Janne Rothmar Herrmann, ph.d.-stipendiat, Jura, København Universitet

Danske politikere er bange for diskutere abortspørgsmål, og derfor gemmer de sig bag usikre videnskabelige argumenter og Etisk Råd. Det siger ph.d.-stipendiat Janne Rothmar Herrmann, der netop er ved afslutte sit juridiske ph.d.-projekt om fosterets rettigheder i Danmark.

»Lovgiverne er meget tilbageholdne med at træffe værdivalg på det her område, og derfor henviser de til naturvidenskabelige begrundelser. Men det er ikke farbart i fremtiden. Viden - også på abortområdet - udvikler og ændrer sig hele tiden, og videnskab er en kompliceret proces, som ikke kan give sort/hvide svar. Derfor er disse spørgsmål i sidste ende et spørgsmål om etik, og ikke om videnskab,« siger Janne Rothmar Herrmann til videnskab.dk.

Abort er et spørgsmål om etik, ikke videnskabI Danmark kan en kvinde kun få foretaget en selvvalgt abort, indtil fosteret er 12 uger gammelt. Sådan har det været siden 1973, hvor den fri abort blev indført i herhjemme, og derfor er reglen også baseret på medicinske begrundelser fra 1960'ernes videnskab. Den afgørende begrundelse dengang var kvindens sundhed.

Etisk Råd blev i 2007 af Folketingets sundhedsudvalg bedt om at tage stilling til, om grænsen skulle hæves til 18. uge. Rådet sagde nej, og hertil indvender Janne Rothmar Herrmann at lægernes muligheder for at foretage en sikker abort har ændret sig markant siden 1973, og derfor er fastholdelsen af grænsen en etisk beslutning, og ikke en videnskabelig:

»At politikerne sendte sagen til etisk råd, viser jo også, at de et eller andet sted anerkender, at 12-ugers grænsen er et etisk spørgsmål. Derfor burde politikerne selv tage stilling på et værdimæssigt grundlag, for henvisningen til medicin og videnskab holder ikke,« konkluderer Janne Rothmar Herrmann med udgangspunkt i sit ph.d.-projekt.

Hvornår begynder livet?Som et andet eksempel på at etik og videnskab ikke kan skilles ad, nævner Janne Rothmar Herrmann, at ved oprettelsen af Etisk Råd, blev det foreslået, at der i deres grundlag skulle stå, at livet starter ved befrugtning af ægget. Det førte til stor politisk debat, og nogle videnskabsfolk mente, at livet snarere udviklede sig som et kontinuum, som en glidende overgang fra æg til foster til menneskeliv.

Derfor kan spørgsmålet om livets begyndelse, som så mange andre spørgsmål på området ikke besvares videnskabeligt, men kun filosofisk og etisk, mener hun.

»Videnskab er en kompliceret proces uden sort/hvide svar. Disse spørgsmål handler i sidste ende om etik - og ikke om videnskab«- Janne Rothmar Herrmann

Janne Rothmar Herrmann beklager, at politikerne holder afstand til de alvorlige spørgsmål på området: »Der hersker en stemning af 'videnskaben alene vide', men i virkeligheden er reglerne på området præget af en masse uudtalte etiske holdninger, som ikke kommer frem i lyset, måske fordi politikerne ikke er bevidste om at de har truffet dem.«

Stamceller er mindre følsomt
At lovgivningen gemmer på tunge etiske problemstillinger, illustrerer hun ved at pege på den ret hospitalspersonale har til at nægte at deltage i aborter. Det viser, at politikerne anerkender, at området er følsomt, og derfor giver de hver enkelt læge og sygeplejerske mulighed for selv at tage stilling til spørgsmålet uden at skulle frygte for deres stillinger.

Men laboranter på forskningslaboratorier har ikke på samme måde ret til at sige nej til at arbejde med stamcelleforskning.

Dermed siger politikerne - måske uden at være klar over det - at abort er et etisk følsomt område, men at stamcelleforskning ikke er, påpeger Janne Rothmar Herrmann.

Politikerne skal være modigeNår de danske folketingsmedlemmer skal lovgive om abort og stamcelleforskning, ved de godt, at det er følsomme og kontroversielle spørgsmål der diskuteres. Derfor forsøger de at begrunde regler om abortgrænser, fosterets og moderens rettigheder eller stamcelleforskning med medicinske vurderinger fra fagkyndige læger. Så undgår de selv at skulle tage stilling til spørgsmål, der i bund og grund handler mere om etik og følelser end om videnskab, mener ph.d.-stipendiaten.

Men politikerne bliver nødt til at acceptere at den medicinske udvikling går så hurtigt, at de etiske spørgsmål presser sig på - og de bliver ikke færre i fremtiden, pointerer hun overfor videnskab.dk: »Politikerne må derfor have mod til at diskutere, sætte og flytte grænser på området - det kan sagtens lade sig gøre inden for den pragmatiske danske lovgivning.«

Janne Rothmar Herrmann forsvarer sin ph.d.-afhandling 'Retlige hybrider - om retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg' den 28. maj på Københavns Universitet.