For og imod: Skal vi bruge droner i krig?
Brugen af droner i krig er stigende, og rapporter tyder på, at mere end 2.400 er blevet dræbt af de ubemandede luftfartøjer de seneste fem år. Læs forskernes argumenter for og imod at sende droner i krig.

Droner, som bruges i krig, er netop blevet diskuteret på en konference på Aarhus Universitet. (Foto: Colourbox)

I det seneste årti er droner i stigende grad blevet brugt som et dødeligt våben i USA’s krig mod terror.

De ubemandede luftfartøjer har ofte vakt heftig kritik fra menneskerettighedsorganisationer, som påpeger, at dronerne har dræbt civile og børn i eksempelvis Pakistan.

På den anden side har militærfolk fremhævet, at droner giver mulighed for at angribe farlige terrorister langt mere målrettet og præcist – og dermed spare civile liv.

Aarhus Universitet har netop holdt en konference om droner, og her stod det klart, at der er også blandt forskerne er stor uenighed om, hvordan brugen af væbnede droner skal opfattes – både når det gælder etiske, militære, politiske og juridiske spørgsmål.

Fakta

En drone, også kaldet UAV (Unmanned Aerial Vehicle) er et ubemandet luftfartøj.

Droner kan bruges til mange forskellige formål såsom overvågning af vilde dyr, filmoptagelser, minerydning og meget andet. Denne artikel handler om droner, som bruges i krig.

USA er det land i verden, som bruger væbnede droner mest flittigt som et led i krigen mod terror. Lande som Pakistan, Yemen og Somalia er typiske mål for USA's droneangreb.

I 2014 lavede The Bureau of Investigative Journalism) en opgørelse, som viste, at mere end 2.400 mennesker var blevet dræbt af USA's droneangreb i de seneste fem år. Heraf var mindst 273 civile.

Videnskab.dk har bedt tre af forskerne på konferencen om at komme med deres bud på, hvilke fordele og ulemper væbnede droner har medbragt.

De tre forskere er:

  • Jessica Dorsay (JD): Ph.d., jurist og forsker i menneskerettigheder og krig mod terror ved T.M.C. Asser Instituut i Holland
  • Christian Enemark (CE): Forsker i etikken ved krigsførelse på afdelingen for International Politik på Aberystwyth University i Wales
  • Gary Schaub Jr, (GS): Seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet

Fordele ved at føre krig med væbnede droner:

  • »Droner kan udføre meget præcise angreb. De er i stand til at udpege én person og isolere denne person, så andre civile personer ikke bliver skadet ved angrebet.« (JD)
  • »Droner giver mulighed for at bruge efterretninger i realtid. Det betyder, at man i samme øjeblik, som man får nye oplysninger, kan bruge disse oplysninger til at tage beslutning om, hvorvidt man skal skyde. Fordi det foregår i realtid, giver det mindre risiko for fejltagelser.« (JD)
  • »Droner gør det muligt for vestlige regeringer at intervenere i konflikter, hvor de måske ikke ville have grebet ind førhen. Under folkedrabet i Rwanda (1994, hvor omkring 800.000 mennesker menes dræbt, red.) ville Vesten for eksempel ikke betale prisen for at intervenere og udsætte egne soldater for fare.« (GS)
  • »Der sidder gode kameraer på droner, og dem kan man bruge til at skelne mellem ’de gode’ og ’de onde’ i en kampzone. På den måde kan man dræbe ’de onde’ og undgå at dræbe de gode.’ (CE)
  • »Droner kan sørge for, at man har konstant overvågning af et område i krig.« (GS)
  • Alle tre forskere nævner det som en fordel, at man ikke udsætter egne soldater for risikoen for at miste livet, når der bruges droner i et angreb. Droner kan nemlig styres tusinder af kilometer fra et konfliktområde, og de kan både erstatte soldater på landjorden og yde dem beskyttelse. 

Ulemper ved at føre krig med væbnede droner:

  • »De efterretninger, dronerne bruger, når de udpeger et mål, kan være forkerte.« (JD)
  • »Selvom kameraer på droner kan hjælpe med at udpege ’de gode’ og ’de onde’, så er det stadig muligt for ’de gode’ at blive dræbt, fordi informationerne er mangelfulde, og fordi mennesker begår fejltagelser.« (CE)
  • »En ulempe ved at bruge droner i krig er ideen om, at dronerne kan skabe flere terrorister. Hvis man sender bomber ned mod de forkerte personer, så kan deres familie, venner og andre reagere med vrede og vende sig imod dem, som stod bag angrebet.« (JD)
  • »Det med, at der er en lavere risiko ved at udføre angreb med droner, gælder kun for dem, som bruger dronerne. Det giver en ulighed i krigen. USA får en lavere risiko for deres egne tropper ved at udføre angreb med droner, men det gælder ikke for de mennesker, som de angriber med dronerne.« (JD)
  • »Droneangreb fører til en asymmetrisk krig, hvor den ene soldat ikke er i risiko for at blive skadet. Det bliver set som unfair af nogle – især af de mennesker, som ikke er ansvarlige for at passe på soldaternes liv.« (GS)
  • »Droneangreb er en meget omkostningsfri måde at udøve magt på. Denne lethed ved magtudøvelsen kan betyde, at regeringer bruger mindre tid på at udtænke ikke-voldelige løsninger på problemer.« (CE)
  • »Fordi droneangreb er lette at udføre og ikke er farlige for os selv, kan vi blive fristede til at starte en krig og aldrig stoppe den. Det betyder, at der ikke kommer nogen ende på volden.« (CE)
  • »Droneangreb kan gøre krig mere sandsynligt - fristelsen til at intervenere er større, og det betyder, at ledere måske kan gå i krig uden at gøre sig helt så mange tanker først.« (GS)
  • »Droner, som bliver brugt til overvågning af ’de onde’, kan nemt blive vendt, så de i stedet retter sig mod intern overvågning. Overvågningssamfundet er en legitim frygt, men i mine øjne er frygten opblæst.« (GS)

De mange forskellige syn på krigsførelse med droner, som kom frem under konferencen i Aarhus, vil blive skrevet ned i en rapport.

Rapporten vil ifølge arrangøren af drone-konferencen, postdoc Bruno Oliveira Martins fra Aarhus Universitet, blive sendt til flere EU-institutioner og komme med anbefalinger til, hvordan EU bør forholde sig til brugen af droner i krig. Læs mere i artiklen Forskere vil have EU til at lave regler for droner.