Atomvåben blev opfundet under 2. verdenskrig.
De bidrog til krigens afslutning, da USA i august 1945 kastede atombomber ned over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.
Atombombningerne resulterede i store tab af menneskeliv. Og det blev efterhånden klart, at der også var tale om langtidskonsekvenser af den radioaktive stråling.
Vi ved dog ikke meget om, hvad folk mente om atomvåben før omkring 1960.
Før den tid spillede emnet ikke nogen rolle ved folketingsvalg eller andre politiske begivenheder, og der findes ikke opinionsundersøgelser om det.
De få fingerpeg vi har, antyder at man var bange for krig i almindelighed, og at man forestillede sig en ny verdenskrig udspillet efter de samme mønstre som den forrige.
MYTE - eller ej?
I vores serie om danske myter præsenterer vi i samarbejde med Danmarkshistorien.dk et 'mytedræber-værksted', hvor historikere tager fat i en række af de mest kendte myter om Danmark, danskerne og danskheden. Myterne bliver præsenteret og udsat for en historiefaglig lakmustest, samtidig med at vi prøver at finde ud af sagens rette sammenhæng og forklare, hvorfor myten er opstået.
Se link til flere artikler i serien nederst.
Det vil sige med store hære i konfrontation med hinanden, invasioner og så videre.
LÆS OGSÅ: Niels Bohr var en stædig mand
Medierne skrev heller ikke meget om atomkrig og dens følger i atomvåbnenes første 15 år. De skrev til gengæld meget om atomvåben. Og det de skrev, var næsten altid særdeles positivt.
Atombomben blev helt fra starten beskrevet i triumferende vendinger som et våben, der med hidtil ukendt effektivitet kunne slå fjender ihjel. Artiklerne var ofte ledsaget af fotos og tegninger til anskueliggørelse af ødelæggelseskraften.
Fotos af overlevende ofre fra Hiroshima og Nagasaki eller af stråleramte forsøgsdyr fra de efterfølgende prøve-sprængninger blev derimod næsten aldrig vist.
Der blev i tilgift til de positive beskrivelser udviklet en hel følgeindustri:
VIDSTE DU
Atombomben blev udviklet af USA, Storbrittanien og Canada i 1945, under det tophemmelige såkaldte 'Manhattan-projekt', ledet af den amerikanske fysiker J. Robert Oppenheimer.
De noget ældre fysikere Albert Eistein og danske Niels Bohr var rådgivere på projektet.
Den første atombombe blev testet 16. juli 1945 i ørkenen nord for Alamogordo, New Mexico i USA.
Atomvåben er kun blevet brugt i krig to gange: I Hiroshima 6. august 1945 og i Nagasaki tre dage senere.
Pinup-piger, lystspil, tegneserier og så videre blev navngivet på måder, der knyttede dem til atombomben og på den måde kunne popularisere den.
Begrebet 'sexbombe' er således en udvikling af begrebet 'atomsexbombe'.
Lejlighedsvis betænkelighed ved atomvåben blev i den danske presse udtrykt fra 1950, da det stod klart, at Sovjetunionen havde brudt det amerikanske atomvåbenmonopol.
Betænkeligheden voksede mærkbart efter, at Sovjetunionen i oktober 1957 sendte en satellit ('sputnik') ud i rummet og dermed afslørede at være i besiddelse af langtrækkende raketter.
Da det fra samme tid blev kendt, at tidens mange atmosfæriske atomprøvesprængninger forsagede radioaktivt nedfald over hele kloden, blev der megen offentlighed om atomoprustningen i Vesttyskland og Storbritannien.
Debatterne herfra spredte sig til det øvrige Europa. Da forfatteren Carl Scharnberg i 1960 startede græsrodsorganisationen 'Kampagnen mod Atomvåben', nåede de også til Danmark, og mange ytrede sig nu kritisk imod atomvåbnene.
Artiklen er lavet i samarbejde med danmarkshistorien.dk
Bent Hansen.
De har netop fået øje på over 500.000 asterioder ! Jo bedre optik deroppe, jo flere er der :)
Se det er skræmmende at der kommer en farende om føje år, som passerer i en afstand af ca 30.000 km. Håber at de astronomer har tjek på deres regnestokke :)
tænker på
Naturligvis frygter jeg ragnarok, men det er ikke noget jeg tænker over til daglig, ellers ville livet ikke være til at holde ud.
Om danskerne frygtede atombomben efter krigen, altså da USSR fik den. JA men mine forældre tænkte ikke på det til daglig.
Jeg frygter mere at en idiot der kører mig ned i trafikken, og jeg mener mine forældre havde det på sammemåde.
Betænkelighed
I den glimrende artikel er beskrevet hvordan den danske presse, fra ca. 1957 begyndte at oplyse mere om konsekvenserne af A våben.I mit barndomshjem fik vi fjernsyn i 1956, og en enkelt udsendelse står stadig stærkt i min erindring. Den handlede om følgevirkninger af A våben og behandling af dem i Japan. Den gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, jeg ved jeg var 6 år, så det har formentlig været i netop 1957.
Bikini
Mindst et enkelt af disse popkulturelle fænomener lever stadig, nemlig bikinien, opkaldt efter Bikini-atollen, hvor der blev udført atombombeprøvesprængninger i 1946, samme år som bikinien kom på markedet.
Thumb down
Normalt er jeg hamrende ligeglad med disse håndtegn, men at få en thumbdown, uden kommentar på ovenstående - Det er krysteragtigt !
Frygt
Nu var det nok ikke så mange som havde forstand på fusion og strålingsfare i 1945. især ikke lægmænd.
Men jeg håber da sandelig at alle levende mennesker frygter atomvåben, som jeg gør !