Nyt fund kan omskrive vikingeborgenes historie
Nogle få stykker keramik peger på, at vores hidtidige opfattelse af vikingeborgene som et kortvarigt fænomen med ét begrænset formål kan være forkert.
Borgring port indgang nordport hovedindgang

Nogen har bragt keramik ind i portene på Borgring, efter at de er brændt. Der har med andre ord været et efterliv, som man ikke hidtil har kendt til. (Screendump fra video fra Archaeological IT Aarhus University længere nede)

Arkæologer har gjort et opsigtsvækkende fund i hovedporten på Danmarks femte vikingeborg, Borgring, som ligger vest for Køge og blev opdaget i 2014:

Historien kort
  • Arkæologer har fundet keramik fra første del af 1000-tallet i den nordlige port i vikingeborgen Borgring.
  • Tilsvarende keramik er fundet i den østlige port, og tilsammen vidner de to fund om, at der har været et senere liv i borgen, end det den oprindeligt er bygget til - formentlig forsvarsværk - sidst i 900-tallet.
  • Keramikken er andre steder i landet koblet sammen med Knud den Store, som først var konge af England og dernæst af Danmark, og kan derfor pege i retning af, at det fortsat er kongemagten, der er på spil.
  • Tolkningen går imod tidligere teorier om, at vikingeborgene kun har haft ét formål og hurtigt er forsvundet igen efter at have udtjent det.

Keramik, som stammer fra første halvdel af 1000-tallet. Borgen blev bygget sidst i 900-tallet, og keramikken stammer altså fra et meget senere tidspunkt. Samme slags keramik blev fundet i 2016 i borgens østlige port, og at den nu også dukker op i Nordporten peger på, at sidste års opdagelse ikke var et tilfældigt fund, lyder det fra udgravningsleder Nanna Holm.

Hidtil har den udbredte teori blandt arkæologer været, at Danmarks vikingeborge blev bygget og brugt med ét formål for øje – og derefter hurtigt forsvandt. Men de nye fund peger i retning af, at der også har været et efterliv på Borgring, fortæller hun.

»Jeg elsker, når vi finder ting, der får historien til at falde bedre på plads. Det her kan pege i retning af, at borgene ikke nødvendigvis bare forsvinder, når de har udtjent deres oprindelige formål – og det er jo en fed fortælling,« siger Nanna Holm, som til daglig er museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark.

Borgring port indgang nordport hovedindgang

Den nyfundne keramik er fuldstændig magen til den såkaldte 'Stamford keramik', som stammer fra England, men er produceret af ler fra Danmark. Det tyder på, at en engelsk håndværker har fundet vej hertil. (Foto: Nanna Holm)

Et efterliv i begge porte

Såvel Østporten som Nordporten ser ud til at have været i brand. Men sporene fra branden ligger i markant ældre jordlag, end de lag hvor keramikken dukker op i dem begge. Nogen har med andre ord bragt keramikken ind i portene, efter at de er brændt.

I Østporten fandt arkæologerne endda flere gulvlag, et ildsted og en værktøjskasse i forbindelse med keramikken, som formentlig stammer fra tidligt i 1000-tallet. Værktøjet peger i retning af, at en håndværker har slået sig ned i porten og enten brugt den som bolig eller som værksted.

Ingen skriftlige kilder

En af årsagerne til, at arkæologerne internt diskuterer borgenes funktion og formål, er, de overhovedet ikke bliver nævnt i de samtidige skriftlige kilder.

Ikke ét ord har den berømte historiker Saxo eksempelvis viet til de enorme bygningsværker. Det til trods for, at de må have krævet enorme ressourcer at opføre og må have fyldt enormt i landskabet – borgene har været på størrelse med fodboldbaner.

Det betyder samtidig, at portene tilsyneladende ikke har været brændt mere ned, end at der efterfølgende har stået en bygning, som var værd at rykke ind i. Keramikken i Nordporten ligger i samme tidsmæssige lag som i Østporten, hvilket peger på, at der har været liv i begge porte på samme tidspunkt.

»Aktivitet i én port kunne isoleret set bare være, fordi den ikke var styrtet helt sammen efter at være brændt. Nu finder vi, at Nordporten har været brugt i samme periode, og det vil sige, at der faktisk har stået en vold tilbage, og at man fortsat har kunnet bruge portene,« forklarer Nanna Holm.

Borgring port indgang nordport hovedindgang

Arkæologerne graver i Nordporten, Borgrings hovedindgang, i en måned. Senere rykker de videre til borgens midte. (Foto: Charlotte Price Persson)

Ganske få lignende fund

Den type keramik, som indtil videre er fundet i to af Borgrings fire porte, går populært under navnet Stamford Ware og har fået sit navn, fordi det oprindeligt blev fremstillet i byen Stamford, nord for London.

Keramik uden navn

Keramikken, som nu er fundet i både Østporten og Nordporten på Borgring, stammer fra første halvdel af 1000-tallet og er helt tydeligt engelsk inspireret.

Lignende er kun fundet ganske få andre steder i Danmark og Skåne og er i den forbindelse blevet tolket som tegn på, at Knud den Store – som først var konge af England og dernæst også blev det for Danmark omkring år 1018 – importerede dygtige, engelske håndværkere her til landet.

I England kaldes keramikken for Stamford Ware, men dens dansk/skånske producerede pendant endnu ikke har fået sit eget navn. Den ligner til forveksling, men er altså produceret lokalt.

Du er meget velkommen til at give dit bud på et nyt navn i kommentarfeltet under artiklen!

Tidligere fund af denne type keramik uden for England har kun vist sig på lokaliteter, som havde en central betydning i vikingetiden: Lejre, Roskilde og Lund, som alle tre var magtcentrummer for deres tid.

Fundet begejstrer arkæolog Jesper Langkilde, som er museumsinspektør ved Roskilde Museum. Han er ikke involveret i udgravningerne ved Borgring, men er ekspert i Stamford Ware.

»Det er spændende, fordi vi kun kender ganske få skår af denne type fra henholdsvis Danmark og Skåne. Det siger dels noget om, at der har været en aktivitet på Borgring i begyndelsen af 1000-tallet, men det siger også, at det, der er foregået, ikke kan være hvad som helst,« siger han og fortsætter:

»De andre steder er det blevet knyttet sammen med Knud den Store og hans meget tætte forbindelser til England, så det må være noget, vi må forbinde med en eller anden form for kongelig tilstedeværelse eller i hvert fald højere social status.«

Med andre ord: Tilsyneladende mere end for eksempel bare en almindelig håndværker, som er kommet forbi en halvbrændt port og har tænkt, at den fint kunne udgøre et midlertidigt værksted.

Øjner mulighed for flere faser

De fleste kan blive enige om, at Danmarks fire vikingeborge – med fundet af Borgring i 2014 fem – blev bygget af Harald Blåtand. De endelige dateringer på Borgring ligger ikke fast endnu, men dateringerne på de øvrige borge peger på, at han formentlig opførte dem omkring år 980.

Hvorfor han gjorde det, er arkæologerne til gengæld ikke helt enige om. Var det forsvarsværker? En magtdemonstration? En cementering af kristningen af danerne?

Borgring port indgang nordport hovedindgang

Keramikken blev fundet i samme lag - det såkaldte 'færdselslag' - i Nordporten som i Østporten. Det betyder, at det stammer fra samme tidsmæssige periode. (Foto: Nanna Holm)

Hidtil er borgene i vid udstrækning blevet tolket sådan, at det var bygningsværker, som blev bygget med ét formål for øje – og dernæst forsvandt næsten lige så hurtigt, som de var opstået.

Men måske skal vi til at åbne vores sind for, at borgene over tid kan være brugt til mere end ét formål, mener Nanna Holm. Med fundet af keramikken i de to porte i Borgring øjner hun muligheden for, at borgen som helhed har haft mere end én fase.

Beviserne begynder at dukke op

Den nu afdøde arkæolog Leif Christian Nielsen fremsatte allerede i 1990 teorien om, at der kunne findes flere byggefaser på vikingeborgene. Han tog udgangspunkt i Trelleborg nær Slagelse, som er langt den bedst bevarede.

Nanna Holm fortæller, at tankerne om flere faser i borgene til at starte med ikke faldt i god jord i det arkæologiske miljø.

»Leif Christian Nielsen er blevet grint af for sine teorier, for det kunne han da ikke mene; der var jo kun én fase. Men faktum er, at der er rigtig mange af de ting, han har skrevet om, hvor vi nu kan begynde at sige, at det faktisk er det, vi finder,« siger hun og fortsætter:

»Der har været en kamp i forskningen om, hvorvidt borgene kun har kunnet været brugt til én ting. Når vi igen begynder at diskutere de her faser nu, er det, fordi der begynder at komme beviser for det.«

Nanna Holm nævner som eksempel, at arkæologerne faktisk har fundet en senere gård inde i selve borgen på Trelleborg.

Arkæologisk IT for Borgring-projektet lavede i 2014 en 3D-animation af den nyfundne vikingeborg, som du kan se her. Vær dog opmærksom på, at der er kommet en del ny viden om borgens udformning til siden - man har blandt andet ikke kunnet finde de huse, som fremgår af denne animation. (Video: Archaeological IT Aarhus University)

Kongens stormænd i borgene?

Når hun og de øvrige arkæologer på Borgring er færdige med at grave i Nordporten og den nærved liggende ådal, skal de i gang med at grave tværs ind gennem borgens midte – og så vil det vise sig, om der dukker en lignende gård op som på Trelleborg.

»Hvis vi finder den store gård inde midt på borgen, vil vi virkelig kunne sige noget om efterlivet. Man kunne måske forestille sig, at idet borgene ikke længere skulle bruges til deres oprindelige formål, fik de en ny funktion. Måske var det kongens stormænd, der boede på borgene?« siger hun og understreger, at der er tale om spekulationer.

Teorien er dog ikke taget helt ud af blå luft. Nanna Holm forklarer, at perioden i første halvdel af 1000-tallet generelt er karakteriseret af en tidlig landsbydannelse – men til gengæld meget få af de stormandsgårde, som ellers er centrale for vikingetiden.

»Men der skal jo stadig være nogen, der styrer de her områder. Kunne man tænke sig, at kongen satte sine stormænd ind på borgene for at styre de nye områder? Måske har håndværkeren i porten været ansat af stormanden på Borgring?« fortsætter hun.

Flere nuancer, tak

Det er på tide at anerkende, at der kan være mere i historien om Danmarks fem vikingeborge, end vi hidtil har fået fortalt, mener Nanna Holm.

»Vi er nødt til at åbne op for, at borgene muligvis ikke bare er noget, der bliver bygget, er der i kort tid og så forsvinder fuldstændig igen. Jeg tror på, at borgene er mere nuancerede end det,« slutter hun.