På sporet af den første risbonde
Hvor og hvornår begyndte mennesket at dyrke ris? Arkæologerne leder efter spor i Kina, hvor ris gradvis udkonkurrerede vilde nødder og vandkastanjer som mad for 6600 år siden.

Få 'opfindelser' i menneskets historie har haft større betydning end risplanten. (Foto: iStockphoto)

Ris - Oryza sativa - har spillet en afgørende rolle for menneskets historie. I dag er den kun overgået af hvede som fødevare-plante, og den giver mad til en stor del af verdens befolkning.

Den type ris, som bruges i dag, er en menneskeudviklet art, som er forædlet frem af vilde ris. En sådan forædling kaldes på fagsprog for 'domesticering'.

Forløberne for dagens domesticerede risplante blev udviklet en gang i yngre stenalder, men vi ved foreløbig ikke hvor eller hvornår.

Meget peger imidlertid mod Kina. I en undersøgelse i tidsskriftet 'Science' fremlægger et internationalt team af arkæologer resultater fra stenalderbopladsen Tianluoshan ved den nedre del af Changelva (Yangzte) i Kina.

Nødder og ris

 

De mennesker, som boede her, havde en varieret kost bestående af kød, fisk, nødder - og ris. Agern og vandkastanjer blev plukket vildt i naturen.

 

Det blev vilde ris også, som arkæologerne kan se indgik i deres kost.

Men prøverne viser også domesticeret ris - noget som viser, at de også dyrkede jorden.

Forskerne finder, at andelen af domesticeret ris i prøverne er stigende gennem en periode på 300 år.

Kan høstes

 

Professor Manfred Heun fra Universitetet for miljø- og biovidenskab er ekspert på overgangen fra vilde til domesticerede kornsorter.

 

»En bonde vil have planter, som bliver modne samtidigt, men sådan foregår modningen ikke blandt vilde planter. Desuden er småaksene hos vilde ris sådan, at de knækker af og falder ned, når risen er moden,« forklarer han.

Moden, domesticeret ris. (Foto: iStockphoto)

Stenalderbønderne ønskede sig altså en ris, som kunne skæres af og høstes. En væsentlig forskel mellem vilde ris og domesticeret ris er netop, at småaksene på domesticeret ris ikke knækker ved modning.

Denne forskel kan arkæologer bruge til at skelne mellem domesticeret og vilde ris i prøver fra udgravninger.

I prøverne fra Tianluoshan fandt forskerteamet, at andelen af domesticeret ris steg fra 27,4 procent (6900 år siden) til 38,8 procent (6600 år siden).

Som et yderligere argument peger forskerne også på fundene af forskellige ukrudtsarter, som typisk findes på rismarker. Også indholdet af ukrudt i prøverne steg gennem perioden på 300 år.

Omstridt

 

Forskerne sætter dette i sammenhæng med andre fund og mener, at overgangen til dyrkning af ris startede i Kina for omkring 8000 år siden, men at udviklingen endnu ikke var afsluttet 1400 år senere.

Fagfeltet er imidlertid præget af uenighed.

Traditionel høst af ris i Thailand. Ris er verdens næstvigtigste kornsort efter hvede. (Foto: iStockphoto)

Professor Manfred Heun mener, at udviklingen af domesticerede former kan være sket hurtigt. Dette gælder også for ris, mener han.

Heun peger på, at menneskene i stenalderen må have haft en god forståelse af mekanismerne bag udvælgelse af ønskede egenskaber ved deres spiseplanter.

»Stenalderbonden var ikke dum, og udviklingen kan være sket i løbet af et menneskes levealder,« siger han.

Et andet omstridt punkt er, om udviklingen af domesticeret ris er sket en eller flere gange.

Indica og japonica er to underarter med store genetiske forskelle. Det er ikke enighed om, hvorvidt disse stammer fra en urform udviklet i Kina, eller om der er foregået en parallel udvikling i forskellige dele af Asien.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

RIS

- Ris er verdens næstvigtigste kornplante (efter hvede) målt i årlig produktion. - FN's fødevareorganisation FAO anslår et globalt forbrug på 448 millioner ton i 2008/2009. - Ris hører til græsfamilien. Almindelig ris - Oryza sativa - er udviklet fra vilde ris.

- De to vigtigste underarter er indica og japonica. Japonica dyrkes især i Japan og Korea, indica i Kina og Indien.

Domesticering

- Domesticering bruges om tilpasning af dyr eller planter til menneskelig miljø - især til anvendelse i landbruget.

- Alle kulturplanter er udviklet fra vilde former. Blandt de ældste er byg, hvede og ris. - Planterne er ændret gennem kunstig selektion - udvælgelse af specielle træk som er gunstige for dyrkning.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud