Diamanter koster kassen, fordi de er sjældne. Kartofler kan derimod købes for et par håndører, fordi der er mange af dem. Sådan tilpasser priserne og markedet sig automatisk.
Men der er også situationer, hvor udbuddet ikke passer til folks behov, og hvor de gængse markedsmekanismer bliver sat ud af spil.
De amerikanske nobelprisvindere Lloyd Shapley og Alvin Roth har udviklet teorier, som kan bruges, når man skal dække behov, der ikke kan prissættes.
»Det kan være ved organdonation: Man kan jo ikke sætte pris på organer, der skal doneres. Nobelprisvindernes teorier er utrolig anvendelige på en række af den slags områder, hvor priser ikke kan regulere udbuddet,« forklarer økonomiprofessor Christian Schultz fra Københavns Universitet.
For eksempel er der ikke altid plads på universiteterne til alle de unge mennesker, der gerne vil studere et bestemt fag. Der er heller ikke hospitaler til alle de læger, der gerne vil arbejde i Storkøbenhavn, ligesom der ikke er sunde organer til alle de patienter, der mangler.
Nobelprisvindernes teorier kan bruges til at lave sikre match mellem studerende og universiteter, organer og patienter osv. Årets vindere er de helt rigtige, mener Christian Schultz:
»Det er smukt. De fleste økonomer vil synes, at det velbegrundet,« siger han.
Årets nobelprisvinder Lloyd Shapley udviklede i 1960’erne en algoritme (en matematisk model), som teoretisk kan beregne, hvordan forskellige agenter kan føres sammen og parres på en måde, der er stabil i den forstand, at der ikke er to agenter, der hellere vil være i en anden match, end der hvor de er blevet sat.
Godt 20 år senere viste den anden nobelprisvinder Alvin Roth, hvordan man kan bruge Lloyd Shapleys matching-teorier i praksis. Han undersøgte, hvordan de amerikanske hospitaler kan fordele de doktorer, der er, så hvert enkelt hospital får opfyldt sine behov samtidig med, at de ansatte doktorer arbejder indenfor det felt, de har størst ekspertise indenfor.
Teorierne har været brugt siden, og de bliver anvendt indenfor flere og flere forskellige områder, hvor man skal finde en hensigtsmæssig fordeling eller en rigtig match, forklarer Christian Schultz:
»Man bruger elementer af deres teorier indenfor en lang række forskellige områder, de bliver brugt mere og mere. Nogle internetsøgemaskiner bruger for eksempel elementer af teorierne i deres avancerede algoritmer, så de kan allokere annonceplads til annoncører, der kan bruge den bedst,« forklarer Christian Schultz.
Læs mere om matching-teorierne på Nobelpriskomiteens hjemmeside.
Praktisk brug i Danmark
Linket postet den 18. oktober 2012 kl. 16:23 forklarer ved praktisk brug, hvad Nobel-vinderne har præsteret.
Dette korttrick er flere årtier gammelt. Er der nogen i Danmark, der benytter det med økonomisk vinding for øje (bortset fra undervisere i "algoritmer")?
Risikerer man ikke oprør i gaderne, hvis mænd og kvinder, jobs og arbejdsløse parres matematisk?
@Se eksempel her
Dejligt med nogle konkrete eksempler :-)
Det er meget mere anvændeligt, end dem der bliver ved med at tale om læger, selvom lægeproblematikken blot er en lille del af problemstillingen.
Næste problem er så, at nobelpristagernes formel ikke rigtig kommer ind i spillet i eksemplet. Ej heller synes jeg, at formlen er opgivet noget sted. Og så hjælper den del ikke meget...
Se eksempel her
The Stable Marriage Problem (The Gale-Shapley algorithm)
http://mathsite.math.berkeley.edu/smp/smp.html
Der hvor der kører efter
Der hvor der kører efter modellen gør det vel netop det fordi d'herrer Nobelprismodtagere har publiceret, at man kan gøre det sådan?
Den danske turnusordning for læger kører vel ikke sådan? Ellers ville handel med turnuspladser ikke være så stort et problem.
Jeg fandt en del artikler, der nævnte, at allokeringer af bl.a. collegepladser og turnuspladser i USA var blevet markant bedre, da man inførte den måde at gøre det på,
D'herrer har også lavet andre modeller, hvor man kan tage hensyn til andre præferencer, f.eks. skal den modificeres, hvis lægepar ønsker turnus i nærheden af hinanden kan tilgodeses.
@Det korte af det lange
Det var egentlig også sådan, jeg fortolkede tegningen i artiklen. Men så blev jeg bare skuffet, og tænkte, at der nok var nogle andre personer, der havde bedre indblik i modellen, som kunne forklare den til mig.
For det forholder sig da ikke synderligt anderledes, end den model alt kører efter nutildag? (Hvis overhovedet anderledes)
@Det korte af det lange
To algoritmer beskrives her: http://kuznets.fas.harvard.edu/~aroth/papers/Gale%20and%20Shapley.pdf
For et ægteskabsmarked algortimen, at
1) Alle mænd frier til den kvinde, de helst vil giftes med.
2) Kvinderne vælger den mand, de helst vil have, hvis ikke alle deres friere er uacceptable (hvis de er blevet friet til af mindst en mand, de foretrækker frem for at være alene)
3) Mænd, der ikke har fundet en partner, fortsætter til den kvinde, de næst-helst vil giftes med.
4) Identisk med 2)
Og sådan fortsætter det, indtil all har fundet en partner, eller har friet til alle acceptable partnere.
@Det korte og det lange
Og hvad er den "helt praktisk måde" ?
Og hvordan bliver "(om-)fordelingen) helt nøjagtig udført?
Det er disse spørgsmål, jeg gerne vil have besvaret ud fra en artikkel. Det er vel også disse spørgsmål, prisen er blevet tildelt pga.. Men jeg har endnu ikke fået indholdet forklaret af artiklen...
@Det korte og det lange
Nej, det inkluderer også en helt praktisk måde at fordele tingene (organer, uddannelsespladser) på, så der ikke er to folk, der heller ville bytte med hinanden. Altså, det forklarer, hvordan man laver fordelingen.
@det korte og det lange
Ud fra overskriften at dømme, så går jeg ud fra, at indlægget var et "svar" til mit indlæg. Jeg har bare stadig ikke fået svar på noget som helst.
Så jeg gentager: går denne store nyfundne viden ud på, at alle parter har et primært og sekundært valg? Sådan læser jeg det, men jeg går stærkt ud fra, at journalisten har misforstået noget. Eller har dette virkeligt indbragt en pris?
@det korte og det lange
med glimt i øjet ;-)
Sig mig lige: kan ikke rigtig mange teorier opsummeres kort, til trods for at de i praksis er ret komplicerede? (evolution, udbud og efterspørgsel og sikkert andre)
Det korte af det lange
Sig mig lige: går denne prisvindende ide blot ud på, at alle har et primært og et sekundært valg? Og så går man ud fra, at alt er fryd og gammen?