Nye muslimer presses af myndigheder og familie
Briter, som konverterer til islam, føler sig ofte udstødte og isolerede. Samtidig presses de af efterretningstjenester, der vil gøre dem til informanter. Det konkluderes i ny undersøgelse fra Cambridge University.
Man overskrider nogle identitetsmæssige grænser, når man konverterer til islam, fordi det er svært at forene med en national vestlig identitet. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-371190371.html" target="_Blank">Shutterstock</a>)

Livet bliver ofte noget sværere for mænd, som vælger at konvertere og bytter deres kristne eller hinduistiske tro ud med islam. Det viser en ny undersøgelse gennemført af forskere ved Cambridge University's Centre of Islamic Studies.

»Det at konvertere til islam i Vesten belastes i dag af påstande om ekstremisme, radikalisering, og sørgeligt nok også terrorisme,« siger professor Yasir Suleiman, der leder Centre of Islamic Studies, i en pressemeddelelse på universitetets hjemmeside.

Konvertitterne mister ofte kontakten til deres familie og gamle venner, mens de finder det svært at skabe nære forbindelser blandt deres nye religionsfæller. Ofte kontaktes de tilmed af den britiske efterretningstjeneste, som vil hverve dem som informanter i de muslimske samfund i kampen mod terrorisme. 

Beskrives som utilpassede og udstødte

Ofte opfattes konvertitterne af omgivelserne som potentielt radikaliserede muslimer. »De bliver en minoritet i minoriteten« og føler sig »malplacerede og isolerede,« fremgår det af undersøgelsen.

»Konvertitter er også ofre for den generelle apati over for religion i vores overvejende sekulære samfund. Det gør, at de beskrives som ikke blot excentrikere, utilpassede, udstødte og rebeller, men også som overløbere, forrædere og en femtekolonne fjende, der har vendt deres oprindelige kultur ryggen,« konstaterer Yasir Suleiman.

Konklusionerne i undersøgelsen er baseret på omfattende beretninger fra knap halvtreds konverterede britiske mænd, der er indsamlet af forskere ved Centre of Islamic Studies.

Mænd fra alle samfundlag

Undersøgelsen er foretaget blandt både hvide og farvede britiske mænd. Deltagerne har ophav i både traditionelle hvide engelske familier, farvede med ophav i Afrika og i indiske med hinduistisk baggrund.

Deltagerne kom også fra vidt forskellige socioøkonomiske samfundslag. Undersøgelsen er blandt de mest dybdegående, der hidtil er gennemført i Storbritannien om konvertitter.

»Det er et rigtigt spændende studie, især fordi det sætter fokus på mænd,« siger Tina Gudrun Jensen, som er religionssociolog, ph.d. i antropologi og ekstern lektor ved Centre for Advanced Migration Studies på Københavns Universitet.

Hun har tidligere undersøgt, hvordan konverterede danskere oplever mødet med islam.

»Ofte har der været fokus på kvinder, der konverterer. Her er det ofte i omgivelserne blevet udlagt som en historie om undertrykkelse, der handler om, at de er konverteret, fordi de var forelskede og lod sig undertrykke. Men det er en misvisende historie, for faktisk behøver kvinder, modsat mænd, ikke at konvertere for at kunne gifte sig med en muslim. Derfor er det spændende, at der nu er fokus på mænd, og at der kommer flere nuancer frem om konvertitternes oplevelser.«

Mange veje til islam

Den britiske undersøgelse viser også, at det er vidt forskellige veje og årsager, som leder mænd til at konvertere til islam.

Fælles for dem er, at de ofte føler sig alene med deres nye religion. Dels får de problemer med deres egne familier og venner. Og ofte får de kun begrænset kontakt til de oprindelige muslimske miljøer, de er søgt ind i.

Nogle deltagere var kriminelle, der ville begynde på en frisk og benytte deres nye religion som et redskab til at finde disciplin i hverdagen. Men uden for fængslet viser det sig ofte at være svært at få støtte i muslimske miljøer eller hos familie og venner. Dermed øges risikoen for, at de ender med at begå kriminalitet igen.

Andre er blevet muslimer som følge af forelskelse og ægteskab, venskaber eller via overbevisning og rationelle valg, andre igen, fordi de var inspirerede af musik, arkitektur eller kunst.

Fik bank og blev smidt ud

I undersøgelsen beretter en hindu om udfordringerne ved at konvertere til islam:

Konvertitterne ofte mister kontakten til deres familie og gamle venner, mens de finder det svært at skabe nære forbindelser blandt deres nye religionsfæller. (Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

»Det var en meget udfordrende tid. Mine slægtninge mente, jeg var blevet hjernevasket. De gav mig et ultimatum: enten skulle jeg droppe religionen eller forlade mit hjem. På det tidspunkt var jeg 18 år, og jeg rejste efter at have fået tæsk.«

En hvid konvertit oplevede, at han gik fra at have tilhørt majoriteten i England, og dermed havde nydt godt af en række privilegier i samfundet, til at blive en del af en minoritet, som ofte er under beskydning og mistænkeliggøres i en tid med fokus på radikalisering og islamistisk ekstremisme.

»Der blev gjort grin med mig på mit arbejde, noget som jeg nu ser tilbage på som fuldstændigt uacceptabelt i en moderne verden,« siger han i undersøgelsen.

Ifølge Cambridge-professor Yasir Suleiman er der for lidt støtte til konvertitterne, og de mangler organisationer, hvor de kan udveksle erfaringer og hjælpe hinanden:

»Ved at dele deres erfaringer (i undersøgelsen, red.) har den her meget diverse gruppe vist, at de finder en stolthed i både islam og i deres britiske tilhørsforhold på trods af det ofte negative billede, der tegnes af dem i medierne,« oplyser han i sin skriftlige kommentar til undersøgelsen.

Paralleller til dansk undersøgelse

Tina Gudrun Jensens undersøgelse blev udført for 10 år siden sammen med forskerkollegaen Kate Østergaard og udgivet i bogen ’Nye muslimer i Danmark. Møder og omvendelser’. I den danske undersøgelse blev 60 konvertitter, 19 mænd og 41 kvinder, interviewet.

Formålet var blandt andet at undersøge danske konvertitters vilkår i kølvandet på terrorangreb på USA.

I den nye britiske undersøgelse er der flere paralleller til det arbejde, de foretog dengang, fortæller Tina Gudrun Jensen:

»Mange af de samme pointer går igen; at der er mange forskellige årsager til, at man vælger at konvertere, og at man føler sig isoleret i forhold til det miljø, man var en del af og samtidig har svært ved at finde sig til rette i de muslimske miljøer,« siger hun.

»Vi så, at især kvinder gik sammen og faktisk dannede små konvertitfællesskaber, mens mændene oftere havde svært ved at komme til at udfolde deres nye tro i moskemiljøerne og derfor i mange tilfælde valgte at udøve deres religion derhjemme alene.«

Værre at være konvertit i dag

De to forskere anslog for ti år siden, at der var omkring 2-3.000 danske konvertitter. I dag er tallet nærmere 4-5.000, lyder et forsigtigt skøn fra Tina Gudrun Jensen.

»Mange finder det svært at forene det at være dansk og muslim efter deres skifte. Det handler blandt andet om, at konvertitterne er påvirket af omgivelsernes polarisering af det muslimske over for det danske. Det er i nogen grad det, der fremgår af den britiske undersøgelse også. At det er svært at forene det at være englænder med at være muslim.« 

Man overskrider nogle identitetsmæssige grænser, når man konverterer til islam, fordi det er svært at forene med en national vestlig identitet.

»Det opfattes ofte af omgivelserne, som om man vender sin nation ryggen, og derfor er det også, at konvertitter beskyldes for, at de er forrædere mod deres land,« siger Tina Gudrun Jensen.

»Den tendens tror jeg er blevet stærkere, siden vi foretog vores undersøgelse, fordi der i dag er så meget fokus på ekstremistisk terror i Europa, som noget der begås af borgere i vestlige lande. Tidligere så vi denne terror som noget, der kom ude fra. I dag kommer den indefra også, og det sætter konvertitterne under ekstra pres.«