Podcast om ugen, der gik: Forskere bliver gjort til politiske modstandere
I en tid med flygtningekrise, Trump, Brexit og et mediebillede, der konstant ændrer sig, er der nok at tage fat på for humanistiske forskere. Men det kan være problematisk for dem at deltage i den politiske debat, fortæller filosof Sune Lægaard i dagens podcast.
Podcast journalistik professor politik filosofi æggestokke bjørnedyr

I denne uges podcast kan du høre professor Mark Ørsten og politisk filosof Sune Lægaard fortælle hvilke aktuelle kriser og tendenser, de mener, der er de vigtigste at forske i. Derudover kan du høre om ikke-katte, bjørnedyr og en sensationel fødsel. (Shutterstock.com)

Fredag 20. januar 2017 bliver Donald J. Trump taget i ed som USA's 45. præsident. I kølvandet på den for længst overståede amerikanske præsidentvalgkamp fulgte en lang række debatter om nyhedsmediers troværdighed, unøjagtige meningsmålinger og fremkomsten af en helt ny type nyhedsmedier.

I dagens podcast fortæller Mark Ørsten, professor i journalistik fra Roskilde Universitet, hvilken tendens, han mener, er den vigtigste at kaste sig over som medieforsker.

Videnskab.dk Podcast

I januar eksperimenterer Videnskab.dk med at lave podcasts.

Denne podcast er tredje udgave af serien ’Ugen der gik på Videnskab.dk’, hvor vi samler op på nogle af ugens historier.

Du kan høre vores podcasts på

Du kan høre de andre podcasts her:

Uge 2: Teknologi har gjort det for let at udgive forskning

Uge 1: Kreativitet og farlig forskning

Også andre humanistiske forskere har nok at se til for tiden, blandt andet politisk filosof Sune Lægaard, som medvirker i en af Videnskab.dk's artikler denne uge: Filosofisk analyse: Regeringens flygtningepolitik er hyklerisk.

Politisk filosofi beskæftiger sig med aktuelle, politiske spørgsmål, og Sune Lægaard fortæller, at der er nok at tage fat på i en tid med flygtningekrise, Brexit og klimaforandringerne.  

Politisk debat er et minefelt for forskere

Netop humanistiske forskere som Sune Lægaard bliver ofte beskyldt for at politisere via deres forskning. I dagens podcast belyser Sune Lægaard problemstillingen og peger på, at både forskere og politikere bærer deres del af skylden.

»Nogle forskere har svært ved at skelne mellem udtalelser, baseret på deres holdninger, og udtalelser, baseret på deres forskning. Men alle parter i debatten bærer noget af skylden,« siger Sune Lægaard og uddyber:

»Mange politikere hører forskernes udtalelser som partiske indlæg, og hvis en forskers udtalelse ikke passer med den førte politik, bliver forskeren gjort til en politisk modstander i stedet for en ekspert,« siger Sune Lægaard.

Du kan høre mere i interviewet med Sune Lægaard i denne uges podcast.

Anti-trappe, ikke-kat og u-elastik?

Sidst i podcasten får Aviaja på 12, i vores læserbrevkasse Spørg Videnskaben, svar på, om der findes en modsætning til alt.

I dagens podcast kan du desuden høre om:

Ris og ros og forslag til podcasten modtages med kyshånd på mailadressen: journalist@videnskab.dk

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud