Krigen i 1864. En begivenhed i dansk historie, som alle nok kender.
Vi kender også alle en af hovedgrundene til det knusende danske nederlag:
Den danske Jens skulle stå op og lade sit forladegevær, hvilket gjorde ham sårbar for fjendens kugler.
Preusserne derimod, kunne ligge i dækning og lade deres bagladegeværer.
Det er imidlertid en sandhed med modifikationer. Det er rigtigt, at man fra dansk side havde afvist at udskifte de forholdsvis pålidelige og langtrækkende forladegeværer med de mere upålidelige bagladegeværer.
MYTE - eller ej?
I vores serie om danske myter præsenterer vi i samarbejde med Danmarkshistorien.dk et 'mytedræber-værksted', hvor historikere tager fat i en række af de mest kendte myter om Danmark, danskerne og danskheden. Myterne bliver præsenteret og udsat for en historiefaglig lakmustest, samtidig med at vi prøver at finde ud af sagens rette sammenhæng og forklare, hvorfor myten er opstået.
Se link til flere artikler i serien nederst.
Det er også rigtigt, at bagladegeværet havde den fordel, at det kunne lades hurtigere og i skjul, og at man dermed sikkert kunne fyre så mange skud af, at det i høj grad opvejede upålideligheden.
Imidlertid foregik alle større infanteritræfninger, hvor geværet kunne have haft betydning, over for østrigske tropper, som også havde forladegeværer.
I det ene væsentlige tilfælde, hvor man stod over for preussiske styrker - slaget ved Dybbøl 18. april 1864 - var der mange andre ting, som var af større betydning for slagets udfald end forladegeværet:
For eksempel de riflede bagladekanoner, som preusserne placerede på Broager Land.
De kunne beskyde de sydligste skanser - med betydelige skader på skanserne og en stærkt demoraliseret dansk styrke til følge.
Det gjaldt også den danske hærs mangel på befalingsmænd samt dens numeriske og uddannelsesmæssige underlegenhed.
Endelig var selve krigens udfald i væsentlig grad et resultat af den danske regerings idealistiske politik, som medførte fuldstændig urealistiske krav ved fredsforhandlingerne i London.
Når alle disse elementer ses samlet, så er der unægteligt i uforholdsmæssig høj grad blevet skudt med skarpt mod forladegeværet.
Hvad kan man så lære af det....
Jo... smålighed koster sejrene/liv. Vi kan stadig se dei med materielt til soldaterne i Afghanistan.
Et overset problem!
Der er altid flere begivenheder som der føre til en katastrofe, men den egentlige er som nævnet datidens Politiker som helt svigter vores Soldater og nationen. Det Danske Forsvar var ikke så anderledes dengang som nu, -kon-servativ og ikke særlig kreativ. Faktisk bygge kulturen i det Danske Forsvar på meget lang tidsline fra før 1864.
Den eneste officer der sikket kunne have reddet os var den over 70 årige General Metz, som der ledet frygtelig af gigt. Han lade sig tit ud med datidens politiker, specielt da han på egen hånd beordrer tiltrækningen fra Dannevirke.
Så blev han fyret, og efterfølgeren? –det ved vi alt for godt hvordan det gik.
Men ang. baglade rifler så brugte de 1864 sortkrudt!! Så man kunne ikke bare ligge og skyde løs!! -det var ikke muligt før røgsvagt krudt var opfundet af nobel før 1867!!!!!! (det var røgsvagt krudt der skabte hans formue ikke dynamitten )..
Når man dengang skød med rifler lå der en så tæt røg tåge at der efter et par minutter ikke kun se noget, så man måtte vente med at skyde til røgen var drevet væk. Specielt dage med ingen eller stilevind kunne røgen fra sortkrudt være et meget stort problem.
Men man kæmpede stadigvæk i store skyde liner, så vidt jeg ved havde Preusserne ikke ændret denne taktik, men var inden og specielt efter meget tale om at kæmpe i små grupper. Det talte man også om under 1st Verdens krig, men det blev ikke almindelig taktik før under Anden Verdenskrig.
Men der var faktisk en Dansk officer der fra Fanø og Rømø kæmpede med succes bag fjendens liner med små kamp grupper. Men små kampgrupper kræver flere befalings mænd, hvilket der stor mangle på fordi de Danske Forsvar ikke var blevet udviklet eller tilpasset trussel billedet som man siger i dag efter 1848.
-Men brugen af sortkrudt udligne i høj grad forskellen på forladet og bagladet
SV:Måske have en seksløber gjort forskellen
THja, besøg evt. også www.milhist.dk , her kan man læse ganske interessante artikler om bl.a. 1864.
F.eks. havde Danmark faktisk opfundet et "maskingevær" omkring treårs-krigen, men man afviste det pga krudtforbruget (samme argument var faktisk et af dem der blev brugt mod bagladegeværet; den højere skudkadance ville betyde et højere krudtforbrug) og de få stykker man producerede og sendte til grænsen omkring 1864 blev ikke taget i brug pga manglende uddannelse og angst for det her monstrum.
Måske have en seksløber gjort forskellen
Der findes en helt anden forklaring på nederlaget i 1864 - og årsagen var en samling idiotiske bureaukrater inden for hæren, der med lige dele stivsind og mangel på fantasi prisgav de danske soldater.Teknologiske nyskabelser modtages sjældent med åbne arme, og det gjaldt heller ikke den langelandske smed Peder Rasmussen, der udviklede et særdeles slagkraftigt (kaliber 15,9 mm) gevær i 1832-34. Det var lavet efter nøjagtig samme revolverprincip, som Samuel Colt fik patent på i 1835, og kunne også affyre seks skud.
I der her link er et billede af Peder Rasmussens seksløber-gevær:http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.thm.dk/udstil/pics/rasmus_s.jpg&imgrefurl=http://www.thm.dk/udstil/rasmus.htm&usg=__HKjt5QmZkmh9JpoSfXaiSub15qY=&h=329&w=800&sz=75&hl=da&start=0&sig2=FYywvbQm21CWQ3HrW3uJuQ&tbnid=-WD3ZHPvwXG9mM:&tbnh=71&tbnw=172&ei=nOBSTImwO4GHOJTjzM0D&prev=/images%3Fq%3Dpeder%2Brasmussen%2Brevolvergev%25C3%25A6r%26um%3D1%26hl%3Dda%26biw%3D1280%26bih%3D683%26tbs%3Disch:1&um=1&itbs=1&iact=hc&vpx=192&vpy=100&dur=2324&hovh=144&hovw=350&tx=92&ty=165&page=1&ndsp=7&ved=1t:429,r:1,s:0
I 1834 drog den brave smed til København med sin opfindelse, og blev modtaget af en begejstret konge, men hans krigskommission, som skulle foretage den endelige bedømmelse, afviste den.
De næste tyve år brugte Peder Rasmussen på forbedre geværet og rende myndighederne på dørene. Uden held.
I 1854 blev sagen definitivt afsluttet. Den entreprenante smed fik en sølle Dannebrogsorden ud af sin bestræbelser.
Og ti år senere er vi fremme ved nederlaget i 1864. Her gik danskere nederlaget i møde med deres forladere. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvad det havde betydet, hvis østrigerne stod over for soldater med soldater, som hver især kunne affyre 30 skud i minuttet.
Det ville svare til at en dansk soldat ville have haft en ildkraft tre-seks gange større end den bedst udrustede modstander på det tidspunkt.Spørgsmålet er så, om den teknologiske fordel ville have gjort en forskel. F.eks. ved vi fra den amerikanske borgerkrig(1861-65), at Henry-riflen(som senere erobrede Vesten under navnet Winchester) kun i meget beskedent omfang kom i brug, selv om det havde et magasin med 16 skud. Militæret var bange for at soldaterne ville sløse med skuddene, og derfor var karrige med at udlevere større mængder ammunition. Desuden kostede riflen en mindre formue - cirka en årsløn.
I øvrigt døde Peder Rasmussen året efter nederlaget ved Dybbøl. Formentlig med en bitter smag i munden.
Endelig
Artiklen har jo helt ret!
En anden betydelig årsag til nederlaget i 1864 er jo også den danske regerings mangel på investeringer i forsvarsværker som eksempelvis de jyske flanke i Sønderborg og Fredericia som flere af forsvarets ledelse efterspurgte efter krigen i 1850. Havde Dybbølstillingen været af armeret beton frem for træ og jord ville slaget jo have haft et ganske andet udfald. Dette beskrives også meget fint i Kasper Elbjørn og David Gress' "20 begivenheder der skabte Danmark"