Denne sidste forside i Nyhedsavisens historie kom aldrig i trykken. Søndag 31. august sendte ledelsen en mail rundt, som bremsede mandagens udgivelse og i stedet lagde avisen i graven. (Foto: Avisen.dk)

Døden kom hurtigt og pludseligt for de ansatte. Men for mange andre var det ikke nogen voldsomt stor overraskelse, at endnu en gratisavis i form af Nyhedsavisen mandag måtte tage plads på dagbladenes kirkegård ved siden af en anden taber i aviskrigen, Dato fra Det Berlingske Officin.

Lukningen af endnu én af de oprindeligt fem store gratisaviser i Danmark virkede nærmest som en logisk og uundgåelig konsekvens af den lange og historisk dyre krig, som kostede Nyhedsavisen alene en million kroner om dagen.

»De fleste har vidst i lang tid, at der ikke har været et marked til så mange gratisaviser, så vi vidste, at noget ville ske. At det lige blev nu var selvfølgelig svært at forudsige,« mener Ida Schultz, ph.d. og mediesociolog på journalistuddannelsen på Roskilde Universitetscenter.

En kommerciel nødvendighed
Ida Schultz er i gang med et forskningsprojekt om udviklingen i den danske dagspresse. Hun ser døden som et udtryk for, at aviser i dag bliver produceret under helt andre vilkår, end for bare 10 år siden.

»Ét af de største skift vi oplever i øjeblikket er, at man ikke længere kun skal tænke på at udgive en avis. Man må tænke meget mere kommercielt og sørge for, at forretningen løber rundt. Nyhedsavisen er ikke lukket, fordi chefredaktionen manglede publicistiske idealer. Det var i stedet en kommerciel nødvendighed. Lukningen passer på den måde godt ind i mediebilledet lige nu,« konstaterer Ida Schultz.

Den voldsomme konkurrence i medieverdenen betyder, at selv medier med høje demokratiske idealer som de tre store morgenaviser, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken, skal tænke mere kommercielt for at overleve, fordi deres fanskare bliver mindre.

Fra de mange til de fåIfølge Ida Schultz tænker aviserne i dag mere snævert. Fra at være aviser for alle er de ved at blive aviser for udvalgte befolkningsgrupper. Hun taler om en bevægelse fra omnibuspresse til segmentpresse.

Udviklingen betyder, at en morgenavis bliver skrevet til specifikke målgrupper, f.eks. jyder eller folk med en solid indkomst, som bor nord for København. Det sætter sig konkrete spor i spalterne ved, at en avis måske skriver mindre om fattigdomsproblemer og mere om erhvervslivet.

Avisen skriver, så læserne føler, at avisen repræsenterer deres egne værdier. De behandler på den måde læserne mere som forbrugere end som borgere i klassisk forstand med politisk tilhørsforhold og demokratiske forpligtelser.

Betydning for demokratietIda Schultz fortæller, at gratisaviserne spiller en vigtig rolle i bevægelsen fra omnibus- til segmentpresse, fordi de bidrager med »demokratisk merværdi«.

Vi mister på mange måder en god avis med Nyhedsavisen. Forhåbentlig kan gratisavismarkedet fastholde den nye generation af læsere, som ikke har råd til at betale 4.000 kroner om året for et dagblad

- Ida Schultz, mediesociolog

»Gratisaviserne har fået unge, lavtuddannede og nydanskere med ind i den avislæsende offentlighed. Når man tænker aviserne som en samlingskraft, hvor vi kan følge med i, hvad hinanden tænker, har gratisaviserne en publicistisk værdi, selvom de i udgangspunktet er rendyrkede kommercielle medier,« forklarer Ida Schultz.

Ida Schultz mener endda, at udviklingen bør få medieforskere til at finde helt nye kriterier, som kan bruges til at bedømme indholdet i medierne.

Forskellige slags kvalitet»Én af de mest spændende opgaver, forskningen har over de næste år, er kvalitetskriterierne, både i gratisaviserne og i netaviserne. Det er helt andre typer journalistik, for det ligner ikke dagbladsjournalistik. Spørgsmålet er, om det skal det, eller om man kan tale om en slags dybdekvalitet i betalingsaviserne og en slags breddekvalitet i gratis- og netaviserne,« siger Ida Schulz, som derfor også håber, at de øvrige gratisaviser vil samle Nyhedsavisens læsere op.

Ida Schultz' projekt »Fra omnibuspresse til segmentpresse? Ændringer i den danske medieorden« bygger på blandt andet en snes interview med nuværende og tidligere chefredaktører samt analyser af medieteori, statistik og mediernes målsætninger.

Ida Schultz regner med at være færdig med projektet i løbet af 2009.

Redaktionel bemærkning, november 2008: Ida Schultz skiftede i oktober 2008 navn til Ida Willig.