Cursus er et tre kilometer langt, omkring 100 meter bredt, rektangel i jorden lige i nærheden af det sagnomspundne Stonehenge. I dag består området kun af nogle lave grøfter og flade volde, og det kan kun ses ordentligt fra luften.
William Stukeley, som opdagede fortidsmindet i 1723, troede, at han havde fundet resterne af en fortidig væddeløbsbane. Men dagens forskere indrømmer, at de ganske enkelt ikke ved, hvad området blev brugt til. De har ikke en gang vidst, hvornår det blev skabt.
Men sidste sommer gravede arkæologerne noget op, som kunne fortælle mere om jordmonumentets alder: En hakke af horn, som engang var blevet brugt til at udgrave området.
Hellig eller forbandet
Hakken er det største fund i Cursus siden Stukeleys dage, mener arkæologerne. De har nu brugt kulstofdaterings-metoden til at finde ud af hvor gammel hakken var. Resultaterne tyder på, at ben-redskabet – og dermed hele Cursus – stammer fra mellem år 3600 og 3300 f. Kr. Dette er meget tidligere, end nogen havde troet.
Men hvad skulle ur-briterne egentlig med deres rektangel?
»Vi ved ikke hvad det blev brugt til, men vi ved, at det omkransede en sti, som blev gjort utilgængelig. Og det indikerer, at det enten drejede sig om et helligt sted eller et sted, som af en eller anden grund var forbandet,« siger Julian Thomas fra University of Manchester, som leder undersøgelsen.
Han tror, at Cursus var en del af et helt kompleks af monumenter, hvor også selve Stonehenge efterhånden blev tilføjet. Andre elementer er en mindre Cursus og en hel række af lange gravhøje fra den neolitiske periode – altså den yngre stenalder fra år 4000 til 3000 f. Kr.
Mysteriernes tid er altså langt fra forbi ved Stonehenge.
»Vi håber at vi har flere opdagelser i vente, når vi begynder arbejdet med den østlige ende af Cursus denne sommer,« siger Thomas ifølge Manchester University.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
