Annonceinfo

Optøjer i England: Kunne det ske herhjemme?

Mens de unge uromagere kæmper løs i Englands gader, er det oplagt at vende snuden hjemad et øjeblik. For kunne noget tilsvarende egentlig ske i Danmark? Forskerne er uenige.

Optøjerne i England startede egentlig som en fredelig demonstration natten til lørdag, men endte som på billedet her fra franske optøjer tidligere på året. (Foto: Colourbox)

Når man ser billederne fra London og andre store byer i Storbritannien for tiden, kan det være svært at begribe den tilsyneladende fuldstændigt formålsløse vold. Nedbrændte bygninger, hærværk på butikker og fire drab - indtil videre. 1.100 er anholdt.

Men hvis ikke vi øger fokus på integration af alle sociale grupper, ikke kun indvandrere, kunne det samme godt ske i Danmark. Det mener lektor Michael Böss fra Aarhus Universitet, som blandt andet forsker i britisk social-, kultur- og politisk historie.

»Vi skal bruge situationen i England som en påmindelse af, hvor nødvendigt det er med en god integration herhjemme,« siger Michael Böss, »Der er også en risiko for at skabe sociale underklasser og lave social eksklusion i Danmark, når politikerne laver reformer og besparelser, og det skal vi tage alvorligt.«

På grund af den danske starthjælpsreform lever en stor gruppe indvandrere for eksempel på eksistensminimum og mange mennesker føler sig ekskluderet fra arbejdsmarkedet, mener Michael Böss.

Urolighederne breder sig på tværs af landegrænser

Faktisk har vi tidligere set fænomener i Danmark, som minder meget om optøjerne i England. Senest da Ungdomshuset blev revet ned i 2007, hvilket skabte stor tumult i Nørrebros gader. Butiksruder blev smadret, der blev sat ild til biler i gaderne, og de unge kastede med brosten efter politiet.

Mange af de unge uromagere i England føler sig uretfærdigt behandlet af politiet, og demonstrationerne startede da også på grund af et politidrab på en 29-årig familiefar - og bandeleder. (Arkivfoto: Colourbox)

»Vi var alle meget rystede, over det der skete dengang, men der er faktisk flere paralleller at trække til Englands nuværende situation. Dengang så vi i Danmark også en gruppe unge mennesker, der tog hævn på samfundet, og de blev også provokeret af en forholdsvis lille begivenhed,« siger Michael Böss.

Han henviser til nedrivningen af Ungdomshuset, beliggende på Jagtvej 69. Huset var besat af unge mennesker, som måtte fjernes fra huset ved en større politiauktion.

I Danmark har vi som udgangspunkt ikke samme tradition for voldelige optøjer som i England, men optøjerne på Nørrebro for fire år siden viste, at der alligevel findes grupper i Danmark, som kan finde på et bryde løs, hvis de på en eller anden måde føler sig provokeret, mener Michael Böss.

Og selvom det er billeder af unge uromagere i England, der fylder mediebilledet lige nu, så er det faktisk ikke det eneste europæiske land, som er præget af uro for tiden, fortæller Michael Böss. Italien og Frankrig har ligesom England forholdsvis store grupper af veluddannede unge, der ikke kan få job, som går på gaden og viser deres utilfredshed - et eksempel på hvordan optøjer kan sprede sig fra et land til et andet.

Tal hellere generelt om, hvordan man forebygger

Professor John Andersen fra Roskilde Universitetscenter mener dog ikke sandsynligt, at optøjerne fra England vil sprede sig til et land som Danmark. Han forsker selv i, hvordan man kan forbedre forholdet mellem socialmedarbejdere og politi til beboere i udsatte boligområder i Danmark.

citatVi skal bruge situationen i England som en påmindelse af, hvor nødvendigt det er med en god integration herhjemme
- Michael Böss, Aarhus Universitet

»Umiddelbart tror jeg ikke på, at det kan ske i Danmark. Vi har ikke på samme måde en opdeling i samfundet, hvor store grupper føler sig fremmedgjorte, som de har i England,« siger John Andersen, som også mener, at urolighederne på Nørrebro var af en anden type end dem i Storbritannien.

»Det var en politisk bevægelse, som var provokeret af en bestemt begivenhed. I England virker volden og hærværket jo netop til at være præget af ikke at have noget formål.«

Derfor er det en fejlsporing af debatten, hvis man begynder at bekymre sig om, om urolighederne kunne sprede sig til Danmark, mener John Andersen.

»Vi bør i stedet bruge det til at snakke om, hvordan man generelt undgår, at konfrontationer mellem politiet og demonstranter går op i en spids. Vi skal sætte fokus på politihåndtering og en god kriminalpræventiv enhed i stedet for at skabe frygt.«

Hvad er det, der sker i England lige nu?

I kølvandet på politidrabet af en 29-årig bandeleder og familiefar til fire fulgte i lørdags en fredelig demonstration. Den udviklede sig hurtigt til optøjer, og unge kriminelle samlede sig i gaderne og begyndte at lave hærværk mod bygninger og butikker.

»Grupperne, der står bag optøjerne, er unge kriminelle, i nogle tilfælde børn,« siger lektor Michael Böss fra Aarhus Universitet, »De kommer fra ghettoområder, hvor der er en stor grad af arbejdsløshed og fremmedgørelse. Selv de unge, som har en uddannelse, kan ikke bruge den til noget på grund af den store økonomiske nedgang i landet.«

England har en tradition for voldelige gadeoptøjer. For eksempel var der i 80’erne mange store byoptøjer - også optøjer som var endnu større, end dem vi ser nu.

Han nævner nogle voldsomme optøjer i Brixton i 1981 som eksempel. På grund af en ny regel måtte politiet stoppe og visitere tilfældige mennesker på gaden, og over fire dage blev godt 1.000 mennesker stoppet og visiteret.279 politibetjente og 45 lokale blev såret, hundreder af biler brændt, heraf 56 politibiler, 30 bygninger blev brændt, og 82 blev anholdt i den forbindelse.

»Som man tit ser med denne slags optøjer, så er de sat i gang af en forholdsvis lille begivenhed – i Englands nuværende tilfælde drabet af en familiefar,« siger Michael Böss.

De optøjer, vi ser lige nu, er af mange eksperter udnævnt til at være de mest voldsomme siden Brixton-optøjerne i 80’erne.

" [...] som måtte fjernes fra

" [...] som måtte fjernes fra huset ved en større politiauktion."

Solgte de også cykler? :x

Re: Skyd efter benene

Ja, og netop den manglende skydefærdighed kunne resultere i et dødsfald, selvom man skød efter benene :-)

Vi skal også være lidt seriøse.

Det er jo ikke umuligt at 'politidrabet' i England rent faktisk var et vådeskud, hvor der blev sigtet efter benet.

Jeg ved ikke rigtig om medierne har en del af skylden, men at bruge ord som (fra underteksten):
I kølvandet på politidrabet af en 29-årig bandeleder og familiefar til fire..

leder mine tanker hen på et overlagt drab.

Og det er vel meget naturligt at hvis man udnævner politiet til 'overlagte dræbere', så vækker det nogle grimme tendenser hos nogle personer, som måske i forvejen er 'politihadere'.

Skyd efter benene

Der blev givet ordre om "at skyde efter benene". Måske siger det lidt om skydefærdigheden, at der blev afgivet 113 skud, hvoraf de 102 var forbiere. :-)

Re: Ballade i Danmark

Prøvede lige at søge, men det er svært at finde materiale fra 'dengang', men fandt:
http://da.wikipedia.org/wiki/18._maj-urolighederne
Bemærk:
Under gadekampe mellem politiet og demonstranter, begyndte politiet for første gang i fredstid at skyde mod demonstranterne og i alt 113 pistolskud blev affyret, hvilket resulterede i at 11 demonstranter efterfølgende blev behandlet for skudsår.

Det kunne meget vel have endt med et dødsfald(skuddrab).

Ballade i Danmark
Er det ikke sket i Danmark?

Jeg kan ikke lige sætte årstal på, men husker at der har vaæret mange 'demonstrationer' i København, med ildspåsættelser, kamp mod politiet, kaste med brosten osv.

Det var noget mindre målestok, men principperne/metoderne var de samme.

Det var før internettet 'blev opfundet', så informationer skal nok findes i andre arkiver.

Men personligt fik jeg den opfattelse, at det mest ballademageren, der ønskede at afreagere.

Man kaldte det bare 'demonstration' i stedet for optøjer.

Fred koster penge.

Mange undrede sig over, at Ritt Bjerregård blev fyret som minister, pga. en hotelregning. Jeg tror snarere at hendes afgang var begrundet i den tale hun holdt, hvor hun påpegede den åbenlyse sammenhæng imellem sociale udgifter og kriminalitet.
For det er en ømtålelig sandhed, at de penge et samfund sparer på de sociale områder, kommer de rigeligt til at bruge på politi, domstole og fængsler, også selv om man tillige sparer resocialiseringen væk og udskriver regninger for opholdet. Dertil kommer så de ulemper kriminaliteten forårsager for de berørte borgere.
Men trods Schlütter, Fogh og Løkke og takket være årene med Nyrup, er der himmelvid forskel på Danmark og et England, hvor end ikke Blair kunne rette op efter Margaret Thatcher's sociale massakrer i 1980'erne.
Men vi nærmer os hastigt.
Og læren fra de aktuelle optøjer i Englands største byer må være, at økonomer ikke er i stand til at indregne levende menneskers reaktioner i deres modeller. Det Cameron i foråret fik ind på sociale og uddannelsesmæssige nedskæringer, må han nu bruge på politi, arresthuse, domstole og fængsler. Dertil kommer skader for mange milliarder pund og en nærmest uoprettelig spaltning imellem fattig og rig i det som engang var et samfund.
Og regningen for en genopretning af et nationalt fællesskab vil desværre nok være ubetalelige.
Så langt er det ikke kommet endnu i de nordiske folkehjem og jeg tror også vore kulturer er tilstrækkeligt robuste, uanset enkelte megalomanikere som barnemorderen på Utøya.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.