Nobelpriserne blev første gang uddelt i 1901, og siden da har mere end 850 mennesker modtaget den prestigefyldte hæder.
De mange forskere, som har modtaget prisen, har gjort os langt klogere på verden omkring os og banet vejen for masser af teknologi, som vi i dag tager for givet.
Men hvilke vigtige opdagelser og erkendelser mangler forskerne at afsløre for os? Hvor gemmer næste generation af mysterier sig?
Det har Videnskab.dk bedt fire tidligere nobelprismodtagere om at svare på.
Hvad er det største uløste mysterium inden for dit forskningsfelt?
Klaus von Klitzing, fysiker, professor ved Max-Planck-Institut für Festkörperforschung, Tyskland
Født 1943 i det tyskbesatte Polen. Fik Nobelprisen i fysik i 1985 »for opdagelsen af kvante-Hall-effekten.«
»Et af de største uløste mysterier inden for mit forskningsfelt er spørgsmålet om, hvorfor fundamentale konstanter (…) såsom lysets hastighed har den værdi, de har, og hvorvidt de kan ændre sig med tiden. Vi ved, at kulstofbaseret liv ville være umuligt, hvis nogle fundmentale konstanter bare var 10 procent anderledes. Kan man mon forestille sig et andet univers med et andet sæt fundamentale konstanter?«
David Gross, professor i fysik ved University of California, USA
Født i 1941 i USA. Fik Nobelprisen i fysik i 2004 »for opdagelsen af asymptotisk frihed i teorien om den stærke interaktion.«
»Jeg er teoretisk fysiker, som arbejder med den meget grundlæggende form for fysik. Jeg er interesseret i, hvordan universet begyndte, og hvilken karakter rummet og tiden har – hvad rummet og tiden er lavet af – og hvordan vi forener alle naturens kræfter. Så det anser jeg for at være de største problemer at løse.«
Venkatraman Ramakrishnan, biolog, forsker ved Laboratory of Molecular Biology i Cambridge, England.
Født 1952 i Indien. Fik nobelprisen i kemi 2009 »for studier af strukturen og funktionen af ribosomerne.«
»Det er et svært spørgsmål. Men jeg tror, at forståelsen af hjernen vil være meget interessant; hvordan vi får informationer, husker ting og forstår ting. Men det er ikke mit eget felt. Mit eget forskningsfelt er molekylære strukturer, og inden for mit eget felt, tror jeg, at det vil være evnen til at beregne strukturer uden at behøve at bestemme dem eksperimentelt. Det eksperimentelle arbejde med at bestemme strukturer er et tidskrævende og dyrt arbejde. Hvis man kan beregne strukturer med en computer og finde frem til, hvordan store og mellemstore molekyler påvirker hinanden rent kemisk, vil det være et stort fremskridt. Jeg ved ikke, hvornår det vil ske – om 50 år måske?«
Oliver Smithies, genetiker, professor ved University of North Carolina, USA.
Født 1925 i USA. Fik Nobelprisen i Fysiologi eller Medicin i 2007 for »opdagelser af principper for at introducere specifikke genmodifikationer i mus ved at bruge embryoniske stamceller.«
»Der er så mange ting, vi ikke ved: Vi er for eksempel kun lige begyndt at forstå lidt om, hvordan hjernen virker. Vi ved ikke, hvad der sker inden i celler – i hvert fald ikke særlig godt efter min mening. Det er et kompliceret netværk af interagerende molekyler, som ikke rigtig giver nogen mening for mig, og jeg tror ikke, vi ved, hvad der sker.«
»Jeg tror, at det er ret sandsynligt, at vi ser på cellerne på en forkert måde.«