Danske virksomheder skal have styrket eksporten. Derfor undersøger forskere nu, hvad der gør forskellen på en vinder og en taber på det internationale eksportmarked.

På Handelshøjskolen i Århus er en gruppe forskere klar med en tidlig julegave til dansk erhvervsliv. I løbet af de næste fire år vil forskerne som de første i verden fremlægge, hvad der på en lang række, konkrete punkter gør forskellen på en vinder og en taber på det internationale eksportmarked.

Danske virksomheder kan forvente resultater, der blandt andet indikerer,

om de bør satse på at have repræsentanter på det lokale marked eller ej?

Hvorvidt virksomhederne kan nøjes med at licensproducere eller selv bør varetage mest muligt af produktionen?

Hvor meget betyder lokale, juridiske kompetencer for en eksportvirksomheds succes?

Og hvor vigtigt det er, at virksomhedens leder har stor sproglig og kulturel forståelse for de udenlandske markeder?

De første resultater vil være klar i efteråret 2009.

Made in Denmark anno 2050

Ifølge lederen af forskningsprojektet 'Made in Denmark anno 2050' professor Philipp Schröder fra Handelshøjskolen, kommer forskningsprojektet i høj grad til at styrke danske virksomheder konkurrenceevne:

»Fra 1950 og frem til i dag er den globale samhandel mere end 20-doblet, og de fleste økonomer er enige om, at globaliseringen er en grundlæggende faktor bag økonomisk vækst. Men globaliseringens kerneproces - den enkelte virksomheds beslutning om at eksportere dens varer, ydelser og viden, eller udflage hele eller dele af værdikæden gennem investeringer eller outsourcing - er typisk blevet betragtet som en 'black box',« siger Philipp Schröder, og fortsætter:

»Man ved ganske enkelt ikke ret meget om området, og den viden, der er på markedet i dag, er meget abrupt. Men det laver vi efter al sandsynlighed om på i løbet af de næste par år, hvor danske virksomheder gennem os og vores samarbejdspartnere Tuborgfondet og DI vil få adgang til konkurrencestyrkende viden om eksportmarkedet.«

Det, mener han, vil gøre det mere attraktivt at eksportere for både store og små virksomheder i Danmark.

»Med den nye viden får virksomhederne faste koordinater at navigere efter på eksportmarkedet, så de med stor sandsynlighed begår færre fejl på det lokale marked, og dermed bliver det mindre omkostningsfyldt og risikobetonet at eksportere end tidligere,« forklarer professoren.

Flere virksomheder skal eksportere succesfuldt

Han understreger desuden, at projektet har en stor værdi for den samlede danske eksport. Generelt er Danmark en dygtig handelsnation. Men landets samlede eksport hviler på skuldrene af relativt få virksomheder, idet de ti procent største eksportvirksomheder står for godt og vel 90 procent af den samlede danske eksport.

Da vi samtidigt er et land uden nogen større mængder af naturlig råvareproduktion at falde tilbage på, er det i alles interesse, at flere virksomheder begynder at eksportere succesfuldt.

»Langt størstedelen af alle de materielle ting vi omgiver os med som fx biler, mad, tøj og møbler er produceret i udlandet. Men hvis vores forholdsvist få, stærke eksportvirksomheder begynder at svigte, vil situationen hurtigt udvikle sig til en ulige byttehandel med omverdenen, hvor vi bruger flere penge, end vi får ind i landet. Det vil i stigende omfang ramme forbrugerne, der ikke længere vil have råd til at købe de mange udenlandske varer, vi benytter os af i dag,« fortæller Philipp Schröder.

DI bakker op

Det samlede budget for 'Made in Denmark anno 2050' er på 12 mio. kroner. Heraf kommer 5,8 mio. kroner fra Tuborgfondet, der blandt andet lægger vægt på, at der er god sammenhæng i fondets forskningsbevillinger:

»For os er det afgørende, at de forskningsprojekter, vi støtter, tilbyder ny og essentiel viden for danske virksomheder. Det, vurderer vi klart, er tilfældet med 'Made in Denmark anno 2050'. Og projektet ligger fint i forlængelse af et andet af Handelshøjskolens forskningsprojekter: 'Internationaliseringens og globaliseringens indvirkninger på beskæftigelsen og løn og arbejdsvilkårene i Danmark', som vi også har støttet. På den baggrund kan vi være med til at tilbyde erhvervslivet en stor mængde viden inden for globaliseringen og dens indvirkning på danske virksomheder både i og uden for Danmark,« siger Peter Moe Rasmussen, underdirektør ved Tuborgfondet.

Hos DI, der er med i følgegruppen til 'Made in Denmark anno 2050', forventer man sig også meget af de kommende resultater

»'Made in Denmark anno 2050' vil producere ny viden, der rummer et stort potentiale for mange brancher, og vi sætter pris på udsigten til at kunne råde over et så omfattende, analytisk baggrundsmateriale i en global handelsverden,« siger Thomas Bustrup, direktør med ansvar for internationale aktiviteter hos DI.

Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Århus Universitet