Barack Obama. (Foto: United States Senate)

Mens den amerikanske økonomi er sendt til tælling, nærmer landet sig et nyt præsidentvalg.

Den 4. november 2008 skal amerikanerne bestemme hvem som overtager tøjlerne efter George W. Bush.

Forskningspolitikken er ikke just det mest aktuelle tema i den amerikanske valgkamp. Krig, økonomi og personlige egenskaber fylder meget mere.

Alligevel vil den næste præsident være med til at styre verdens mest indflydelsesrige forskningsagenda.

Begge lover øget satsningDe to ledende kandidater er Barack Obama, Demokraternes kandidat, og John McCain som stiller op for Republikanerne. Den generelle opfattelse synes at være, at det vil blive bedre tider for amerikansk forskning uanset hvem af dem som vinder.

Både Obama og McCain lover øget satsning på forskning og videnskab - men på den anden side, er det ikke godt at vide hvordan det vil gå med sådanne valgløfter i en økonomi som styrtdykker.

Obama lover at øge finansieringen af grundforskning, så budgetterne fordobles i løbet af det næste årti - indenfor områderne 'physical and life sciences', matematik og ingeniørfagene.

John McCain (Foto: Fra McCains egen side under United States Senate)

McCain har også afgivet løfter om at kæmpe for flere penge til forskning, men ikke ligeså specifikt. Han har imidlertid sagt, at han vil fastfryse bevillingerne i USA i en etårig periode hvis han bliver valgt til præsident.

Hvordan adskiller de to præsidentkandidater sig ellers fra hinanden i spørgsmål som berører forskningsfeltet?

Ingen debat»Det meste af USA's førende videnskabelige etablissement har brugt foråret på at agitere for en videnskabsdebat mellem de to kandidater. Ikke overraskende fandt denne debat aldrig sted; videnskaben har sjældent, om nogen sinde, været et af de store temaer i de amerikanske præsidentkampagner, skriver tidsskriftet Nature i deres leder.

Det betyder imidlertid ikke, at de to kandidater ikke brænder for videnskab og teknologi. Begge har i mange år været optaget af temaer på disse samfundsområder.

Forventningen er, at der vil komme store forandringer uanset hvem af dem som indtager pladsen i Det hvide hus.

Begge kandidater har for eksempel udsendt signaler om at de vil tage hånd om klimapolitikken, sandsynligvis ved at indføre de første obligatoriske reguleringer af drivhusgas-udledninger i USA.

Begge kan også komme til at hæve begrænsningerne på forskning i menneskelige foster-stamceller. I dag kan denne type af projekter ikke få føderale penge, såfremt cellelinjerne er mindre end syv år gamle.

Barack Obama svarer på spørgsmål fra en forsamling i New Hampshire. (Foto: Wikimedia Commons)

Et frisk pustUanset hvem som vinder vil nye mennesker komme til at tage plads i vigtige magtpositioner, for eksempel som præsidentens videnskabelige rådgivere, og som ledere for videnskabsrelaterede organer.

»Dette vil være et friskt pust, for forskere som anklager Bush-administrationen for at have manipuleret med forskning for at opnå politiske mål, lige fra rapporter om klimaændringer til lister over truede arter,« skriver Nature i en nyhedsartikel.

Amerikanske akademikere befinder sig for det meste på den amerikanske venstrefløj. En national undersøgelse som blev udført i USA i fjor, viste at mere end halvdelen af landets akademikere betegnede sig selv som demokrater, mens blot 14 procent kaldte sig republikanere.

Mens det ser ud til at Obama eventuelt vil samle mange støttespillere fra den akademiske verden omkring sig, er der meget som tyder på, at McCain snarere vil vælge blandt erhvervsledere og politiske ledere.

Klima og energiSelv om videnskab ikke er det tema som præsidentkandidaterne diskuterer mest, er de alligevel optaget af nogle sager som er nært knyttet til forskning og videnskab. Klima og energi er et par gode eksempler.

McCain har for eksempel foreslået at skrotte subsidier og faste priser på biobrændstof.

I længere tid har han også støttet et kvotesystem for at regulere udledningen af drivhusgasser, hvor myndighederne sætter en øvre grænse for udledning, og derefter giver kvoter til de forurenende virksomheder, som derefter kan sælge den del af kvoten de ikke selv bruger.

John McCain taler ved Albuquerque Memorial day arrangement. (Foto: Wikimedia Commons)

Obamas version af et sådant kvotesystem går ud på at udledningstilladelserne bort-auktioneres fra start af. Han har også lovet 150 milliarder dollar til energiteknologi indenfor de næste ti år, ifølge Nature.

Mens Obama sigter på CO₂-udledninger som er 80 procent lavere end 1990-niveauet inden år 2050, sigter McCain mod 60 procent lavere end 1990-niveau.

StamcellerSom senator stemte McCain to gange for at fjerne restriktionerne på forskning indenfor foster-stamceller.

Hans valg af vicepræsidentkandidat har imidlertid fået flere til at tvivle. Sarah Palin repræsenterer i langt højere grad den evangeliske kristne højrefløj, og er modstander af foster-stamcelleforskning fordi hun mener at fosteret er en person.

Hun er også abort-modstander i samtlige tilfælde undtaget når det gælder om at redde moderens liv. Hun har desuden argumenteret for, at det bør undervises i kreationisme på amerikanske skoler. Palin har også fremstået som mere skeptisk omkring menneskehedens rolle når det gælder klimaforandringer.

Det ser altså ud til at makkerparret McCain og Palin må finde sammen i enrum, for at udrede nogle af de interne uenigheder, i sager som relaterer sig til videnskab og forskning.

Vil fjerne forbudI den seneste tid har McCain været mere uklar i spørgsmål omkring forskning på foster-stamceller, og taler hellere for forskning på voksne stamceller og andre teknikker, som såkaldte inducerede pluripotente stamceller, hvor forskerne ikke anvender fostre.

Joe Biden. (Foto: Bidens egen side under Senatet)

Obamas vicepræsidentkandidat, Joe Biden, mener godt nok også at et menneskes liv begynder ved undfangelsen, men støtter alligevel abort-rettigheder og forskning på foster-stamceller.

»Jeg vil fjerne det forbud som den nuværende administration har lagt på forskning på foster-stamcellelinjer skabt efter 9. august 2001,« siger Obama til Nature.

Obama og Biden har også været meget klare i deres udtalelser imod 'intelligent design' - kreationisternes angreb på evolutionslæren.

»Jeg tror ikke det er en hjælp for vore studerende at formørke diskussioner om videnskab med ikke-videnskabelige teorier som intelligent design, som ikke er underlagt eksperimentelle undersøgelser,« siger Demokraternes præsidentkandidat til Nature.

McCain har sagt at han tror på evolution, men at han også ser Guds hånd i det hele.

RumfartHvordan amerikanerne klarer sig ude i verdensrummet er et af de forskningsrelaterede temaer som rent faktisk har fået lidt fokus i valgkampen indtil nu.

Noget af det hænger sammen med, at den nuværende administration har bestemt at rumfærgen skal pensioneres i 2010, for at omkanalisere pengene til at udvikle et nyt opsendelsesfartøj, og dermed er mange arbejdspladser i marginal-staten Florida på spil.

Sarah Palin (Foto: Wikimedia Commons)

Begge præsidentkandidater har udtrykt bekymring omkring denne afgørelsen, især fordi det vil begrænse amerikanske astronauters adgangsmuligheder til den internationale rumstation.

Begge kandidater har givet signal om at de vil prioritere udforskningen af verdensrummet højt.

»Jeg mener at USA har behov for et stærkt rum-program, for at bidrage til at bevare landets førende position i rummet, men også her nede på jorden indenfor uddannelse, videnskab, teknologi, miljø og national sikkerhed,« siger Obama til Nature.

»Teknologi udviklet til rumrejser er blevet brugt til at forbedre alt fra computere og medicinsk teknologi, til babymad og biler,« siger han.

Obama støtter målet om at have mennesker på månen inden 2020, som et udgangspunkt for den noget længere rejse til Mars, længere ude i fremtiden.

McCain har, i modsætning til Obama, lovet at bevilge penge til 'Constellation'-programmet som skal erstatte den nuværende rumfærgeflåde. Han siger også, at han vil bevare USA's infrastruktur i rummet, inklusiv de personer hvis arbejdspladser er tilknyttet dette.

BudgetfastfrysningNår alt kommer til alt, er der alligevel mange andre vigtige faktorer end præsidentkandidaternes egne meninger, for de sager som berører forskning og videnskab.

For nogle dage siden valgte den amerikanske kongres ikke at øge de føderale budgetter, på så at sige alle områder, frem til marts 2009 - som minimum.

Uanset hvem som bliver præsident, er det kongressen som skal godkende bevillingerne, og den amerikanske økonomi går en, mildt sagt, usikker fremtid i møde.

»Selv om valgkampagnerne peger mod bedre holdninger til forskning og videnskab, bør forskere ikke håbe på ret meget mere end finansiering til den nye præsidents top-prioriterede sager,« skriver Nature i deres leder.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.