Nyt lys på velfærdsstaten
Stik imod alle forudsigelser var de nordiske lande i løbet af 90erne klar til globalisering. CBS-forsker argumenterer i ny bog for, at velfærdsstaten var med til at skabe fundamentet for et smidigt arbejdsmarked.

Stiller man sig op på et tilfældigt gadehjørne og spørger forbipasserende, hvad de mener om den danske velfærdsstat, vil de fleste nok pege på den som en udgiftsmæssig kæmpe, der trækker dansk økonomi i den forkerte retning.
Men er det hele historien om velfærdsstaten, eller har den mere at byde på? Og kan den ligefrem have medvirket til, at Danmark formåede at spille med på globaliseringsarenaen i løbet af halvfemserne?
Selvfølgelig er det ledende spørgsmål. For ville det være interessant med endnu en artikel, der er travlt optaget af at understrege velfærdsstaten som en massiv udgiftsbyrde, der er med til at spænde ben for Danmarks fremtidige økonomiske muligheder?
Nej, vel? Den fortælling er hørt før.
Velfærdsmodeller og efteruddannelse bag global succes
Velfærdsstaten havde betydning for, at Danmark og de øvrige nordiske lande evnede at agere konkurrencedygtigt i takt med globaliseringens fremmarch. Det fortæller en ny bog med titlen ’Nordic Capitalisms and Globalization – New Forms of Economic Organization and Welfare Institutitions’, der analyserer udviklingen i de nordiske landes økonomier i halvfemserne.
Bogen, der er redigeret af professor Peer Hull Kristensen fra Department of Business and Politics på CBS og professor Kari Lilja fra Aalto University School of Economics, konkluderer, at det var velfærdsmodellerne, der var med til at sikre de nordiske virksomheders succesrige entré på det globale marked ved at sikre et smidigt og fleksibelt arbejdsmarked:
»De nordiske lande har formået at klare globaliseringen, fordi de følger en logik, som i høj grad er betinget af den institutionelle kontekst, som de er en del af. I Norden er arbejdsmarkederne omgivet af velfærdsinstitutioner og efteruddannelsesinstitutioner, som gør det muligt for virksomhederne at betjene sig af organisationsformer, som er smidige og lærende i alle enheder,« forklarer Peer Hull Kristensen.
Høje skatter ingen hindring
I bogen undersøger forfatterne, hvordan de nordiske landes kapitalistiske økonomier udviklede sig i løbet af 90erne, hvor globaliseringen for alvor tog til, og hvor der derfor blev stillet helt nye krav til landenes virksomheder.
Det bemærkelsesværdige ved resultaterne er, at selvom de nordiske lande er kendte for relativt høje skattetryk, ditto høje velfærdsydelser og virksomhedsstrukturer, der ikke umiddelbart egner sig til risikotunge globale eventyr, så klarede de nordiske lande sig godt.
Succesen hænger ifølge professor Peer Hull Kristensen sammen med en arbejdsorganisation, der i samspil med velfærds- og efteruddannelsesinstitutioner ruster de nordiske lande til den globale udfordring:
De besværlige arbejdssituationer
»Velfærdsstaten var med til at betinge den organisationsmodel, som vi har iagttaget udvikle sig i de nordiske lande. Vi har altid set velfærdsstaten som noget, der forsikrer mod kapitalismens bivirkninger.«
»Nu er det sådan, at staten danner nogle institutioner, som gør det muligt for medborgerne i de nordiske lande at tage risiko – altså gøre nyt med sit liv og engagere sig i meget besværlige arbejdssituationer,« siger Peer Hull Kristensen.
’De besværlige arbejdssituationer’, som Peer Hull Kristensen henviser til, dækker over, at den ufaglærte og ingeniøren nu skal kunne arbejde alle steder i verden og med skiftende arbejdstider og vekslende deadlines.
Efteruddannelse en masse
Peer Hull Kristensen understreger i den forbindelse vigtigheden af efteruddannelse. Den gør, at virksomhedernes ansatte kan skifte kurs flere gange i løbet af deres arbejdsliv og dermed tilpasse sig de skiftende krav, som virksomhederne konfronteres med.

Og fordi arbejdsmarkederne er omgivet af velfærdsinstitutioner og efteruddannelsesinstitutioner, er befolkningen aktiv med at få efteruddannelse, og det gør det muligt for virksomhederne at decentralisere kompetencer og ansvar mere radikalt, end man kan andre steder i verden.
Det betyder, at virksomhederne kan betjene sig af mere smidige organisationsformer. Peer Hull Kristensen fremhæver især den arbejdsmarkedspolitik, som blev ført i Danmark i 90erne, og som indeholdt mange midler til efteruddannelse.
Det er i den sammenhæng ikke tilfældigt, at så stor en del af Danmarks befolkning blev IT-kompetent i løbet af 10 år. »Det var et klart resultat af den aktive efteruddannelsespolitik, som blev ført i halvfemserne,« siger han.
Dualiserede arbejdsmarkeder
Vender man blikket mod andre lande end de nordiske, ser man, at det ikke er alle lande, der har klaret 90erne og de nye krav til arbejdsorganisering lige godt. I lande som USA og Frankrig har man oplevet en markant opdeling i samfundet af dem, som var i stand til at følge med ændringerne, og dem som blev ladt tilbage.
Opdelingen skyldes, at kun rige familier og folk med høj uddannelse kunne mobilisere de ressourcer, der skal til for at leve et liv præget af fleksibilitet og omstillingsparathed. Hvis man ikke har de rette ressourcer, bliver for eksempel børnepasning en hindring for ens udfoldelser på arbejdsmarkedet.
»Velfærdsstaten gjorde det muligt for de nordiske lande at tilpasse og organisere virksomhederne, så de kunne agere globalt. Vi kan se, at andre lande med andre modeller ikke har haft samme muligheder, og det har ført til, at man i disse lande har oplevet en enorm dualisering,« siger Peer Hull Kristensen.
Den danske løsning
For at undersøge hvordan de danske virksomheder håndterede globaliseringen, undersøgte Peer Hull Kristensen 15 hjemlige virksomheder. Det logiske resultat af undersøgelsen var, at den danske virksomhedsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder forhindrede, at danske virksomheder kunne komme til at spille en rolle globalt set.
Men sådan forholdt det sig ikke.
Selvom vi i Danmark har mange små og mellemstore virksomheder, der ikke kan tage de store risici, som følger med det at agere på det globale marked, viste de danske virksomheder vilje til at navigere udenom den problemstilling.
De lod sig simpelthen opkøbe af udenlandske virksomheder, som havde den fornødne størrelse, og som kunne tage de nødvendige risici – og dermed var de danske virksomheder uanset størrelse klar til globaliseringen. Og de danske datterselskaber var gode til at agere globalt.
Velfærdsinstitutionerne deler globaliseringsrisici
De dannede en arbejdsorganisation, som var fleksibel, og som spillede sammen med arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsorganisationerne lokalt. Og ved at opprioritere efteruddannelse ændrede man både arbejdsorganisationen og arbejdskraftens kvalifikationer i et dynamisk samspil.
»På grund af velfærdsinstitutionerne bliver det muligt for arbejdskraften at tage nye uddannelser. Dermed deler de risikoen i globaliseringen med virksomhederne. Det betyder, at virksomhederne trods deres begrænsede størrelse kan forfølge mere offensive strategier,« forklarer Peer Hull Kristensen og afslutter:
»I den nye økonomi er velfærdsinstitutioner en avanceret måde at foretage risikodeling på, så man kan afsøge fremtidige komparative fordele.«
Relaterede artikler
Partnerartikel
CBS er et internationalt universitet, der forsker og underviser i erhvervsøkonomi og erhvervshumaniora.
CBS Campus strækker sig mellem fire bygninger på Frederiksberg i København, og med sin størrelse er universitetet en af de største business schools i Europa.
CBS modtager ca. 18.000 studerende og ca. 1.500 udvekslingsstuderende årligt. For at kunne imødekomme dets store antal studerende har CBS ca. 550 fastansatte forskere og ca. 900 administrative medarbejdere i sin medarbejderstaf.
CBS har igen 2009 opnået topplacering blandt verdens 1.000 bedste business schools, kun overgået af Harvard og London Business School - i en ranking, hvor det er uddannelsesinstitutionernes internationale betydning og prestige, der er i fokus.
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Et enkelt enzym kan forhindre kræft
18. maj 2012 kl. 03:54 -
Findes der fotografisk hukommelse?
5. februar 2010 kl. 11:11 -
Nærdødsoplevelser skyldes CO2
8. april 2010 kl. 10:10
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Michael Kjems for 2 timer 16 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Peter Hyldgård for 4 timer 10 minutter siden
[NYT OM NAVNE]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Velfærdsstatens skadehed.
Modsætningen til Danmark må være USA. Hvor sundhedssystemet er fem gange dyre uden at hjælper alle borgere. Mange bor på gaden, og flere bor i campringvogne, hele året. Uddannelsesystemet er ringer end dårligt, på nær nogen få universiteter.
Nyt lys på velfærdsstaten
Velfærdsstaten som et positivt element i en kapitalistisk verdensøkonomi...Sjovt nok kommer det ikke bag på mig og jeg kan ikke undgå at tænke at artiklens forfatter udtaler sig fra et politisk ståsted.
Lad mig citere: "Stiller man sig op på et tilfældigt gadehjørne og spørger forbipasserende, hvad de mener om den danske velfærdsstat, vil de fleste nok pege på den som en udgiftsmæssig kæmpe, der trækker dansk økonomi i den forkerte retning".
Er det entydigt at velfærdsstaten trækker dansk økonomi i en forkert retning? Er det de flestes holdning? Et tilfældigt gadehjørne i Rungsted eller Bispebjerg?