Nyfunden massegrav vidner om barbarisk krigsskik
Arkæologer har fundet knogler fra mere end 1000 krigere i en oldgammel massegrav nær Skanderborg. Knoglerne bekræfter skriftlige kilders beretninger om germanernes brutale nedslagtninger.

En eng ved den idylliske lille by Alken i Østjylland har i tusindvis af år gemt på en uhyggelig hemmelighed.

Nemlig en massegrav med knoglerester fra mere end 1000 krigere, som er blevet dræbt i et slag for 2000 år siden.

Arkæologer fra Aarhus Universitet og Skanderborg Museum har hele sommeren arbejdet på at udgrave et lille udsnit af massegraven:

»I det område vi har bevæget os ind i, viste der sig at være mange flere menneskeknogler, end vi havde forventet,« fortæller museumsinspektør fra Skanderborg Museum Ejvind Hertz.

Fundet af de mange jernalderknogler har vakt international opsigt. Dels fordi ligdelene i sig selv er makabre, men også fordi knoglerne er yderst velbevarede. Derudover bekræfter fundet en romersk kildes beskrivelse af germanernes bestialske krigsskikke.

Knogler viser skader fra våben

Krigerne i Alken er for 2000 år siden blevet ofret til nogle guder, som vi i dag ikke kender ret meget til.

Knoglerne havnede i engen på et tidspunkt, hvor engen ikke var en eng - men et afsnøret bassin, som havde tilknytning til søen Mossø.

Arkæologerne har kun udgravet et område på mellem 80 og 90 kvadratmeter, selvom offerfundet ligger spredt udover 3600 kvadratmeter.

Det er nemlig meget dyrt at foretage udgravninger i vådområder, da vandet hele tiden skal pumpes væk. Samtidig er fundene så koncentrerede, at det tager lang tid at nå igennem lagene.
Det udgravede område har vist sig at gemme på knoglerester fra ca. 240 mænd i alderen fra 13 til 45 år, og mændenes knogler er mærket af blankvåben som sværd og økser.

Eng fyldt med døde krigere

Det øvrige bassin i engen strækker sig over et kæmpe område dvs næste 40 hektar og rummer sandsynligvis rester af mere end 1000 krigere.

Hvordan ved I, at der ligger så mange krigere i engen?

»Det ved vi fra oplysninger om, at folk har fundet knoglerester, når de har gravet tørv op i 1800- og 1900-tallet,« siger Ejvind Hertz og fortsætter:

»Derudover har vi gravet testhuller ude i bassinet.«

Forskerne finder ikke hele skeletter men skeletdele. De kan se, at der er tale om mange forskellige individer, fordi et menneske for eksempel kun har én venstre lårbensknogle.

Døde krigere rådnede op på slagmarken

Hæren i engen kan være blevet besejret og dræbt på en slagmark et helt andet sted end Alken Enge.

Ejvind Hertz fortæller, at det i så fald må have været en kæmpe logistisk opgave for jernaldermennesket at fragte knoglerne til søen.

Forskerne ved dog ikke, hvordan de har båret sig ad, og hvor slaget har fundet sted. Mange af de arkæologiske fund i området stammer fra hære, som kom langvejs fra.

Fakta

Den ofrede hær er fundet ved Illerup Ådal. Et område, som bugner af arkæologiske skatte.

Her har arkæologerne fundet ca. 15.000 genstande. Først og fremmest våben-ofringer fra jernalderen. Men ingen af disse fund kan have været våben, som har tilhørt den ofrede hær i Alken. Det viser kulstof 14-analyser.

Men i princippet kan slagmarken have ligget lige ved siden af offerstedet. Ofringen er dog foregået lang tid efter slaget.

»Knoglerne er blevet ofret måneder eller år, efter at krigerne er blevet dræbt. Det har vi ikke en idé om, før de er blevet undersøgt nærmere,« siger museumsinspektøren og fortsætter:

»Vi kan foreløbig se, at der er rovdyr, som har haft adgang til knoglerne. Der er tandmærker, og dele af leddene er gnavet af. Så der er ikke tvivl om, at rovdyr har haft fat i ligdelene.«

Fund bekræfter kilder til barbarisk krigsførelse

Mærkerne efter rovdyrenes bid viser, at krigerne højst sandsynligt har ligget og rådnet op på slagmarken, uden at nogen har brudt sig om at begrave eller bare fjerne ligene.

Det bekræfter lidt af en romersk kildes beretninger om, hvordan nordeuropæernes krigsskikke var i tiden omkring år 0.

En af Romerrigets største historikere nemlig Tacitus (56 e.kr. – 120 e.kr.) har beskrevet efterspillet af romernes berømte nederlag i Teutoburgerskoven år 9 e. kr.:

»Midt på sletten lå der hvidnede ben, spredte eller samlede, alt eftersom de havde flygtet eller sat sig til modværge; ved siden af lå der stumper af spyd og lemmer af heste, og dernæst så man menneskehoveder naglede fast til træstammer. I de nærliggende lunde stod barbariske altre, hvor de havde slagtet tribuner og centurioner af første rang,« skriver Tacitus i sit værk Annales (oversat fra latin af O.A. Hovgaard i 1885).

Ejvind Hertz fortæller, at vi også ved fra kilder, at når germanerne vandt et slag, så slog de alle overlevende ihjel, bortset fra nogle få, som kunne løbe tilbage til deres hjemstavn og fortælle om nederlaget.

Meget få våben er fundet i graven

Arkæologerne kan ikke vide, hvilket folkeslag de slagne krigere tilhørte. De har nemlig fundet meget få rester af våben i graven.

Mellem de mange knoglefund er det kun blevet til enkelte pilespidser, resterne af et skjold og en meget velbevaret økse - vel at mærke med skæfte, hvilket er meget sjældent.

Dansk massegrav uvurderlig kilde til jernaldermennesket

Selve knoglematerialet er dog også et uvurderligt fund.

»Det er første gang, sådan noget er fundet i Nordeuropa,« siger Ejvind Hertz.

Bevaringsforholdene i engen ved Alken har nemlig været optimale. Det vil sige, at miljøet har været iltfrit.

»Knoglerne er fuldstændig friske. Der er bevaret DNA i dem, så man kan få gode profiler af, hvordan jernaldermennesket har set ud. En antropologisk gennemgang af knoglerne ville kunne et billede af deres kost og fysiske udseende,« siger Ejvind Hertz.

Arkæologerne er ved at være ved vejs ende med udgravningen.

I de kommende måneder vil de sammen med specialister arbejde på at få analyseret de mange knoglefund.