80-årige Tomas Transtömer har i over 50 år holdt fast i den samme måde at skrive poetiske billeder af den svenske natur. (Foto: Andrei Romanenko)

Nobelprisen i litteratur 2011 er gået til en klassisk digter. En mand, som hverken har været særlig politisk eller selvpromoverende i sit lange liv. Til gengæld har han koncentreret sig om det, han er god til.

Den svenske poet Tomas Transtömer har siden 1950’erne holdt sig fra skiftende modeluner. Han har stædigt holdt fast i den samme form, når han har skrevet sine digte, der er øjebliksbilleder af stemninger og svensk natur.

Det er netop Tomas Transtömers evne til at skabe billeder hos sine mange læsere, der er grunden til, at han modtager verdens største litteraturpris. Han fik prisen:

»Fordi han gennem sine kondenserede, transparente billeder giver os en frisk tilgang til virkeligheden,« som den permanente sekretær for Det svenske Akademi, Peter Englund, sagde til verdenspressen som begrundelse for valget.

Transtömer er en overraskelse

Ikke siden Eyvind Johnson fik Nobelprisen i litteratur tilbage i 1974, har en svensker modtaget den. De færreste havde alligevel regnet med, at prisen ville gå til Tomas Transtömer.

»Ja, det er en overraskelse. Det er et stykke tid siden, at en nordisk digter eller forfatter har fået Nobelprisen,« siger Tania Ørum, lektor i litteratur ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Hun fortæller at 80-årigeTranstömer er blevet en mere og mere populær digter i løbet af sit liv. En popularitet, der er vokset til forbløffende højder.

»Han har et stort publikum, og det ses jo sjældent indenfor poesien. Han er ikke på nogen måde populist, men han er meget populær. Også i Danmark,« fortæller Tania Ørum.

Valget er et tiltrængt rygklap til poesien

Det svenske Akademis valg af Tomas Transtömer som årets nobel-modtager kan ses som et rygklap til poesien.

»Man kan sige, at litteraturen har lidt et kraftigt tab af status de seneste år. Ikke mindst poesien. Fra at være det fineste, som altid blev anmeldt i aviserne, har debutanterne nu fået svært ved overhovedet at blive omtalt.«

»Det, der før hed ’den høje litteratur’, bliver nu kaldt ’den smalle’. Det er derfor meget glædeligt, at en digter får prisen,« siger Tania Ørum.

Rygstødet til poesien bliver kun mere markant af, at Akademiet netop har valgt Tomas Transtömer. Han er nemlig en ’rigtig digter’, som ikke går op i, om hans kunst kan gøre gavn og skabe vækst i samfundet – som mange politikere af i dag ellers gerne ser, kulturen gør.

Står fast på sin tradition

Transtömer fandt tidligt frem til sin særlige måde at gribe digtningen an. Og siden har han holdt fast uden at lade sig påvirke af de tendenser, der var oppe i tiden.

»Han er en god, traditionel digter. Han skriver modernistiske digte. I dag har man vænnet sig til modernismens formsprog, så på den måde er de ikke så overraskende på. De er bare gode.«

»Digtene bygger på øjeblikssansninger af den natur, som der er meget af i Sverige. Han har et meget veludviklet billedsprog, og digtene er både prægnante og nemme at læse. Han bruger sproglige figurer og øjeblikssansninger, som får lidt filosofiske overbygning,« fortæller Tania Ørum.

Talte grimt om amerikanske digtere

Mange litteraturinteresserede havde regnet med, at en amerikaner ville vinde Nobelprisen i litteratur 2011 – af ’diplomatiske’ grunde.

Den tidligere sekretær for Det svenske Akademi, Horace Engdahl, talte nemlig i 2008 grimt om den amerikanske litteratur, som han kaldte »alt for isoleret og for selvtilstrækkelig«.

For at råde bod på den fornærmelse, kunne en amerikaner ligge lunt i feltet. Men endnu en gang blev amerikanerne skuffede.  

Til gengæld kan de glæde sig over, at Tomas Transtömer har gode forbindelser til amerikanske digtere. Og at hans digte om den svenske natur efter al sandsynlighed vil blive oversat til engelsk, nu hvor han har vundet Nobelprisen i litteratur.