Paul Krugman har gennem 25 år arbejdet ihærdigt for at gøre elever klogere på økonomi gennem sit arbejde på blandt andet Princeton University i USA - og på at nå almindelige mennesker ved at skrive en fast klumme i New York Times. (Foto: Office of Communications, Princeton University)

»Det er den mest fortjente vinder, jeg har set i mange år. Og det er altså ikke, fordi de andre ikke har fortjent deres nobelpriser.«

Per Svejstrup Hansen, lektor og institutleder på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet, var meget begejstret, da han mandag fandt ud af, at årets nobelpris i økonomi er gået til professor Paul Krugman fra Princeton University i USA.

»Han er virkelig én, MAN kender. Han grundlagde egenhændigt en ny teoriretning som 25-årig, og hans arbejde er blevet standard i en hvilken som helst lærebog i Danmark og USA. Vores elever lærer ham at kende allerede på 2. eller 3. år,« fortæller Per Svejstrup.

Monopol udløser handel

Paul Krugman fik prisen for at have grundlagt flere forskellige teoretiske retninger inden for økonomisk teori.

Han lagde i 1979 grunden til Ny Handelsteori, som forklarer, hvorfor lande kan handle med hinanden, selvom de i bund og grund er fuldstændig ens. Teorien er et opgør med klassisk økonomisk teori, og den kan ifølge Per Svejstrup - meget forsimplet - beskrives nogenlunde sådan her:

»Krugman siger, at ens lande kan handle sammen, hvis der er en form for monopoldannelse i landene. Hvis der er monopol (en virksomhed har eneret på et område, red.), vil prisen typisk være for høj i forhold til markedet, der kun fungerer perfekt, hvis der er en masse, der konkurrerer om prisen. I et land med et monopol vil det derfor være fordelagtigt, at en virksomhed fra et andet land går ind for at få del i den store profit,« forklarer Per Svejstrup.

Økonomisk geografi

Et andet element i Ny Handelsteori er, at ens lande kan handle med hinanden, fordi det giver stordriftsfordele. Jo mere, man producerer - og jo større markeder, man får adgang til - des lavere bliver omkostningerne for hver enhed. Derfor giver det faktisk mening, at et land som Sverige både eksporterer og importerer en masse biler.

En tredje årsag til hæderen er, at Paul Krugman i 1991 publicerede en banebrydende artikel om økonomisk geografi, som siden er blevet en etableret forklaring på, hvorfor virksomheder placerer sig, som de gør.

»Det handler ikke så meget om, hvorfor Bilka og Silvan ligger ved siden af hinanden, men mere hvorfor det er sådan, at f.eks. bilfabrikker ligger i bestemte områder af verden, eller at industrien i Europa ligger i en halvmåneform ned over Tyskland, Schweiz, Frankrig og Italien,« forklarer Per Svejstrup, som selv har international økonomi som sit speciale.

55-årige Paul Krugman skal formentlig ud at investere i et stort pengeskab. Godt nok er den uddelte Nobel-mønt ikke så stor, men med hædersbevisningen følger 10 millioner svenske kroner. Og mon ikke en nobelprisvindende økonom gerne vil undgå at sætte dem i banken lige for tiden..?