Niels Harrit: Videnskabeligt bevis for gammel viden om 9/11
Det er ingen overraskelse for den danske kemiker Niels Harrit, at støvet fra World Trade Center ser ud til at indeholde spor af sprængstoflignende nanotermit. Den officielle forklaring på tårnenes kollaps har aldrig givet mening, mener han.
Ruinerne af World Trade Center var stadig indhyllet i tæt røg tre dage efter terrorangrebet 11. september 2001. En videnskabelig artikel antyder, at der otte år senere også ligger røg over, hvad der virkelig skete, da WTC's to største tårne kollapsede. (Foto: Jim Watson, U.S. Navy)

Det var nærmest uvirkeligt at følge de to tårne i World Trade Center styrte sammen efter terrorangrebet på USA 11. september 2001.

Og det er nok ikke helt forkert at antage, at mange vil opleve samme slags fornemmelse af vantro, når de læser om konklusionerne i en videnskabelig artikel, som netop er blevet offentliggjort i det frit tilgængelige tidsskrift The Open Chemical Physics Journal.

Forfatterne har analyseret støv, som blev samlet sammen i New York umiddelbart efter terrorangrebet og mener at have fundet aktivt nanotermit; en sprængstoflignende blanding, som kan have smeltet de to tvillingetårne indefra, så de styrtede sammen efter at være torpederet af to fly.

Videnskab.dk har bedt den danske medforfatter, lektor Niels Harrit fra Kemisk Institut på Københavns Universitet, fortælle lidt mere om arbejdet med artiklen.

Hvordan kom I på at lede efter nanotermit i støvet fra World Trade Center?

»Det var Steven Jones, én af de andre forfattere, som tænkte, at der måtte være svar på nogle spørgsmål i støvet. Men vi ledte ikke efter nanotermit. Som videnskabsmand har man et materiale, som man kigger på, i dette tilfælde støvet, og der fandt vi de røde 'chips'. Så kigger man sig omkring og spørger, hvad det her ligner. Hvis det var botanik, ville man måske tælle kronblade og konkludere, hvilken blomst man har med at gøre. Vi har analyseret os frem til, at det er nanotermit. Der er to grunddiscipliner for en eksperimentel kemiker som mig: At fremstille og så identificere. Alt det med at finde ud af, hvad et stof er, det er ren dagligdags arbejde.«

Fakta

SPRÆNGSTOF ELLER EJ?

Nanotermit kan designes, så det kan bruges til svejsemaskiner, til raketbrændstoffer eller til sprængstoffer, som virker ved hjælp af tryk.

Forfatterne ved endnu ikke, præcis hvilken slags nanotermit de har fundet i World Trade Center-støvet.

Men ifølge Niels Harrit indeholder de mindst lige så meget energi som gængse sprængstoffer, og derfor kan de lidt populært godt kaldes for sprængstof, mener han.

Hvordan kan I være sikre på, at I har fundet nanotermit?

»Vi har blandt andet brugt en metode, der hedder XEDS, hvor man retter en elektronstråle på et bestemt sted helt ned i nanostørrelse. Det sætter bevægelse i atomerne, som svarer tilbage ved at sende røntgenstråler ud, som er specifikke for enkelte grundstoffer. Vi har sammenlignet de røde chips med konventionel termit og har fundet et fingeraftrykstegn på, at det er det samme. Samtidig antænder de ved 430 grader. Sådan en lav antænding identificerer det som nanotermit.«

Mener du, at nanotermit alene kan have smeltet stålkonstruktionerne i World Trade Center?

»Teoretisk set, ja. Men termit er mange forskellige ting, og jeg kan ikke komme med noget endeligt svar, da vi ikke ved, præcis hvilken slags vi står med. Men jeg vil meget gerne høre fra mennesker, som arbejder med sådan noget til hverdag,«

Tænker I, at det er bevist, at tårnene reelt ikke styrtede sammen pga. torpederende fly, men i stedet pga. faktorer inde fra bygningerne?

»Det er for længst bevist, at tårnene ikke styrtede sammen på grund af de fly, hvis vi definerer bevis som den bedste forklaring, vi har. En kontrolleret nedrivning passer med alle observationer, og der er ingen troværdige, alternative forklaringer på tårnenes kollaps. NIST (National Institute of Standards and Technology, som stod for den største officielle undersøgelse af 11. september, red.) har ikke gjort rede for kollapset. Det her er bare det første bevis, som bliver offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift.«

Niels Harrit har længe været erklæret og engageret skeptiker over for konklusionerne i de officielle rapporter om 11. september. Han undrer sig stadig over, at han »tilsyneladende er den eneste dansker, som har læst rapporterne« fra National Institute of Standards and Technology. (Foto: Københavns Universitet)

Det virker usandsynligt på mig som udenforstående, at et smeltemiddel som termit ville fremkalde helt lodrette og pludselige sammenstyrtninger, som man kunne se?

»Jeg forestiller mig, at hurtigtvirkende termit har ødelagt stålet, men at man til sidst har brugt konventionelle sprængstoffer for at få bygningerne ned. Tænk på, at de her tårne er tre gange højere end nogen anden bygning, der er revet ned i historien.«

Hvorfor har I så ikke fundet spor efter flere slags sprængstof?

»Spørgsmålet er nærmere, hvorfor vi i det hele taget finder noget, der minder om sprængstof, og hvorfor det er aktivt. Resterne af nanotermit kan man se direkte i et mikroskop, men vi har ikke ledt efter kemiske spor af konventionelle sprængstoffer. Det har NIST i øvrigt heller ikke.«

Vi har ikke kunnet finde danske kilder med forstand på nanotermit. Den manglende viden kunne være et tegn på, at det ikke bliver brugt i stor stil. Kan du forstå, hvis det virker usandsynligt, at det skulle være brugt 11. september?

»Problemet med det her er at beskrive noget, som ikke særligt mange kender, for det er typisk militær forskning. Selvom teknologien vel går tilbage til omkring 1990, og der har været publiceret artikler om det, så er det et hjørne af nanoteknologien, som der ikke er nogen grund til at bevæge sig ind i, hvis man ikke lige beskæftiger sig med eksplosiver. Og de, der gør det, beskæftiger sig åbenbart ikke med nanoteknologi.«

Hvis I har læst jer frem til, at det er militær forskning, betyder det så, at et militær var med i angrebet 11. september?

»Den eneste konspirationsteori, jeg forholder mig til, er den officielle teori om, at al-Qaeda stod bag angrebet. Nu kan jeg passende spørge: Hvad tror du?«

Artiklen er offentliggjort via såkaldt open-access - i et tidsskrift, som er gratis. Hvorfor det?

»For det første skal den kunne læses af almindelige mennesker, uden at skal på biblioteket eller skal betale for det. For det andet er den kodyl-lang med 33 illustrationer, og det ville andre tidsskrifter reagere mod. Vi har valgt The Open Chemical Physics Journal, fordi de på forhånd sagde ja til omfanget, da vi spurgte dem pr. mail. Og endelig beholder vi copyright på alle illustrationerne, så jeg f.eks. kan give dem til dig uden problemer.«

En generel diskussion er, om open-access tilbyder ordentlig peer-review på artiklerne, altså om fakta bliver tjekket godt nok. Hvad har I gjort jer af overvejelser i den forbindelse?

»Denne her artikel er - undskyld udtrykket - blevet efterset i hoved og røv, og den blev forsinket i tre måneder, netop fordi en 'referee' kom med 14 sider kritik og forslag til eksperimenter, som vi også burde lave, og sådan noget tager tid. Så alt er blevet tjekket grundigt.«

Du har nævnt, at resultaterne kan bruges i en eventuel retssag. Har I selv tænkt jer at gøre mere i den forbindelse?

»Det er ikke vores ærinde. Vi indsamler og analyserer data, og der er masser af interessant forskning at lave fremover. Det kunne blandt andet være analyser af de gasformige reaktionsprodukter, og det kunne være at undersøge mere præcist, hvordan jernet er bundet i materialet. De små partikler er bygget op nedefra syntetisk i et netværk, og en analyse kunne gøre det lettere at karakterisere materialet og finde ud af, hvor eksplosivt det er. Det er både enormt spændende og interessant og meget lærerigt for os. Så må andre tage sig af konsekvenserne.«