Anja Dalgaard-Nielsen er i dag PET-chef for Afdelingen for Forebyggende Sikkerhed.(Foto: Morten Holtum/Gyldendal)

Anja Dalgaard-Nielsen var forsker med stort F.

Hun nød anerkendelse - nationalt såvel som internationalt - som seniorforsker og som koordinator af forskningsenheden 'politisk vold, terrorisme og radikalisering' ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Og hun blev flittigt brugt som underviser, foredragsholder og kommentator på det sikkerhedspolitiske område.

Alligevel forlod hun for to år siden det trygge, reflekterende universitetsmiljø til fordel for et job, der umiddelbart synes mere barskt. Hun blev chef for Afdeling for Forebyggende Sikkerhed ved Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Videnskab.dk har opsøgt hende for at finde ud af, hvorfor hun i sin tid tog springet, og om hun kan bruge sine erfaringer som forsker i sit nye job.

»Jeg takkede ja til jobbet, fordi det gav mig en unik mulighed for at omsætte en række forskningsbaserede indsigter til virkelighed - til faktiske prioriteter, projekter og indsatsområder i PETs rådgivnings- og forebyggende aktiviteter. Det gav mig en enestående chance for at arbejde med mit felt i praksis,« fortæller hun.

Resultaterne er svære at måle

Som PET-chef påtog hun sig ansvaret for et relativt nyt område, der går ud på at rådgive myndigheder og virksomheder omkring forebyggende sikkerhed i forhold til terror og spionage.

Dertil kommer, at hun har ansvaret for PETs tidlige forebyggende indsats, herunder forebyggelse af fænomenet 'radikalisering' - det beskriver den proces, hvor almindelige personer uden synderlig politisk, ideologisk eller religiøs bevidsthed bliver så radikale, at de begår terror.

Den store udfordring ved jobbet er, at det inden for denne verden er uhyre svært at kvantificere resultaterne og sige, hvilke metoder, der er de rigtige, fortæller hun.

I stedet må man kunne redegøre for valget af metoderne på en faglig måde.

»Faglig tyngde og troværdighed er særlig vigtig, når man har ansvaret for et relativt nyt og uopdyrket område, hvor der ikke er nogen etableret 'rigtig' måde at gøre tingene på, og hvor det er svært at måle direkte på effekten af arbejdet,« siger hun.

Nysgerrig, ydmyg og åben

Rent fagligt har Anja Dalgaard-Nielsen en del at byde på, fordi hun igennem sin forskning har et godt overblik over den akademiske og forskningsmæssige viden om radikalisering, terror og terrorbekæmpelse.

Den viden indgår i afdelingens arbejde med at undervise og uddanne ansatte ved andre myndigheder i hvilke baggrundsfaktorer, processer og individuelle forhold, der er på spil i radikaliseringsforløb.

Hun understreger, at de forskningsmæssige indsigter kombineret med medarbejdernes konkrete, praktiske erfaringer giver afdelingen de bedste forudsætninger til at kunne klæde eksempelvis kommuner og politikredse på til at kunne forebygge radikalisering.

Men der er en anden ting, som hun også mener, er vigtig i afdelingens arbejde. En åben, spørgende tilgang, og også her kan Anja Dalgaard-Nielsen trække på sin forskerbaggrund. Det handler om, at man som forsker har en videnskabsteoretisk opdragelse med sig i bagagen.

Der gør, at man godt er klar over, at ens viden aldrig er fuldstændig, understreger hun. At man kun bliver klogere, hvis man hele tiden forsøger at se tingene på nogle andre måder.

I 2006 rejste Anja Dalgaard-Nielsen til Irak og Afghanistan for at undersøge de danske styrkers forhold, deres opgaver og de vilkår, som de arbejder under. Erfaringerne derfra har hun nedfældet i bogen "Umulig Mission?", hvor hun kombinerer reportager med faglige analyser og diskussioner.

»Hvis jeg skal pege på noget, som jeg er rigtig stolt af i min afdeling, så er det, at vi er handlingsorienterede. At vi løbende er kritiske overfor vores egen tilgang til opgaverne. Det er en evig balancegang mellem, at man på den ene side skal tro på de ting, man gør, så man gør dem med engagement og overbevisning, men at man også løbende stiller spørgsmålstegn ved ens viden, så man flytter sig,« siger hun.

Tillid og relationer er afgørende

Åbenhed overfor andres perspektiver og andres erfaringer er helt centrale i arbejdet med at etablere partnerskaber og opbygge tillid. Afdelingen ved PET har brug for begge dele. »Den forebyggende indsats kan og skal vi ikke løfte alene. Vi har brug for, at lokale myndigheder og lokalmiljøer spiller med og tager ansvar,« pointerer hun.

Evnen til at være åben over for nye input er især vigtig i forhold til PETs forebyggende indsats og arbejdet med at mobilisere og engagere en række lokalmiljøer og etniske minoritetssamfund.

I forskningsverdenen handler det mest om at være fagligt dygtig. For PET og Anja Dalgaard-Nielsens medarbejdere drejer det sig imidlertid lige så meget om at kunne signalere troværdighed og at bruge den til at skabe personlige relationer og tillid.

»Den tillid skaber vi ved at være åbne, men også ved at sørge for at skabe nogle konkrete resultater og at vise, at de forebyggende aktiviteter gør en forskel,« siger hun.

Ingen spioner i skolegården

PETs forebyggende aktiviteter består blandt af et samarbejde med de lokale såkaldte SSP-samarbejder, hvor skoler, sociale myndigheder og politikredse samarbejder om kriminalpræventive tiltag.

I starten mødte PET skepsis nogle steder i lokalområderne.

Nogle opfattede tiltaget som et forsøg på overvågning af børn og unge.

Der lå en stor kommunikationsmæssig udfordring i, at trænge igennem med budskabet: 'Det her er ikke noget meldesystem'. Kernen i projektet er snarere, at PET og lokale myndigheder og skoler deler viden om, hvad det er for processer og faktorer, der kan tricke radikalisering, og hvilke indikatorer der er på, at det finder sted, forklarer hun.

»Det er lokale myndigheder, der i tilfælde af tidlige tegn på radikalisering skal agere præventivt - ligesom de agerer præventivt i forhold til alle mulige andre former for problemadfærd eller mistrivsel blandt børn og unge,« siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Den strategi skaber en form for robusthed i samfundet overfor radikalisering, uden at man bliver nødt til at råbe 'terror' og signalere, at lærerne skal bekæmpe noget stort og farligt.

Forebyggelse af radikalisering skal indgå på linje med forebyggelse af andre typer problemadfærd. Succeskriteriet for afdelingen er, at lokale præventive tiltag stopper potentielle radikaliseringsforløb tidligt, så de aldrig udvikler sig til sager for PET - så de af den årsag aldrig kommer til at høre om dem.

»Det er måske for nogle et lidt overraskende budskab fra en myndighed som PET, og der har min lidt atypiske profil måske gjort det lettere for mig at kommunikere dét med troværdighed,« siger hun.

Danske muslimer er en del af løsningen

Troværdigheden og evnen til at vække tillid og at etablere relationer er også meget vigtig i forhold til PETs forebyggende samarbejde med ressourcepersoner og lokalmiljøer forklarer Anja Dalgaard-Nielsen.

»Islam og terror er to forskellige ting, og som vi gør meget ud af at holde adskilt i vores kommunikation. Det er rigtigt kedeligt, hvis man blander de to ting sammen, for det er netop det, terrororganisationer som Al Qaeda gerne vil have. De postulerer, at islam legitimerer terror,« siger hun.

Militante islamistiske terrorgrupper er ifølge Anja Dalgaard-Nielsen meget forskellige, men én ting, der står centralt i mange gruppers propaganda og verdenssyn er, at de hævder, at islam er under angreb, at det er Vesten, der står bag, og at muslimer derfor er nødt til at forsvare sig med våbenmagt. Terrorangreb fremstilles som legitimt selvforsvar.

Hvis jeg stillede mig op og sagde, at Al Qaeda fejlfortolker og forvrænger islam når de påstår, at islam legitimerer angreb på tilfældige civile, ville jeg nok ikke have den største gennemslagskraft.

- Anja Dalgaard-Nielsen

Der er heldigvis rigtig mange muslimske medborgere, der aktivt tager afstand fra den udlægning. Og det er vigtigt, mener Anja Dalgaard-Nielsen.

»Hvis jeg stillede mig op og sagde, at Al Qaeda fejlfortolker og forvrænger islam, når de påstår, at islam legitimerer angreb på tilfældige civile, ville jeg nok ikke have den største gennemslagskraft. Andre, herunder imamer eller andre fremtrædende personer i danske muslimske lokalmiljøer, kan med langt større troværdighed sige, at islam ikke legitimerer terror,« siger hun.

Terror er kommet for at blive

Anja Dalgaard-Nielsen tror på, at det forebyggende arbejde, som PET laver, blandt andet i samarbejde med lokalsamfundet, spiller en stor rolle i forhold til bekæmpelse af terror.

Men den præventive indsats kan ikke stå alene.

Uanset hvor mange kræfter man investerer, vil der altid være nogle, der af forskellige årsager krydser grænsen. Her skal der andre og mere klassiske efterretnings- og politimæssige tiltag i spil forklarer Anja Dalgaard-Nielsen.

I terrorbekæmpelse findes der ikke nogen universal- eller snuptagsløsninger, understreger hun.

Den mest fornuftige tilgang til terrorbekæmpelse er at have et lagdelt forsvar, bestående af en tidlig forebyggende indsats, en operativ indsats, forskellige sikkerhedstiltag, samt et solidt beredskab.

Bekæmpelsen skal være differentieret fordi problemerne ikke er ens.

»Et lagdelt forsvar giver os den bedste mulighed for at opretholde sikkerheden og trygheden i det danske samfund,« slutter hun.