Fadervor bliver måske læst og forstået på en anden måde af kinesere, selvom den er oversat grammatisk korrekt. Vi har brug for uddybende forklaringer i ordbøgerne, konkluderer ny ph.d.-afhandling. (Fra Lucy Guinness 'In The Far East: Letters From Geraldine Guinness' 1889)

Et ord kan have vidt forskellige betydninger rundt om i verden, da meningen med ordet afhænger af den kulturelle kontekst. Det fører ofte til misforståelser, når en sætning skal oversættes fra et sprog til et andet.

Ordbøger bør derfor fremover tage højde for forskelle mellem kulturer, foreslår Saihong Li Rasmussen i ph.d. afhandlingen »Semantic-Pragmatic Information in Dictionaries Used by Chinese and Danish Learners of English: A Comparative Study«, som hun forsvarer på Københavns Universitet i dag.

Brugere af engelsk-dansk og engelsk-kinesisk ordbøger har via spørgeskemaer og interviews over for Saihong Li Rasmussen givet udtryk for, at de savner uddybende forklaringer af ordenes praktiske anvendelse og ikke bare den direkte oversættelse af ordene.

Det gør sig specielt gældende for kinesere, der forsøger at lære engelsk, da kulturen og dermed et ords betydning er vidt forskellig i Kina og engelsksprogede lande.

»Engelsk og kinesisk er to urelaterede sprog, og der er en masse kulturelle kutymer, der er forskellige. Derfor ville den kulturelle information være til stor hjælp for den kinesiske engelsk-studerende,« siger Saihong Li Rasmussen.

Brød er ikke bare brød

For eksempel kan det være ret forvirrende for en kineser, at ordet brød for os ikke bare betyder brød. Brød er nemlig en så indgroet del af vestlig kultur, at vi bruger udtrykket »at tjene til det daglige brød«, der ikke altid bør tages helt bogstaveligt, mens englændere tilsvarende henviser til deres job som deres »bread and butter«.

»En kineser, der studerer engelsk, ved, hvad brød er, men har en meget lille forståelse for vigtigheden af brød i den vestlige verden. Ordbogen bør indeholde nogle kulturelle informationer, der indikerer, at ordet brød i den vestlige verden bruges i en meget bred forstand, ligesom ris spiller en tilsvarende rolle i Kina,« forklarer Saihong Li Rasmussen.

Men ikke bare kinesere kan støde på problemer med engelske oversættelser. Selvom dansk og engelsk ligger kulturelt tættere, kan danskere også rende ind i misforståelser, når ord bliver oversat direkte uden hensyn til den kulturelle kontekst.

»Mens brød på engelsk ville betyde hvedebrød, så ville vi på dansk tænke på rugbrød,« siger Saihong Li Rasmussen.

Ordbøger skal udstyres med eksempler

Hun kritiserer, at de fleste ordbøger bliver skrevet uden øje for de særlige kulturelle forhold, der er i oversættelseslandene. Alle, der bruger engelske ordbøger, bliver derfor behandlet ens uanset deres kulturelle baggrund.

»Denne idé er nødt til at blive udfordret og brudt ned. Ordbøgerne bliver nødt til at være opmærksomme på den studerendes sproglige og socio-kulturelle kontekst,« siger Saihong Li Rasmussen, der lægger op til, at fremtidens ordbøger bliver udbygget med flere noter, illustrationer og eksempler, der kan optimere oversættelser på tværs af kulturer.