Jeg er glædeligt overrasket!
Hver gang en debat-tråd rækker ind i områder med religiøs eller spirituel baggrund, bliver (de fleste) deltageres indlæg langt mere dybtgående, tænk- og følsomme end i rene teknisk videnskabelige sammenhænge. Uanset om der argumenteres naturvidenskabeligt, ateistisk eller religiøst/spirituelt - for mig er der ingen modsætninger mellem disse begreber så længe det ærligt erkendes, at menneskets uvidenhed er og bliver et uomgængeligt grundvilkår - er det befriende, at de fleste undgår at klappe skyklapperne ind overfor ærlig argumentation.
Venligst Finn B.-O.

Et aktivt sexliv beskytter de unge mod religionens fristelser :-D

Det kan da godt være at oldtidens kristne vidste hvordan man får et godt liv, men det er jo ikke noget man havde patent på hverken her eller der. Overalt på kloden har menneskene i årtusinder forstået både overlevelsens kunst og hvad der basalt skal til for at trives.
Og det kan da også godt være at der i lange tider har været mange overtroiske forestillinger om de guddommelige M/K begreber og andre forestillinger om verdens indretning og funktion. Og der har givetvis været store religiøse og magtpolitiske misforståelser som har ført til mange krige og katastrofer.
- Men det kunne jo også være at vor tids sekulariserede mennesker til en vis grad har misforstået gammel religiøs og mytologisk viden fordi der er forskellige blokeringer og aversioner imod indholdets væsentligste viden.
- Hvis man i stedet for at tale om personificerede guder og gudinder, taler om skabende kosmiske kræfter og principper f. eks. i forbindelse med fortællingerne om skabelsen, så går det måske bedre med forståelsen for begge parter:
1: "Den Ene Gud" = Universet
2: En "Mandlig Guddom" = Et princip af igangsættende lys (Elektricitet)
3: En "Kvindelig Guddom" = En princip af materiel formation (elektromagnetisk celledannelse)
4. Al bevægelse veksler imellem sammentrækning og udvidelse.
5. Formation af alle former dannes, opløses og dannes til stadighed.
Bare for at komme lidt i gang med en alternativ og moderne forklaringsmodel der ikke burde støde an hos ret mange mennesker. Dertil kan tilføjes en mængde læsestof og mytologiske billeder til at supplere de 5 punkters principper.
- Jeg tror ikke på nogle personificerede guder eller gudinder, men alligevel er jeg en stærkt troende ateist med stærke, på grænsen til religiøse, følelser for alt i livet på og uden for Jorden. Af egne erfaringer ved jeg at menneskets sanser også er spirituelle og jeg skelner ikke imellem den såkaldt fysiske verden og den såkaldt spirituelle verden, for de hænger sammen.
Der er ikke erkendelsesmæssigt tale om et enten/eller men om et både/og hvor alt kan opleves med nogle intense intuitive kvaliteter og evner som rækker langt ud i makrokosmos og langt ind i mikrokosmos. Derfor skelner jeg heller ikke imellem "naturvidenskab" og mytologiske/religiøse erkendelser.
Religionen har meget at lære af naturvidenskaben der også har meget at lære af de mytologiske fortællinger og i vor tid bør det være muligt at være konstruktivt åbne for begge områders erkendelser.
Venligst Ivar

.....vil det være upassende at kaste armene i vejret og råbe "AMEN"!??
Ole, du stjal lige mit indlæg (på den gode måde). ;)

Det er efterhånden blevet en standardopfattelse hos de fleste religiøse mennesker, at videnskab er matrialistisk, at ateister mangler et åndsliv og fortidens uvidende tænkere var meget klogere, end vi er i dag. Når dertil lægges troen på, at universets eksistens tillægges et overnaturligt væsen med yderst menneskelige egenskaber, der har opstillet regler for vores korrekte opførsel, og griber ind i vores daglige liv i strid med naturlovene, hvis vi beder "ham" om det, så er der kun et intelligent svar: Mod dumhed kæmper selv "guderne" forgæves.
Dem har vi til gengæld mere end 5.000 af, og deres tilhængere er hver især overbevist om, at de og kun de forstår SANDHEDEN om livet og universet.
At man kan erhverve sig en statsfinancieret ph.d. titel på en sådan gang vrøvl tyder på, at det generelle intelligensniveau ikke er steget siden kirkefædrenes tid. Det er til gengæld vores viden om universet og om den udvikling i komplekse proteiner, der både har sat os i stand til at udforske universet og livet selv, og til at gå i selvsving over nogle tvivlsomme gamle skrifter.
Lad mig derfor for "Gud" ved hvilken gang slå fast: Ateister har som oftest et rigere åndsliv end troende, da det ikke er begrænset af gamle stivnede dogmer. Videnskaben er ikke mere matrialistisk end de troende selv, og den forsker skam også i årsagerne til de religiøse selvbedrag. Gennemsnitslevealderen er steget betragteligt siden kirkefædrene levede, så det tyder ikke på en særlig stor forståelse hos dem af forudsætningerne for et sundt liv. Religion er den virkelige arvesynd, som vi påfører vores børn i generation efter generation.
Men da religion er en mentalhygiejnisk sutteklud for de mange, der frygter at se virkeligheden i øjnene, er der næppe noget håb om, at de troende kan blive afgiftede indenfor en overskuelig fremtid. Så dette indlæg vil sikkert heller ikke have nogen effekt, da ateisterne ved det i forvejen, og de troende vil benægte disse fakta og fortsat tro, at mit åndsliv er begrænset.
"Gud" bevare os for religiøse menneskers vrede.
Mvh
Ole Bjørn.

Confirmation Bias og manglende fortåelse for livet blandt moderne menensker.
 
Er uddannelsesniveauet i Danmark i øvrigt så lavt, at man kan få tre år til, at forske i dette? Skræmmende.

Det skræmmende er ikke, at der kan bruges tre år på forskning i kirkefædrene - hvis man ikke forsker i dem (også), bliver uddannelsesniveauet i Danmark lavt. det skræmmende er, at forskningen spændes for en "forskerens" egen religion. Vi har en lang tradition - også i dette lille land - for gedigen teologisk forskning, som ikke hypper forskerens egen personlighedsudvikling, men drejer sig om sagen. Den gode mand er måske undskyldt en smule, for med den officielle holdning om synlighed i forskningens verden rykker jo fokus let væk fra sagen til personen - der går face-book og dating.dk i forskningen. Og ikke et ord om Helge Sander og Penkowa.
vh
johs.Thomsen

- Havde også håbet på en artikel med en videnskabelig/kritisk tilgang til emnet og ikke en beretning inspireret af personlig tro. Det skal der være plads til andre steder, men på et site som videnskab.dk er kritisk videnskabelig tænkning og forskning det jeg som læser søger , og jeg får ikke med artikler som denne stillet denne nysgerrighed.. .

Confirmation Bias og manglende fortåelse for livet blandt moderne menensker.
 
Er uddannelsesniveauet i Danmark i øvrigt så lavt, at man kan få tre år til, at forske i dette? Skræmmende.

Endnu et forsøg på monoteistisk propaganda skjult som videnkab.
I stedet for at aflure hvad andre folkeslag rodede rundt med i Mellemøsten, kan man bare genopleve hvad vi selv mente, og mener, om sagen.
Hávamál (vers 68, Ældre Edda):
"Følgende ting er at regne for det bedste: Ild, synet af solen, godt helbred og gaven til at beholde det, samt et liv der undgår ulykker".
Normalt går der ikke to sekunder før en kristen forsøger sig med ophavsret på næstekærligheden. Så lad os tage denne i opløber med Hávamál (vers 47, Ældre Edda):
"Ung var jeg fordum, rejste jeg ensom: Da fór jeg vild på min vej. Lettet jeg følte mig da jeg en anden fandt. Mennesket synes om mennesker".
Og selvdisciplinen, som vi jo forstår som at gøre ting ret, med måde og med omhu, så er Hávamál stort set ikke andet end rådgivning om dette:
Om begrænsning af brugen af alkohol og hvorfor (nr. 11, 12, 13, 14, 17 og 19)
Tanker om livet (nr. 15, 18, 23, 47, 68, 70 og 71)
Lærdom og visdom med måde (nr. 6, 24-31, 54-56, 63-65)
Ansvar, adfærd og eftermæle (nr. 76-77)
Lad os afslutte med dette forfædrende råd, der jo kun er et godt råd hvis det give i tide.
Hávamál (vers 10, Ældre Edda):
"Det bedste man kan medbringe på en rejse er sin sunde fornuft"
Og så var der det med idræt (Íðrótt). Det havde helt samme plads i Bronzealderen. Hør bare Odysseus give svar på tiltale til den Phaiekonske ungdom, der havde udfordret Odysseus ved at antyde at han ikke var en ”kæmper” [græsk ”athleteri”].
Homer: Odyssey (Bog VIII: 205-206):
”Lad ham komme hid og dyste, for I har gjort mig rasende; i boksning; i brydning eller løbning, hvem der lyster".
 

Jeg tror, at Jesper Kjær har fat i det centrale. Steenbuch tømmer jo bare begrebet fornuft for sit indhold,og så må al samtale jo ligesom forstumme. Og så lige om skønheden:  »Naturens skønhed reflekterer Guds skønhed. Og det kan man ikke beskrive, når man beskriver naturen med videnskabsmandens sprog. Derimod må man bruge poetiske billeder, og det gør kirkefædrene meget,« Hvad så med hæsligheden? reflekterer den også Guds hæslighed? eller er det ikke bare teologens forsøg på at fylde det udefinerbare (iøvrigt tit opfattet som en ekstra kvalitet) begreb "Gud" med noget målbart og håndgribeligt. Der ligger vist en lille intelligent designer gemt i Steebuch.
Vh
Johs.Thomsen
ps.: kirkefædre og deslige er iøvrigt spændende læsning af andre årsager.

Kunne man istedet for reference til noget religiøst, ikke istedet lave reference til et selvskabt abstrakt ideal?
Istedet for at leve sit liv i forhold til en opfattelse af Gud (eller andet religiøst), så leve sit liv i forhold til ens egen opfattelse af et godt liv? Det burde give et overordnet perspektiv på ens liv, uden at kræve en tro på noget trancendent (læs: uforståeligt).
Det er ikke nemt at finde en sådan opfattelse af et godt liv, men at søge det må også være en fornuftig aktivitet i sig selv - og i det mindste er det mere ærligt, end at forsøge at leve et liv i forhold til noget man alligevel ikke kan forstå...

Jeg tror, at Johannes Aa. Steenbuch tror på gud...
»Det er snarere det moderne naturvidenskabelige verdensbillede, der er ufornuftigt, fordi det begrænser fornuften til kun at handle om det håndgribelige og målbare.«
Ja lad os begynde at basere vores liv på alt det "fornuftige", som er uhåndgribeligt og umuligt at måle. Det bliver en fantastisk verden, hvor man kan fyre alt muligt pis af uden at skulle bevise det på nogen måde..
Jeg troede hjemmesiden her hedder VIDENSKAB.dk?

Kan vi ikke blive fri for den slags uærlige overskrifter. Der var ingen i middelalderen, der kendte mig eller den verden jeg lever i. Iøvrigt er det filosoffer i oldtiden, der henvises til.

Hvis man læser de tidlige kirkefædre, vil man for alvor få sin tro sat på en prøve. Det vil afsløre en tidlig fragmentering af kirken og en tvivlsom overlevering af Jesus' egen tro.
F.eks. har man allerede tidligt en paulinsk lære og en mere hellenistisk jødisk lære a la den nazaræiske. Jeg er så forvirret i dag, at jeg nu ser Jesus som en "flower-power" græsk jøde, der elsker kvinder og har en stram moralsk lære mht. korrekt adfærd og en tro på den guddommelig ånd i os alle. Johannes-, Thomas- og hæbræerevangeliet er nok dem, der bedst rummer dén Jesus (sidstnævnte evangelium er kun bevaret i uddrag). 
Ind på banen kommer så den nederdrægtige Paulus, som stjæler troens kraft, men ikke lære, med henblik på misbrug. Han ser Jesus som en martyr der renser menneskeheden ved sit blodoffer, da han dør på korset. Paulus gider ikke overholde de jødiske regler for adfærd og kan ikke lide at kvinder har magt. Han vil selv have magt. Derfor siger han at troen på Jesus er nok til at opnå frelse, sålænge det foregår i hans kirke ledet af mænd. Dén Jesus rummes bedst af Markusevangeliet i den oprindelige form, der ikke har nogen fortælling om genopstandelsen. Den blev først skrevet ind efter Codex Sinaiticus fra det 4. århundrede. 
Sidenhen er der så tilsyneladende nogen der mener, at hele historien fortjener et løft. De tager så bl.a. Markusevangeliet, Thomasevangeliet, Didache og diverse andre religioners røverhistorier og blander dem sammen til Matthæusevangeliet. Dér bliver Jesus så til en ægte gud fra fødsel til grav og med magiske evner. 
Sidst men ikke mindst fjerner man Thomasevangeliet og Didache fra biblen. Måske så ingen opdager noget. Man dækker sikkert også over, at Jesus var Nasaræer ved at sige han kom fra Nazaret. 
 
Men som sagt, jeg vil ikke angribe folks tro på Jesus og gud, så pas nu på med at læse disse tekster! Eller se det som et forsøg på at finde den ægte Jesus blandt al støjen. 

Atter en gang forvrøvlet teologisk sludder. Der gøres mange og utrættelige anstrengelser for, at få sneget en religiøs vinkel ind i enhver sammenhæng. Snævertsynet, gammeldags og unødvendigt.