Forretningen gik strygende for Nordisk Film i starten af 1900-tallet. Det skyldtes god organisering af firmaet og ikke filmenes kvalitet, som man ellers traditionelt har antaget. (Still fra stumfilmen 'Danserindens Kærlighedsdrøm', 1910. Nordisk Film)

En aktuel ph.d.-afhandling graver dybt i historien om, hvordan den moderne filmindustri blev til.

I afhandlingen løfter Isak Thorsen fra Det Humanistiske Fakultet blandt andet sløret for, at Nordisk Films Kompagnis succes og senere krise skal findes i selskabets organisering og virksomhedsmæssige dispositioner - og ikke som traditionelt antaget i filmenes kvalitet.

Isbjørn med organiseringstalent

Da Ole Olsen i 1906 grundlagde Nordisk Films Kompagni med den velkendte isbjørn som varemærke, lagde han fundamentet til den moderne filmfabrik. I stumfilmtiden hørte Nordisk til blandt de førende filmselskaber i verden, og som det første af de store internationale filmselskaber omlagde selskabet sin produktion til 'lange film' - forløberne for det, vi i dag kender som spillefilm.

»Den omfattende omorganisering af produktionen, satte en ny standard, som resten af den internationale filmbranche hurtigt fulgte. Satsningen gav Nordisk en konkurrencemæssig fordel og markerede begyndelsen til den periode i dansk film, som flere har kaldt dansk films guldalder. Organisationen sikrede, at der blev produceret film i så stor en mængde, og at filmene nåede så vidt omkring i verden,« forklarer Isak Thorsen.

Industriel revolution

Nordisk Films omlægning af produktionen blev startskuddet til en veritabel industriel revolution i den internationale filmbranche.

»For at få produceret nok af de krævende lange stumfilm begyndte Nordisk Film i perioden 1910-1914 at arbejde med flere produktionshold samtidig. Selskabet blev dermed det første af sin slags, som satsede på en fuldstændig afdelingsopdelt organisering af filmproduktionen - lige fra manuskriptafdeling til distribution - som Hollywood har haft så stor succes med,« forklarer Isak Thorsen.

Da Nordisk Films produktion toppede i 1915, optog de i fem studier samtidig og var i stand til at udsende, hvad der nu svarer til to hele spillefilm om ugen. Det var ikke noget tilfælde, at folk kaldte studierne i Valby for filmfabrikken. Men filmfabrikken blev sat under voldsomt pres i 1920'erne. »Nordisk mistede sit forretningsnetværk af filmselskaber og biografer i Tyskland, Centraleuropa og Rusland efter første verdenskrig. Selskabet kunne ikke konkurrere med den amerikanske filmindustri, der overtog verdensmarkedet efter krigen. Uden afsætning af filmene kunne man ikke opretholde den store volumen i produktionen, der havde været grundstenen i Nordisks succes,« fortæller Isak Thorsen.

Nye oplysninger i gamle arkiver

Isak Thorsens afhandling bygger på et omfattende arkivarbejde i blandt andet Nordisk Films Arkiv, Rigsarkivet og Ole Olsens privatarkiv. Store dele af materialet har aldrig tidligere været brugt i forskningen. Herudover har Isak Thorsen dykket ned i Det Danske Filminstituts Billed- og Plakatarkiv, der rummer et stort antal billeder fra Nordisk Films Kompagni og fra de film, selskabet producerede.

Lavet i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet