Annonceinfo

På med vanten - praktisk arbejde giver bonus i skolerne

Når undervisning udskiftes med praktisk arbejde, tager flere folkeskoleelever en ungdomsuddannelse. Det er tilfældet på en skole, som nyt forskningsprojekt skal undersøge

En skole har fundet ud af, at hvis bøger udskiftes med arbejdshandsker, tager langt flere af de unge en uddannelse efter folkeskolen. Et nyt forskningsprojekt skal undersøge mekanismerne bag. (Foto: Colourbox)

For første gang i Danmark bliver det nu undersøgt, hvilken betydning praktiske fag har for folkeskoleelevers trivsel. Projektet tager udgangspunkt i Bavnebakkeskolen i Støvring ved Ålborg, som har haft held med at fokusere på praktisk arbejde.

Skolen har oprettet særlige erhvervsklasser for de ikke-boglige elever i 8. og 9. klasse. I de klasser bliver der kun undervist i de mest nødvendige boglige fag; dansk, matematik og samfundsfag. Det sker om formiddagen. Resten af dagen er elverne i praktik i lokale virksomheder.

»Det nye ved forskningsprojektet er, at det tager fat i et tilfælde, hvor man ved, at tingene virker. Skolen kan dokumentere, at 90 procent af eleverne i erhvervsklassen får en ungdomsuddannelse eller en karriere, når de går ud af folkeskolen. Og det er bemærkelsesværdigt. Min opgave er at finde ud af, hvorfor det virker, og hvad andre skoler kan lære af det,« siger professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, som står for projektet.

Selvtillid gør forskellen

Selvom forskningsprojektet først lige er skudt i gang, har Per Fibæk Laursen en idé om, hvad Bavnebaksskolens succes skyldes.

»Skolens tilbud giver eleverne mere selvtillid. Det gælder om at opbygge en tro på, at de kan noget og vil noget. Det, der er de skoletrætte elevers problem, er netop, at de mangler selvtillid og initiativ, fordi de har alt for mange oplevelser af nederlag,« siger Per Fibæk Laursen.

Bavnebakkeskolens succes falder på et tørt sted. Samfundet kan nemlig ikke finde ud af, hvorfor det er så svært at få mere end 80 procent af en ungdomsårgang til at tage en uddannelse.

Bavnebakkeskolen har siden 1981 taget fat i de sidste 20 procent af eleverne, og 90 procent af dem, får en uddannelse eller en karriere efter at have afsluttet erhvervsklasserne.

»Jeg håber at blive i stand til at sige, hvad det er, de kan, på Bavnebakkeskolen. Og så sprede deres erfaringer til inspiration for andre skoler,« siger professor Per Fibæk Laursen om forskningsprojektet, som forventes færdigt i år 2010.

Om projektet

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.