Nobelprisvindere får behov og udbud til at gå op
To amerikanske økonomer har udviklet teorier, der virker, når markedsmekanismerne træder ud af kraft. De to får nobelprisen i økonomi, og det er fuldt fortjent, siger dansk professor.

Diamanter koster kassen, fordi de er sjældne. Kartofler kan derimod købes for et par håndører, fordi der er mange af dem. Sådan tilpasser priserne og markedet sig automatisk.

Men der er også situationer, hvor udbuddet ikke passer til folks behov, og hvor de gængse markedsmekanismer bliver sat ud af spil.

De amerikanske nobelprisvindere Lloyd Shapley og Alvin Roth har udviklet teorier, som kan bruges, når man skal dække behov, der ikke kan prissættes.

»Det kan være ved organdonation: Man kan jo ikke sætte pris på organer, der skal doneres. Nobelprisvindernes teorier er utrolig anvendelige på en række af den slags områder, hvor priser ikke kan regulere udbuddet,« forklarer økonomiprofessor Christian Schultz fra Københavns Universitet.

Prisvinderne er de helt rigtige

For eksempel er der ikke altid plads på universiteterne til alle de unge mennesker, der gerne vil studere et bestemt fag. Der er heller ikke hospitaler til alle de læger, der gerne vil arbejde i Storkøbenhavn, ligesom der ikke er sunde organer til alle de patienter, der mangler.

Nobelprisvindernes teorier kan bruges til at lave sikre match mellem studerende og universiteter, organer og patienter osv. Årets vindere er de helt rigtige, mener Christian Schultz:

»Det er smukt. De fleste økonomer vil synes, at det velbegrundet,« siger han.

Fra teori til praksis

Årets nobelprisvinder Lloyd Shapley udviklede i 1960’erne en algoritme (en matematisk model), som teoretisk kan beregne, hvordan forskellige agenter kan føres sammen og parres på en måde, der er stabil i den forstand, at der ikke er to agenter, der hellere vil være i en anden match, end der hvor de er blevet sat.

Godt 20 år senere viste den anden nobelprisvinder Alvin Roth, hvordan man kan bruge Lloyd Shapleys matching-teorier i praksis. Han undersøgte, hvordan de amerikanske hospitaler kan fordele de doktorer, der er, så hvert enkelt hospital får opfyldt sine behov samtidig med, at de ansatte doktorer arbejder indenfor det felt, de har størst ekspertise indenfor.

Teorierne har været brugt siden, og de bliver anvendt indenfor flere og flere forskellige områder, hvor man skal finde en hensigtsmæssig fordeling eller en rigtig match, forklarer Christian Schultz:  

»Man bruger elementer af deres teorier indenfor en lang række forskellige områder, de bliver brugt mere og mere. Nogle internetsøgemaskiner bruger for eksempel elementer af teorierne i deres avancerede algoritmer, så de kan allokere annonceplads til annoncører, der kan bruge den bedst,« forklarer Christian Schultz.

Læs mere om matching-teorierne på Nobelpriskomiteens hjemmeside