Vi mennesker forsøger at forstå, hvor ondskaben kommer fra. Her ses mindesmærket for Holocaust i Berlin. (Foto: Colourbox)

Folkemord, tortur og hensynsløse terroraktioner. Ondskaben har til alle tider vist sit modbydelige ansigt. Ved Holocaust, folkemordet i Bosnien, terrorangrebet i Beslan for blot at nævne nogle få eksempler.

Mennesket har altid forsøgt at forstå, hvor denne ondskab kommer fra og hvad, der er dens væsen.

Tidligere har man tyet til religionen for at finde svar. Enten for at konstatere at mennesket handler ondt på grund af dets syndige væsen - eller for at ende i et af den kristne religions grundproblemer:

Hvordan kan en god og almægtig Gud tillade, at der sker så meget ondt i verden?

Men med overgangen til det ny årtusinde er ondskaben kommet ud af den religiøse sammenhæng. Ondskaben har fået sin egen politiske virkelighed. Det viser en række forskere i den nye bog 'Ondskab - et politisk begreb', redigeret af samfundsforskerne Sara Normann Thordsen og Helle Dam Sørensen.

Sekulariseret ondskab

»Man kan sige, at ondskaben og vores tilgang til den er blevet sekulariseret,« siger en af bogens bidragydere Thomas Brudholm, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier på Afdeling for Holocaust og Folkedrabsstudier.

Med det mener han, at vi i dag ikke kun forstår ondskab som et problem for troen eller ud fra en religiøs sammenhæng.

»Går vi ti år tilbage, ville et kursus om ondskab på folkeuniversitetet typisk kredse om ondskabens eller lidelsens problem i et religiøst perspektiv. Man kan sige, at ondskaben blev sat ind i en ramme, hvor man forsøgte at forklare, hvordan hele vores kosmologi hang sammen. I dag er fokus i højere grad på, hvordan ondskaben viser sig i den konkrete politiske virkelighed, og om hvad man kan gøre ved den. Efter Auschwitz er enhver metafysisk eller religiøs forsoning med verdens onder blevet suspekt,« fremfører Thomas Brudholm.

Ondskab er konkret

Udgangspunktet for hans arbejde med fænomenet ondskab er fagfilosofisk. Og hvor filosofien ellers har ry for kun at forholde sig til store og uhåndgribelige abstraktioner om virkeligheden, så er tilgangen til det onde i dag meget konkret.

»Den litteratur vi i dag ser om ondskab, handler i høj grad om konkret politisk ondskab. Hvad enten det er terroraktionen i Beslan eller folkedrabene i Cambodia eller Rwanda, så forholder den nyere fagfilosofiske refleksion sig i relativt høj grad til den konkrete virkelighed,« siger Thomas Brudholm.

Han understreger samtidig, at det ikke kun er ondskabsbegrebet, der har bevæget sig ud af den religiøse sfære eller det teologiske gebet.

»Håb og tilgivelse er to andre størrelser med religiøs klangbund, som både filosoffer, sociologer og samfundsforskere nu beskæftiger sig med uden for den ellers religiøse hjemmebane.«

Stadig religiøs baggrund

I teologien, hvor man gennem næsten to tusind år har beskæftiget sig indgående med det onde, har man registreret, at det i dag ikke kun er teologer, præster og troende, der har ondskaben på dagsordenen.

Bo Kristian Holm, ph.d. og lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet har i bogen bidraget med kapitlet 'Ondskabens tvetydighed - en teologisk diskussion af ondskabsbegrebets relancering i filosofi og politik.'

Når millioner dør under 2. Verdenskrig eller et terrorangreb rammer uskyldige, har vi brug for at forstå, hvad ondskabens væsen er

- Lektor Bo Kristian Holm

»Ondskaben er ganske rigtigt blevet verdsliggjort på linje med andre religiøse begreber. Det er selvfølgelig et udtryk for en generel verdsliggørelse af samfundet, men bevægelsen viser også, at vi ikke kan undvære begrebet om ondskab. Når millioner dør under 2. Verdenskrig eller et terrorangreb rammer uskyldige, har vi brug for at forstå, hvad ondskabens væsen er,« siger Bo Kristian Holm.

På trods af verdsliggørelsen mener den århusianske teolog dog ikke, at ondskaben som begreb mister sin forbindelseslinje til religionen.

»Om vi fører en ren politisk eller filosofisk diskurs om ondskab, vil vi stadig trække på nogle klassiske teologiske positioner om ondskaben og havne i de problemstillinger, som i høj grad ligner dem, vi finder i religionerne,« siger han.

Ikke partipolitik

De to samfundsforskere Sara Normann Thordsen og Helle Dam Sørensen, der står bag bogen 'Ondskab - et politisk begreb' har ønsket at indfange vores måde at håndtere begrebet ondskab på i nyere tid. Når de taler om ondskab som et politisk begreb, så skal det ikke forstås snævert partipolitisk.

»Det politiske er ment i bred forstand som hele vores samfundsmæssige virkelighed. I bogen opererer vi ud fra to spor: Det forskningsmæssige, hvor man i dag er stærkt optaget af ondskab som et politisk begreb - og så den konkrete politiske virkelighed, hvor vi i nyere tid ser mange eksempler på, at ondskaben bliver brugt til polarisering,« siger Helle Dam Sørensen.

Hun henviser i den sammenhæng til den retorik, den amerikanske præsident George W. Bush anvendte om terrorregimerne efter angrebet på World Trade Center.

»Her fik vi et eksempel på, hvordan begrebet 'ondskabens akse' blev anvendt til at understrege polariseringen 'dem mod os'.«