Forholdene for børnene i landets flygtningecentre har været til offentlig diskussion i flere år. Hvor alvorligt står det til? Og hvordan hjælpes børnene videre fra en svær start på tilværelsen?
Nu dokumenterer en ny stor undersøgelse, at flygtningebørnenes problemer er massive, og at det i høj grad skyldes utrygge og stressende rammer i Danmark.
En stor del af de flygtningebørn, der kommer til Danmark med psykiske traumer, får det ikke bedre i løbet af deres barndom og ungdom. Selv mange år efter, at de er kommet til Danmark, har de markante psykiske forstyrrelser, som kommer til udtryk i form af aggression og trodsighed eller depression og angst. Rammerne for børnenes udvikling er ganske enkelt ikke gode nok.
Forskningsleder Edith Montgomery fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Toturofre (RTC) står bag de nye resultater, der netop er offentliggjort i en videnskabelig artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift 'Social Science & Medicine'.
»Undersøgelsen viser, at der er en direkte sammenhæng mellem børnenes psykiske helbred og de levevilkår, som børnene har i Danmark. Den udpeger de faktorer, der er afgørende for flygtningebørnenes trivsel,« siger hun til videnskab.dk og uddyber:
»Det helt afgørende er, at børnene får mulighed for at falde til ro ét sted, at de lærer sproget og får opbygget nogle nære relationer til jævnaldrene og til nogle voksne rollemodeller. Derudover skal de være beskyttede mod overgreb, mobning og diskrimination.«
En familie, der har søgt om asyl, opholder sig i gennemsnit 4,5 år i en asyllejr
Det står imidlertid i skærende kontrast til de forhold, som børnene oplever i deres dagligdag.
»De rammer, som skulle støtte op om børnenes udvikling, er ganske enkelt ikke gode nok. I undersøgelsen er der børn, som har skiftet skole seks-syv gange. De har ikke en jordisk chance for at opbygge nære relationer til jævnaldrende, og vokser derfor op i et miljø, der er stressende og utrygt,« siger Edith Montgomery.
»Det er meget skadeligt for deres psykiske helbred, og undersøgelsen viser da også, at disse unge generelt har en aggressiv og trodsig adfærd,« forklarer hun.
Men de danske forhold skaber ikke bare en aggressiv type af unge, der aggerer offensivt over for deres omgivelser - den forværrer også situationen for de unge flygtninge, der i forvejen var deprimerede og angste, da de kom hertil.
»Det karakteristiske for de deprimerede unge er, at de stadig var påvirkede af de traumer, de fik i hjemlandet, da undersøgelsen blev gennemført - selv om de havde opholdt sig i Danmark i 8-9 år. Men meget overraskende viser undersøgelsen, at de unge i lige så høj grad var tynget af belastende forhold i deres danske dagligdag som eksempelvis diskrimination og mobning,« siger Montgomery.
Resultaterne, som stammer fra en omfattende interview-undersøgelse af i alt 131 unge danske flygtninge og deres familier i 2001.
Meget overraskende viser undersøgelsen, at de unge i lige så høj grad var tynget af belastende forhold i deres danske dagligdag som eksempelvis diskrimination og mobning, som de traumer, de fik i hjemlandetI undersøgelsen blev de unge, der var mellem 15 og 23 år, blandt andet bedt om at beskrive, om de havde oplevet diskrimination under deres ophold i Danmark og hvor mange gange de havde flyttet skole igennem deres danske skolegang. Samtidigt blev forældrene bedt om at fortælle om deres uddannelse, beskæftigelse og helbred.
De selvsamme flygtninge var udgangspunkt for et omfattende studium tilbage i 1992, hvor børnene kom til Danmark med deres familie. Dengang var børnene mellem tre og femten år. Samtaler med en psykolog og en tolk afslørede, at hele 68 procent af børnene havde psykiske traumer med i bagagen fra tiden i hjemlandet.
I den seneste undersøgelse fra 2001 har forskerne så forsøgt at kaste lys over, om børnene, som nu var teenagere, havde fået det bedre eller værre af at opholde sig i Danmark.
»De danske vilkår gør det svært for flygtningebørnene at komme videre med livet. I de første mange år efter, at familierne er ankommet til Danmark, er de underlagt de forhold, som de får på asylcentrene, hvor familiens forhold brydes op gang på gang. Og det ændrer sig ikke synderligt, selv om familierne får asyl, for der går lang tid, før familierne får en permanent bolig. Problemet er, at myndighederne ikke i tilstrækkeligt høj grad tænker børnene ind i deres planer med familierne. De tager udgangspunkt i forældrene, men glemmer børnenes tarv,« understreger hun.
En stor del af de psykisk forstyrrede børn følte sig også diskrimineret i samfundet, og også her bærer myndighederne en stor del af skylden, mener Edith Montgomery.
»I medierne fremhæver politikerne igen og igen, at de kører en stram udlændingepolitik, og det har blandt andet betydet, at man har skåret kraftigt i flygtningefamiliernes starthjælp. Meningen var at sende et klart signal til forældrene om at finde sig et job - men problemet er, at det går ud over børnene, som får indtryk af, at deres familie er mindre værd end de danske familier på kontanthjælp. De føler sig som andenrangsborgere,« siger hun til videnskab.dk.
Det er jo noget sørgeligt, at
Det er jo noget sørgeligt, at flygtninge, der har betalt lige ved 100.000kr. til bagmænd for at rejse den halve verden rundt, skal opleve traumatiske forhold i et land der flyder med mælk og honning. Når nu forholdene bliver til det gode igen fra det land de er flygtet fra (f.eks. Sri Lanka/Cylon), kan man jo bruge penge på terapibehandling for at få bearbejdet de traumatiske oplevelser de oplevede i Danmark.
Man kunne jo også anlægge det
Man kunne jo også anlægge det synspunkt, at Danmark skulle tage og forbedre de rammer, flygtningebørnene lever under i Danmark. Så de ikke bliver utrygge og stressende. Vi kunne bestræbe os på at blive bedre frem for bare at læne os tilbage med armene over kors.
På baggrund af artiklens
På baggrund af artiklens konklusioner er det vel en rigtig dårlig ide at modtage flygtningebørn i Danmark. Hvis de anførte forhold er korrekte, så er Danmark jo ikke kvalificeret til at modtage dem, og så er der ingen grund til, at de skal komme her til landet.