Ny forskning: Læs en god bog og bliv et bedre menneske
For første gang kan forskerne måle, at finkulturel litteratur stimulerer vores evne til at forstå andres følelser og motiver. De peger på, at læsning kan hjælpe os til at blive socialt velfungerende mennesker.
Forskeren bag studiet fremhæver Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij som en af de forfattere, der skaber så komplekse karakterer, at vi er nødt til at træne vores empatiske evner for at regne dem ud. (Foto: Wikimedia Commons)

Ny forskning opfylder formentlig enhver bibliotekars, dansklærers og andet godtfolks drømme og viser, at vi har godt af at læse gode bøger - det gør os til mere hele og socialt kompetente mennesker.

Med "gode" bøger menes ikke bare hvad som helst men finere skønlitteratur af den slags, der vinder store litteraturpriser. Derimod kan bestsellerlistens thrillere, kærlighedsromaner og - må man i sandhedens tjeneste indrømme - populærvidenskab som Videnskab.dk ikke bruges.

»Læser man bare 10-15 minutter god skønlitteratur øges ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Noget som kan gøre os til mere empatiske og bedre fungerende mennesker,« siger en af forskerne, psykologen David Comer Kidd fra The New School for Social Research i New York, USA.

Studiet, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, kan give fornyet ammunition til den humanistiske side af en skoledebat, hvor vigtigheden af at lære de tekniske og naturvidenskabelige fag overskygger de "bløde" fag.

Skønlitteratur sætter os i andres sted

Forskerne David Kidd og Emanuele Castano hævder ikke at have undersøgt, hvad der gør os til empatiske (medfølende) og socialt velfungerende mennesker. Men de er begge vilde med bøger og elsker at læse, så deres fokus har været på, hvad skønlitteratur egentlig gør ved os rent psykologisk, når man f.eks. har en stærk oplevelse, at blive helt opslugt af en bog.

Andre forskere har de seneste år peget på, at skønlitteratur kan påvirke vores empati og gøre os mere medfølende. De har foreslået, at det sker ved at læsningen rammer lige midt i en helt særlig mental proces, som mennesket gennem evolutionen har udviklet i imponerende grad.

Processen hedder "Theory of Mind" (ToM) på engelsk og kan på jævnt dansk oversættes som evnen til at sætte sig i en anden persons sted og forstå dennes følelser, tanker og motiver. ToM er bla. afgørende for at vi kan navigere i de komplekse sociale sammenhænge, vi lever i og for de følelser af empati, der hjælper med at binde os sammen i store grupper.

God litteratur? Mindre plot - mere personlighed!

For at teste om skønlitteratur rammer de mentale processer bag ToM anderledes, end anden læsning, prøvede Kidd og Castano først at finde en definition på det kritikere kalder god litteratur. Sådan en findes ikke. Men forskerne identificerer visse kendetegn, som går igen i de klassiske værker og hos  litteraturprisvinderne - i forhold til genrelitteratur som krimier og kærlighedsromaner.

Det er blandt andet, at den fine litteratur i mindre grad læner sig op ad et plot eller følger vedtagne genre-konventioner og i højere grad beskæftiger sig med karakterernes indre psykologi.

Det er sådan Kidd og Castano definerer god litteratur.

Fiktion er mere forstående end fakta

De sammenholder derefter prisvindende skønlitterære tekster (se boks). De populærvidenskabelige tekster er taget fra The Smithonian Magazine, der er kendt for kvaliteten af teksterne, så man sammenligner velskrevet skønlitteratur med velskrevet faglitteratur.

De beder så 86 frivillige læse en tilfældig valgt tekst eller uddrag svarende til 10-15 minutters læsning lige inden de gennemfører en serie klassiske veletablerede test af Theory of Mind.

Den test, forskerne især bruger, er en test kaldet "Reading the Mind in the Eyes", hvor forsøgspersonen skal vælge hvilken af fire følelser, der udtrykkes i øjnene af en skuespiller. I testen er der i alt 36 sort/hvid foto, hvor man kun kan se øjnene og det er kendt, at testen bla. kan afsløre autistiske træk, ikke-kliniske psykopatiske træk samt empati.

Det slående er så, at forskerne ser, at dem, der lige har læst en af de litterære tekster, klarer testen tydeligt bedre - rammer rigtigt flere gange - end dem der har læst de populærvidenskabelige tekster.

Fakta

Det læste forsøgspersonerne:

Skønlitteratur:
- “The Runner” af Don DeLillo
- “Blind Date” af Lydia Davis
- “Chameleon” af Anton Tjekhov

Faglitteratur:
- “How the Potato Changed the World” af Charles C. Mann
- “Bamboo Steps Up” af Cathie Gandel
- “The Story of the Most Common Bird in the World” af Rob Dunn

Og det selv om de frivillige faktisk holdt mere af at læse de populærvidenskabelig tekster. Effekten er ikke enorm, men den er gennemgående og statistisk signifikant.

Idéen er, at den gode litteratur virker ved træne lige præcis de mentale processer i ToM og så at sige skærper den evne, så man klarer testen bedre.

10-15 minutters læsning kan gøre dig mere empatisk

Men da forskerne ville offentliggøre deres resultater, løb de ind i et problem.

»Redaktøren troede ikke på os, han sagde simpelthen: Det er ikke muligt, at man kan ændre på Theory of Mind‚« siger David Kidd.

De stødte simpelthen på det dogme indenfor psykologien, at ToM udvikles gennem opvæksten og herefter må man klare sig med de evner, man har.

Men i stedet for at give op, gik forskerne tilbage og uddybede studiet med endnu flere forsøg.

De gentog nu set-up'et med andre typer skønlitterære tekster som kærlighedsromaner og krimier, og testede også frivillige, som ikke havde læst en tekst. Igen og igen så de den samme lille, men konstante effekt af den "fine" skønlitteratur, men ikke af de andre former.

De kunne vise, at den ikke varierer med alder, de frivilliges humør på dagen, uddannelsesniveau (socio-økonomisk status), om de er gode til at læse eller sågar hvor god, de synes teksten er.

»Vi var meget overraskede over, at effekten var så tydelig og konstant. At man efter bare 10-15 minutters læsning kan øge ens evne for Theory of Mind‚« siger Kidd.

Til sidst havde de så mange resultater, at de valgte at gå niveauet op fra det oprindelige tidsskrift til Science, som er et af verdens mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter.

Det er første gang nogen viser, at evnen for ToM kan skærpes, og at midlet er en bestemt form for læsning.

De forudsigelige bøger dulmer vores dømmekraft

Hvordan skønlitteraturen kan gøre det, ved Kidd og Castano ikke med sikkerhed - men de har en idé:

David Kidd peger på, at vi vores daglige liv ikke så ofte, som vi måske tror, trækker på de mentale muskler i ToM. Når vi f.eks. tager bussen eller køber ind, kender vi alle de sociale spilleregler på forhånd, og ved hvad, man skal. Det er ikke nødvendigt for os at aflæse kassedamens indre følelser og motiver for at finde læderet frem og betale.

Vores dagligdag er en lang række af den slags konventioner, som på sin vis sløver vores mentale ToM-muskler. Men når vi læser værker af en høj skønlitterær kvalitet kommer hjernemusklerne igen i spil.

Hvad udtrykker disse øjne? Det skulle deltagerne i undersøgelsen svare på, og dem der havde læst de skønlitterære tekster scorede flest point. (Foto: Harvard University)

»På mange måder er genrelitteraturen ligesom at tage bussen eller at gå ned og handle - når vi læser en krimi, ved vi, at der er en forbryder og i en kærlighedsroman er der helt sikkert noget romantik,« siger David Kidd.

Dostojevskij frem for Dan Brown

Som eksempel på et litterært værk fremhæver han en den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij, der bla. har skrevet mesterværket "Forbrydelse og straf" om en russisk morder, der får samvittighedskvaler.

»Dostojevskijs værker er det man kan kalde flerstemmige. Man opdager hurtigt, at karaktererne til trods for det, de siger, ikke er særligt pålidelige eller forudsigelige,« siger Kidd.

Modsat f.eks. kærlighedsromaner og krimier er historierne ikke skåret over en velkendt model og Dostojevskij giver ikke læseren en "helt" eller autoritet, som viser vejen, og gør det man forventer. I stedet drages læseren ind og bydes til selv at tænke og sætte sig ind hovederne af karaktererne for at drage logiske slutninger. Præcis det Theory of Mind gør.

Så David Kidd siger, at den gode skønlitteratur tager os med ind i en verden, der er mere kompleks og forvirrende, end den dagligdag, vi selv lever i.

»Gennem litteraturen tvinges vi til at bruge den her fantastiske evne, vi har til at trænge ind andres tanker og følelser,« siger David Kidd.

»Idéen er ikke, at det får os til at gøre noget, vi ikke normalt gør, men det vækker de mentale processer, som vi måske ikke bruger så ofte.«

De ser oven i købet nogle tegn på, at der en akkumulerende effekt, så man bliver bedre til testene, jo mere man læser.

Bøger kan muligvis hjælpe sociale afvigere

Fundet kan have brede implikationer. Forskerne peger f.eks. på, at der allerede er læse-programmer for indsatte i fængsler, som et led i "normalisering", der kan få dem til at fungere bedre i samfundet. Og læsning bruges også til at hjælpe folk indenfor autisme-spektret, der har problemer med fungere socialt.

Og så peger de på, at de humanistiske fag er trængt, og der stilles spørgsmålstegn ved, hvor vidt elever i gymnasiet har gavn af at læse litteratur eller hellere skal bruge tiden på at lære noget som biologi, fysik og matematik.

»Jeg kan godt forstå den tankegang - hvorfor sætte eleverne til at læse om en russisk morder fra 1800-tallet, læs dog om den globale opvarmning i stedet,« siger David Kidd.

»Men inden vi kasserer alle bøgerne og lukker bibliotekerne, så lad os da se på data'ene og forstå, hvad kunsten gør ved os, og hvad det vil sige at leve i samfund, der støtter de humanistiske fag.«

Han håber at mange flere vil læse bøger i fremtiden, men dog ikke at bøger skal gives som en recept.


»Der er så mange vidunderlige grunde til at læse bøger, og jeg tror aldrig, at jeg har sagt til mig selv: Jeg må virkelig læse den her bog for blive bedre til Theory of Mind,« siger Kidd.