Nobelprisen i økonomi går til kontraktteori
Oliver Hart og Bengt Holmström modtager Sveriges Riksbanks pris i økonomi 2016 - også kendt som Nobelprisen i økonomi.
Nobelpris økonomi 2016 Sveriges Riksbanks pris i økonomi

Sveriges Riksbanks pris i økonomi 2016 - også kendt som Nobelprisen i økonomi. (Foto: Shutterstock)

Sveriges Riksbanks pris i økonomi 2016 tildeles Oliver Hart (Harvard University, Cambridge, MA, USA) og Bengt Holmström (Massachusetts Institute of Technology, Cambridge, MA, USA) med begrundelsen:

»for deres bidrag til kontraktteori«

LÆS OGSÅ: Nobelpris i økonomi for at måle fattigdom og velfærd (2015)

Kontraktteori på 10 sekunder

Kontraktteori er en mikroøkonomisk disciplin, der beskæftiger sig med, hvordan kontrakter virker.

Udgangspunktet er, at kontraktens parter har forskellig adgang til information, og denne informationsasymmetri forsøger man at udjævne ved at udforme kontrakter.

Kilde: Per Baltzer Overgaard

Prisen er fortjent

»Det er helt fortjent,« siger Per Baltzer Overgaard, der er prodekan ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Han har tidligere været professor samme sted og blandt andet forsket og undervist i informationsøkonomi, hvortil kontraktteorien hører.

Selvom Per Baltzer Overgaard ikke længere underviser, står de to prisvindere stadig skarpt i erindringen. Oliver Hart og Bengt Holmström er med hans ord:

»Sådan nogle, der har bidraget til økonomiforståelsen, mindst siden jeg var ph.d.-stipendiat i slutningen af 80’erne. Deres arbejde har holdt meget længe, og de bidrager stadig begge to.«

»Jeg har da også bøger skrevet af dem begge to stående på mine hylder.«

LÆS OGSÅ: Er ’flaskehalse’ på arbejdsmarkedet et problem?

Prisvinderne påvirker din hverdag

Som udgangspunkt er kontraktteori en meget teoretisk, økonomisk disciplin, der kan være svær at forholde sig til. Men det har faktisk helt konkret betydning for din hverdag.

»Deres arbejde med kontraktteori har i dag betydning for de kontrakter, der bliver indgået mange steder i samfundet. Det gælder både kontrakter mellem arbejdsgiver og arbejdstager, kontrakter mellem långiver og låntager og kontrakter mellem forsikringsgiver og forsikringstager.«

LÆS OGSÅ: Naturen udfordrer økonomisk teori

Kontrakter er da for jurister, er de ikke?

Når man ser, Nobelprisen bliver givet til noget med kontrakter, tænker man måske umiddelbart, at det handler om noget for jurister.

Men kontraktteori er noget helt andet end det, siger prodekanen og forklarer, at det dybest set handler om udligning af forskellig adgang til information:

Kontraktteori Nobelpris i økonomi 2016 Oliver Hart og Bengt Holmström

Oliver Hart og Bengt Holmströms arbejde med kontraktteori har i dag betydning for de kontrakter, der bliver indgået mange steder i samfundet, f.eks. mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. (Foto: Shutterstock)

»Når eksempelvis en arbejdsgiver og en arbejdstager skal indgå en kontrakt, ved arbejdsgiveren jo ikke, hvor dygtig arbejdstageren er, eller hvor hårdt vedkommende har tænkt sig at arbejde. Det kalder man informationsasymmetri, og den ulighed skal en god kontrakt gerne udjævne.«

LÆS OGSÅ: Økonomisk vækst er uendelig - det er naturens vækst ikke

En dårlig kontrakt kan give usunde incitamenter

Hvis kontrakten ikke er udformet ordentligt, kan arbejdstageren i princippet sikre sig en høj løn ved at love hårdt arbejde og stor dedikation, hvorefter han kan slippe af sted med at yde en utilstrækkelig indsats, når kontrakten først er underskrevet, fordi arbejdstageren har svært ved direkte at observere manglende indsats og derefter fyre ham.

Det er denne situation, blandt mange andre, som udformningen af en god kontrakt gerne skal undgå.

»Man kalder også kontraktteori for informationsøkonomi. Der er tale om situationer, hvor to eller flere parter har forskellig information. Informationen kan man jo ikke direkte regulere, så derfor forsøger man via kontrakter at give alle parter incitamenter til at agere mest hensigtsmæssigt.«

LÆS OGSÅ: Er vækst en menneskelig drift?

Med deres teori kunne den finansielle krise være undgået

Det er naturligvis ikke muligt at ændre historiens gang bagudrettet, men Per Baltzer Overgaard vurderer alligevel, at prisvindernes arbejde muligvis kunne have været med til at begrænse den finansielle krise, hvis man havde indrettet sektoren efter deres teori.

Hans forudsigelse bygger på, at aflønning af bankers ledelse formentlig påvirker bankledelsernes adfærd. Hart og Holmströms teorier siger noget om, hvilke kontraktlige lønninger, der er mest hensigtsmæssige.

LÆS OGSÅ: Hvorfor kan jeg ikke mærke finanskrisen?

Op til den finansielle krise havde mange bankledelser uheldige incitamenter i deres kontrakter til at påtage sig for meget risiko, eksempelvis i form af aktieoptioner. Det kan have fået bankledelser til at agere på en uhensigtsmæssig måde, forklarer Per Baltzer Overgaard, der dog understreger, at der er tale om et tænkt eksempel:

»Det kunne have fået direktørerne til at stræbe efter at optimere bankens aktieværdi på én bestemt dato. Når de så havde scoret en stor bonanza, kunne de sige op og gå på pension uden at skulle bekymre sig om bankens velbefindende i tiden efter.«

»Hvis vi fra 1995 og frem havde været mere omhyggelige med at forstå deres teoretiske bidrag, kunne man måske have undgået nogle af de værste genvordigheder i den finansielle krise.«

    Lyt på Videnskab.dk!

    Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

    Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
    Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud