Vi kigger på andre, når vi spiser og forholder os til, hvor meget de spiser. (Foto: Colourbox )

Spisning er gerne noget, vi gør sammen. Men hvordan bliver vi påvirket, af de mennesker, vi spiser sammen med?

Tidligere undersøgelser har påpeget, at overvægtige mennesker indtager mere mad, når de spiser sammen med andre overvægtige. Men nu viser det sig, at det at spise sammen med sultne slanke personer kan bidrage til, at du propper endnu mere i dig.

»Vores undersøgelse giver en stærk antydning om, at tynde mennesker, som spiser meget, er de farligste at spise sammen med,« konkluderer Brent McFerran og kollegaer.

Fedmeprotese

De har undersøgt, hvordan andre folks madvalg og kropsvægt kan påvirke, hvor meget vi spiser. Forsøgene blev udført med i alt 210 studerende fra amerikanske 'high schools'. De blev narret til at tro, at forsøget handlede om at se på en film.

De blev også narret til at tro, at de blev placeret sammen med en anden studerende, mens forsøget foregik. I virkeligheden blev de placeret sammen med en skuespillerinde. Alle de studerende havde ganske normal kropsvægt.

Den kvindelige skuespiller havde enten sin normale tynde skikkelse (48 kilo og 158 centimeter) eller var klædt ud som overvægtig med en avanceret protese. Med denne så hun ud til at være overvægtig (veje over 80 kilo).

Ingen af de studerende fattede mistanke.

Portioner

Før visningen af et klip fra filmen 'I, Robot' blev skuespillerinden tilbudt snacks først, og derefter fik de studerende muligheden for selv at forsyne sig.

Skuespillerinden forsynede sig med en stor portion. Derefter fik de studerende lov til at tage så meget de ville have.

I alle tilfælde blev de påvirket af, hvor meget de så skuespillerinden tage - hvad enten hun var tyk eller tynd. Men folk forsynede sig lidt mindre, når hun var tyk.

»De fleste deltagere tog en portion, som lignede den, skuespillerinden havde forsynet sig med,« skriver undersøgelsens forfattere i artiklen, som er publiceret i Journal of Consumer Research.

Kan få dig til at spise mere

Selvom deltagerne efterlignede skuespillerindens portionsstørrelse, var det forskelligt, hvor meget de spiste. Filmklippet varede kun i fem minutter, så i mange tilfælde blev snacken ikke spist op.

De studerende, som sad sammen med den tykke udgave af skuespillerinden, spiste mindre, end dem som sad sammen med den tynde udgave.

Efterligningseffekten af at se skuespillerinden forsyne sig med en ordentlig portion var alligevel størst, således at størrelsen på den person, du spiser sammen med, ikke betyder lige så meget som størrelsen på det måltid, han eller hun bestiller.

»Men hvis en kraftig kollega spiser meget, er det sandsynligt, at du justerer din opførsel og spiser mindre. En tynd ven, som spiser meget, kan få dig til at spise mere, end du normalt ville,« forklarer forskerne i en pressemeddelelse.

»Hvis en kraftig kollega spiser meget, er han eller hun en bedre frokostpartner end en tynd kollega, som bestiller den samme ret,« siger McFerran til forskning.no.

»I modsætning til dette er det mere sandsynligt, at en tynd kollega, som spiser lidt, påvirker andre til at bestille mindre mad.«

»Fra et selvreguleringsperspektiv er det vigtig at genkende situationer, hvor du er sårbar over for at overkonsumere. For at holde en sund kropsvægt har sådanne små afgørelser om madindtagelse en større effekt på kropsvægten, end folk er klar over,« mener McFerran.

Identifikation

Forklaringsmodellen har udgangspunkt i velkendte teorier inden for psykologi og forbrugsforskning og går ud på, at vi justerer vores opførsel, efter hvem vi ønsker at associere og identificere os med.

Skuespillerinden, som var en del af forskningsgruppen - med og uden kropsprotese. Forskerne fik også fremstillet ens tøj til hende i begge størrelser. (Foto: Brent McFerran et. al./Journal of Consumer Research)

Overvægt er noget, mange gerne vil undgå, og tidligere forskning har vist, at vi undgår den opførsel, som er knyttet til grupper, vi ikke vil være associeret med.

Der er desuden knyttet stereotyper til overvægtige, og de bliver ofte stigmatiseret. Forskerne tror, dette er en vigtig del af forklaringen på, at forsøgspersonerne spiste mindre af den store portion, de havde forsynet sig med, når skuespillerinden var tyk.

Faktisk spiste de studerende næsten dobbelt så meget, de gange skuespillerinden var tynd, sammenlignet med når hun var tyk. Men i begge tilfælde både forsynede de sig med mere og spiste mere end kontrolgruppen, som ikke blev udsat for påvirkning fra skuespillerinden.

Genkende situationer

»Hvis vi på forhånd tænker over, hvad vi gør, er det mindre sandsynligt, at vi overkonsumerer,« siger McFerran til forskning.no.

»For eksempel: Hvor vi måske tænker: 'Hun er tynd og kan spise dessert, så kan jeg også!', må vi vende op og ned på dette sådan her: 'Hende og mig er ikke ens. Hun har et andet stofskifte, træningsmønster, og så videre, og jeg skal fokusere på mit mål om at spise sundt i stedet for at se på hende for at afgøre hvad jeg kan spise'.«

»Hvis vi genkender situationer, hvor det er sandsynligt, at vi overspiser (som sammen med en tynd ven med god appetit), kan vi korrigere for dette. At være klar over hvordan andre påvirker os, er et vigtigt første skridt,« siger McFerran.

Portionerne vokser

Han mener, dette kan benyttes i kampen mod overvægten.

»Spiser vi sammen med dem, som spiser meget, er det sandsynligt, at vi selv spiser mere. Når portionsstørrelserne stiger i næsten alle vestlige lande, betyder det, at det bliver mere sandsynligt, at vi spiser med andre, som overkonsumerer i forhold til deres energiforbrug.«

»Dette øger sandsynligheden for, at vi gør det samme. Men det modsatte er også tilfældet: Hvis vi spiser med dem, som spiser beskedent, er det sandsynligt at, vi også gør det.«

»Det betyder, at hvis vi er tilbøjelige til at overspise, er det sandsynligt, at vor konsumering bliver reduceret, hvis vi opsøger en gruppe at spise sammen med - under antagelse af, at de spiser moderate mængder.«

»Omvendt vil det være et godt råd at undgå måltider i selskab med dem, som spiser meget, hvis du prøver at kontrollere dit kalorieindtag,« siger McFerran.

Bombarderet med idealet

Annechen Bahr Bugge er forsker ved 'Statens institutt for forbruksforskning' (Sifo) i Norge og har arbejdet meget med lignende temaer. Hun har blandt andet fået en doktorgrad i middagsvaner og senere forsket omkring unge, mad og spisevaner.

»Jeg synes, denne undersøgelse er særdeles spændende i forhold til det, jeg har arbejdet med. I mit arbejde fremgår det tydeligt, at idealet om at være tynd har eskaleret, samtidig med at det at være overvægtig er blevet stadig mere stigmatiseret,« siger Bugge.

Folk vil helst ikke være associeret med overvægtige, blandt andet fordi overvægt i offentligheden knyttes til mangel på viljestyrke og selvkontrol.

»Slankhed er normen for skønhed i vestlige lande. Det kulturelle imperativ om at have en slank og veltrænet krop bliver vi bombarderet med via stadig flere kanaler. I mine undersøgelser fremgår det klart, at det at have en overvægtig krop bliver stadig vanskeligere,« siger hun.

Den enkeltes ansvar?

Bugge er enig i, at en bevidstgørelse omkring de sociale ansporinger kan være nyttig i forbindelse med forebyggende sundhedsarbejde.

»Gennem valg og fravalg af bestemte mad- og drikkevarer placerer man sig i det sociale landskab. Sundhedsbudskaberne er præget af at man har fokus på den enkeltes ansvar, mens der er mindre fokus på de strukturelle begrænsninger, som begrænser den enkeltes muligheder.«

»Vi er netop kommet med en rapport om 'fast food'-markedet, som viser, at det næsten kun er mad med meget fedt og sukker som sælges, og dette markedsføres aggressivt med billige og stadig større menuer. Hvor let er det så at finde noget, som er sundt, når du har travlt?«

Hun tilføjer, at portionsstørrelser og tallerkenstørrelser også er noget, det er muligt at ændre på.

Annechen Bahr Bugge.

»Der findes mange små, mulige indgreb som måske kan gøre en stor forskel,« siger hun.

Idrætsstjerner på morgenmadsprodukterne

Hege Gade er fagkoordinator ved 'Senter for sykelig overvekt' i Helse Sør-Øst i Tønsberg i Norge. Hun har også kikket på undersøgelsen og synes, den har interessante elementer.

»Undersøgelsen bygger på kognitiv teori generelt og social læring (model-læring) specielt, som siger noget om, hvordan vi har en tendens til at abe efter andre mennesker, hvis de har noget over sig, som vi opfatter som positivt eller attråværdigt,« siger hun.

»Det er ikke uden grund, at der er billeder af idrætsstjerner på morgenmadsprodukterne i butikken,« siger Gade.

Sådan set burde den nye undersøgelse ikke byde på nogen overraskelser for psykologer eller specialister inden for markedsføring, mener hun.

»Disse principper har man brugt længe. Det gælder alt fra piger på kølerhjelmen i 1950'erne, til mere avanceret identifikationsteori.«

Laboratorieeksperiment

Samtidig påpeger hun, at undersøgelsen rapporterer fra et laboratorieeksperiment, og at det ikke er sikkert, at dette helt kan overføres til folks hverdag. Hun foreslår også at andre faktorer, som ikke er medtaget i undersøgelsen, kan påvirke, hvordan vi spiser. Det kan for eksempel være personlighedstræk.

»Jo lavere selvbillede jeg har, jo mere usikker er jeg på egen identitet - hvem jeg ønsker at være og hvem jeg er. Hvis hende ved siden af mig har noget, jeg ønsker at have, kan dette ubevidst påvirke min spiseadfærd,« siger Gade.

Relevant for unge?

Hun fortæller, at eftersom hun arbejder på et sygehus, forsøger hun at se fedme som et stort felt, hvor der er mange ting, som spiller ind og regulerer spiseadfærd.

»Når vi kortlægger folk, ser vi på, hvor skoen trykker,« siger hun.

Gade tror den nye undersøgelse for eksempel kan være relevant for unge med vægtproblemer.

»De er under identitetsetablering - under ombygning, kan man sige - og her kan man måske tænke sig, at dette er mere gældende. Så kan skolebaserede interventionsprogrammer måske have en effekt,« siger hun.

Gade er også usikker på, hvor meget det nytter at informere mennesker om denne type sammenhænge.

»Der er ganske dårlige sammenhæng mellem information og ændring af adfærd inden for dette område,« siger hun.

Undersøgelsens begrænsninger

Ud over at undersøgelsen kun medtog studerende med normal kropsvægt - noget som kan maskere en effekt, der ville være dukket op, hvis de varierede mere i kropstype - så var det heller ikke muligt at foretage forsøgene med en person, de studerende kendte fra tidligere.

Så ville oplægget med fedmeprotesen sandsynligvis gå i vasken.

Det er muligt, at vi spiser på en anden måde, når vi spiser sammen med personer, vi kender.

Andre faktorer, som kan spille ind, er for eksempel alder og køn.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov