Perserne giftede sig ikke kun med deres mor eller søster. De praktiserede også flerkoneri. (Billedet her er fra år 1495 og altså ikke fra sassanidernes tid.)

Var du en af dem, der fik kvalme, da filminstruktøren Woody Allen giftede sig med sin ekskærestes adoptivdatter?

Så vil du måske blive overrasket over, at oldtidsforskning viser, at afskyen er betinget af, hvilken kultur du er en del af.

Blandt vor tids store tænkere har det været udbredt at se incest-tabuet som det, der skiller kultur og natur.

Seksuelle forhold mellem nære familiemedlemmer er ud fra det synspunkt et udtryk for en dyrisk adfærd, som står i modsætning til højtudviklede civilisationer.

Den antagelse holder dog ikke helt stik.

Det mener Paul John Frandsen, som er pensioneret lektor i ægyptologi på Institut for Tværkulturelle Studier (TORS) på Københavns Universitet.

Ægteskab med mor sikrer frelse

Paul John Frandsen kan ud fra sin forskning i ægteskaber mellem slægtninge i det østlige middelhavsområdes højtudviklede civilisationer fortælle, at det hverken er en forudsætning eller universelt for højtstående kulturer, at man ikke dyrker sex med nære familiemedlemmer.

»I eksempelvis zarathustra-religionen i Persien kunne mennesket arbejde med sin egen frelse, for eksempel ved at praktisere indgifte-ægteskaber. Det, der er yderligere interessant, er, at der i nogle kilder er nævnt en rangorden.«

»Et ægteskab mellem en mor og en søn er mere frelsebringende end et ægteskab mellem en far og en datter. Og begge typer er mere frelsebringende end et ægteskab mellem bror og søster,« fortæller oldtidsforskeren.

Freud: Uden incesttabu ingen kultur

I vor tid er det især psykoanalysens fader Sigmund Freud og antropologen Claude Lévi-Strauss, som har cementeret den opfattelse, at forbuddet mod incest var en forudsætning for udviklingen af højerestående kulturer.

»Sigmund Freud siger, at børn fødes med en naturlig libido mod deres forældre, og at den dag, hvor sønnerne vælger ikke at slå deres fader ihjel for at få moderen, overskrider de deres drift til at begå incest. Det er det, der gør mennesket til et kulturvæsen. Uden incestforbud har vi ingen kultur,« fortæller Paul John Frandsen om Freuds teorier, som Claude Lévi-Strauss med sin forskning byggede videre på.

Civilisationer klarede sig fint uden incesttabu

Paul John Frandsen har dog skrevet en videnskabelig bog, som sætter spørgsmålstegn ved denne klassiske opfattelse af incestforbuddet.

Sassanidernes empirium (år 224 til 651) omfattede det nuværende Iran, Irak, Armenien, Afghanistan og noget af det østlige Tyrkiet. (Foto: Thomas Lessman)

Granskning af en lang række kilder fra oldtidens middelhavscivilisationer viser nemlig, at ægteskaber mellem meget nærtbeslægtede sagtens kan være lovligt og udbredt i en højerestående civilisation.

Sassaniderne i Persien praktiserede som nævnt incestuøse ægteskaber som en del af deres religion.

Det kaldte de xvetodah. Der er tvivl om, hvor udbredt xvetodah var. Men to ting tyder i en vis grad på, at det ikke kun blev praktiseret blandt eliten, siger oldtidsforskeren.

Sassaniderne (se boks) erobrede igennem en række krige nogle områder i det østromerske rige, hvoraf den sidste var mod kejser Valerian (253-260 e.v.t).

Den senere romerske kejser Diokletian følte sig i år 295 nødsaget til at udstede et dekret mod de mange indgifte-ægteskaber i netop denne del af det romerske rige. Dekretet havde dog ingen effekt. I midten af 6. århundrede måtte både kejser Justinian I og kejser Justinus II udstede lignende dekreter i det samme geografiske område.

Forekomsten af deformiteter blandt sassaniderne kan også tyde på, at xvetodah var udbredt.

Den kristne perser Jesubokht kritiserede i en tekst fra det 8. århundrede zarathustriernes xvetodah-ægteskaber. Han skriver, at der som konsekvens af disse ægteskaber var mange børn, som var født abnorme. Kilden fortæller dog også, at persernes selv så deformiteterne som et religiøst tegn på, at kampen mellem det gode og det onde var faldet heldigt ud.

Perserrigets mænd havde dog ifølge Paul John Frandsen ofte flere koner end dem, som de var i familie med.

Derfor var det kun en vis andel af deres børn - og ikke hele befolkningen - som led af skavanker på baggrund af xvetodah-ægteskaberne.

Grækere giftede sig med nære familiemedlemmer

Oldtidsforskeren har ud over Perserriget i sin bog også undersøgt udbredelsen af såkaldte 'indgifte'-ægteskaber og lovgivningen om det blandt hittiterne, i Mesopotamien, i det græsk-romerske Ægypten og i faraoernes Ægypten.

Forskeren konkluderer, at det vi i dag vil kalde incest i hvert fald var lovligt - men uhyre sjældent praktiseret blandt almindelige mennesker i faraoernes Ægypten.

Det blev praktiseret blandt grækere i det græsk-romerske Ægypten og altså også i Perserriget.

Incest og blodskam Instruktøren Woody Allens forhold til ekskæresten Mia Farrows adoptivdatter Soon-Yi Previn har vakt forargelse verden over. Allens søn, som han har fået sammen med Farrow, nægter at se sin far, fordi faderen har giftet sig med hans søster.

Forskeren mener desuden ikke, at der er belæg for sige, at disse civilisationer gik til grunde på denne baggrund.

Du kan læse mere om Paul John Frandsens teori i bogen 'Incestuous and Close-Kin Marriage in Ancient Egypt and Persia' som er udkommet på forlaget Museum Tusculanum, eller læse mere i tidsskriftet Papyrus, hvor artiklen har titlen ''Ægteskab og incest i det østlige Middelhavsområde', i: Papyrus 30:1 (2010), s.32-41.

Incest er i dag i det almindelige sprog betegnelsen for et seksuelt overgreb begået mod et barn af et familiemedlem.

Men incest er også synonymt med ordet 'blodskam', som vi i dag typisk associerer med et seksuelt forhold mellem voksne mennesker - en mor eller far og deres børn, mellem søskende og for nogens vedkommende også mellem fætre og kusiner.

I de tidlige jødiske og kristne samfund blev det for eksempel betragtet som incest, hvis en mand dyrkede sex med sin kones mor eller søster, selvom det var et ikke-kødeligt slægtskab.

Incestbegrebet dækker altså over mange forskellige typer seksuelle forbindelser mellem mennesker, og forbuddet varierer både tidsmæssigt og fra kultur til kultur.