Gener - og hvad så?

Det kan da godt være at generne spiller en stor rolle, men man kan jo ikke gå ind og pille ved folks gener, så de slipper af med den sociale arv.
Det er urelevant at kigge på generne i det her tilfælde.
Det havde været en helt anden sag, hvis der var tale om forskning i arvelige sygedomme eller lign.

Sociologi

Læg mærke til at emnet for artiklen er sociologi, og inden for sociologi eksisterer genetisk arv simpelthen ikke. AL adfærd tillægges opvækst, og de tusindvis af videnskabelige artikler inden for adfærdsbiologi som påviser en genetisk komponent ignoreres. Derfor er sociologi ikke en videnskab.

Hvad med den genetiske arv?

Som mange artikler om dette emneområde lider den af en klar blindhed.

Hvad med den genetiske arv?

Det burde give sig selv at også IQ har arvelige faktorer, og at dårlig begavelse nedarves fra forældre til børn. Lige som velbegavede gymnasielærere giver deres gener videre til deres børn, som derved får lettere ved at tage en universitetsuddannelse.

Ikke at jeg ikke mener, at der også er en social arv. Den står bare ikke alene.

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Derfor fejrer vi Halloween

    Græskar, lækkerier og hekse. Hvorfor kommer alt dette frem ved Halloween? Og hvorfor lige nøjagtig den sidste dag i oktober? Her får du svar på alt det, du ikke vidste om Halloween.
  • Forsker: Sådan mødte jeg ånderne

    Baluanerne, et folkefærd fra Papua Ny Guinea, tilskriver deres afdøde forfædre en særlig magt og evne til at handle. Videnskabsmænd opfatter derimod verden som et rationelt sted uden magi. En aarhusiansk professor prøver nu at få de to verdener til at mødes.
  • Forsker undersøger 'hjemsøgt hus' i Vejle

    I Vejle har horror-entusiaster indrettet et 1.100 m2 stort spøgelseshus med zombier, gale videnskabsmænd og klamme insekter. De har fået hjælp af monsterforsker Mathias Clasen, der samler data til sin forskning.
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg