Annonceinfo

MYTE: Forærede Hækkerup Nordsøolien væk i en brandert?

Lavede udenrigsminister Per Hækkerup i 1963 en dårlig aftale med Norge om delingen af Nordsøen, fordi han var beruset?

Hækkerups aftale med nordmændene kostede Danmark betydelige indtægter i olie. (Foto: Divulgação Petrobras / ABr)

Det er og har været en vedholdende myte, at Per Hækkerup i 1963 lavede en katastrofal delingsaftale med Norge om Nordsø-soklen.

Per Hækkerup (1915-1975) var socialdemokratisk udenrigsminister 1962-1966.

Mere specifikt går myten på, at Hækkerup i realiteten 'forærede' nordmændene områder af Nordsøen.

Blandt andet det, der senere skulle vise sig at blive det olierige Ekofisk Felt.

Under forhandlinger med sin norske kollega Halvard Lange i 1963, skal han have drukket for mange whiskysjusser og derfor med let og generøs hånd givet nordmændene det, de ønskede.

Dermed berøvede Hækkerup Danmark og danskerne anseelige indtægtskilder.

Denne myte cementerede sin status og blev næsten halv-officiel, da den velanskrevne hof-historiker Tage Kaarsted i 1992 bragte den til torvs i det store standardværk 'De Danske Ministerier'.

Først endelig i aftale i 1965

Myten er og bliver imidlertid en myte, selv om man bestemt ikke kan afvise, at Hækkerup faktisk var beruset i Oslo. Hækkerup var ikke just en sprutforagter. Men det er kun folk med begrænset indsigt i politik, som kan påstå, at olien blev tabt ved mødet i 1963.

For det første fordi den endelige aftale ikke blev indgået førend i 1965, efter adskillige opfølgende møder og forhandlinger, der også inddrog embedsmænd på højeste plan. Hækkerup afgjorde altså ikke det hele ene mand eller med en håndbevægelse i 1963.

Forhandling ud fra principper

For det andet blev delingen af Nordsø-soklen fastlagt i forlængelse af det midterlinjeprincip, som var det ene af de to hovedprincipper, Genève-konventionen af 1958 havde lagt til grund som internationalt delingsprincip.

Dette princip havde danske regeringer siden begyndelsen af 1950'erne selv påberåbt sig, ligesom det var det styrende grundprincip i alle de sokkelforhandlinger, Danmark førte parallelt med forhandlingerne med Norge.

Historisk whisky på Nationalmuseet

Derimod er det rigtigt, at havde Danmark insisteret på at gøre det andet Genève-princip, havdybde-princippet, gældende, kunne en del af den norske sokkel måske være tilfaldet Danmark.

Men det ville altså have krævet, at Danmark i forhandlingerne med Norge havde forfægtet et andet princip, end det man forfulgte i alle de øvrige forhandlinger.

Og under alle omstændigheder var det et valg af en sådan karakter, at det ikke kunne træffes under en eventuel Hækkerup-brandert i Oslo - selv om man stadigvæk i dag kan høre, at de på Nationalmuseet i Oslo i et hemmeligt rum skulle opbevare den Johnny Walker-flaske, som Hækkerup berusede sig i.

Det skulle være ganske vist.

Artiklen er lavet i samarbejde med danmarkshistorien.dk

Problemet er vel egentlig

at vi ikke fik Ekofisk-feltet ved anvendelse af ligeafstandsprinippet.
Havde vi fået det, ville vi næppe se danskere klage. Rønnebær man ikke kan nå er sure.

Biografi

Hvis man er interesseret i at få den fulde historie om whiskey-myten og grænsedragningen, kan Nikolaj Bøghs biografi om Per Hækkerup anbefales. Her er forløbet nøje beskrevet - og myten effektivt manet i jordet.
Forhandlingsforløbet er også kommenteret i Dansk Udenrigspolitisk Historie - jeg tror, det er bind fem.
Venlig hilsen
Katrine

Rettelse

Vi kom desværre til at kreditere en anden end Thorsten Borring Olesen for artiklen ovenfor, da den blev publiceret. Det må I undskylde. Det skulle være rettet nu. Thorsten Borring Olesen er samtidshistoriker på Aarhus Universitet. I kan se hans profil ovenfor.
Mvh. Irene/redaktionen

SV:SV:Hvad har dette med videnskab at gøre?

Ekofisk er Nordsøens største oliefelt målt på oprindelige reserver. Feltet ligger tættere på den Jyske Vestkyst end på den Norske Vestkyst. I praksis delte man Skagerrak efter midtlinieprincippet, hvilket var let da de danske og norske kyster tilnærmelsesvis er parallelle her. Denne linie blev så blot forlænget mod sydvest indtil den ramte midtlinien mod Engelsk sektor. Delingslinien mellem Danmark & Norge kom dermed for langt mod syd. Netop her blev Ekofisk feltet efterfølgende fundet omkring 1969-1972. Det korrekte deling burde have taget højde for at kysterne ikke er parallelle fra Hanstholm/Lindenes og linieføringen herfra burde være drejet mere nordpå. Værdien af den producerede olie fra Ekofisk felterne er over 1000 mia DKK til dato, så det var en dyr bommert, der blev foretaget dengang i 1965.
Med hensyn til kalksten og sandstensreservoirer kan jeg oplyse om følgende. Ekofisk producerer fra kalksten på lige fod med de fleste danske oliefelter i produktion. I Danmark har vi dog også et par enkelte små felter der producerer fra sandsten (Siri, Cecilie, Nini & Harald). De fleste norske olie/gas felter er ganske rigtigt placeret i sandstensreservoirer. Den primære forskel på reservoirtyperne er, at kalksten generelt har en lav permeabilitet (gennemstrømbarhed), hvor det modsatte er tilfældet for sandsten. Det er med andre ord lettere at producere olie fra sandstensfelter end fra kalkstensfelter. Med vandinjektion kan man dog øge indvindingsgraden fra især kalkstensfelter, hvilket i stor grad finder sted både på dansk og norsk sektor.

SV:Hvad har dette med videnskab at gøre?

Hvad har dette med videnskab at gøre?
Jeg syntes ikke et site som beskæftiger sig med rygter og myter, har sin berettigelse til at bære navnet videnskab

Man kan godt behandle rygter og myter videnskabeligt. Men det er måden man gør det på i denne artikkel er ikke videnskabelig. Man styrker istedet mytedannelsen ved en sådan halv afvisning.
Eksempel så nævner artiklen ikke noget om at der er olie i den danske del af Nordsøen, men at den  findes i kalksten som det er svært at udvinde olie fra, modsat nordmændene som udvinder olie fra sandsten. Kalksten falder sammen og bliver tætter når man udvinder olie modsat sandsten som revner når man udvinder olien. Den slags detaljer i undergrunden var ukendt på den tid.

Hvad har dette med videnskab at gøre?

Hvad har dette med videnskab at gøre?
Jeg syntes ikke et site som beskæftiger sig med rygter og myter, har sin berettigelse til at bære navnet videnskab

Dårlig artikkel

Artiklen dokumentere ikke hvad man viste om olien i 1965. Og snare styrker myten end afliver den. 

Ikke overbevist

Jeg er ikke overbevist af artiklen. Den slags forhandlinger kræver en god portion kynisme. Hvorfor forære Norge havareal ved at se bort fra de muligheder konventionen faktisk gav Danmark ? Hvis Hækkerup har været flink i en whiskyrus, er det ikke utænkeligt at han bagefter har brugt sin magt til at dække over sin fejltagelse ned igennem systemet.

SV:Hækkerup

Jeg har hørt om myten og har tænkt på om det var sandt, mange gange !
 
Det kan ikke være en ædruelig person, som fordelte arealerne, som de blev fordelt. Norge fik det hele !?

Man viste ikke hvor olie lå i 1965.

Hækkerup

Jeg har hørt om myten og har tænkt på om det var sandt, mange gange !
 
Det kan ikke være en ædruelig person, som fordelte arealerne, som de blev fordelt. Norge fik det hele !?

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Er hensynsløse bilister generelt mere risikovillige?

    Nyt forskningsprojekt skal afdække, om chanceryttere i trafikken også generelt løber større risici i deres liv. I så fald har vi måske overvurderet betydningen af seler og spritbilisme for trafiksikkerheden.
    Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd
  • 18. april 1864: En hårsbred fra døden

    Man har lov til at være heldig, men når kuglerne fyger om ørerne på én, er det også nødvendigt. Der findes beretninger om soldater, som reddede livet på de mest utrolige måder, til trods for at de blev ramt af et velrettet skud eller af en granatsplint.
    Bringes i samarbejde med Tidsskriftet Skalk
  • Derfor giver Pharrells musik dig lyst til at danse

    Trommerytmer, der efterlader plads til dansetrinene, giver størst nydelse og lyst til dans, viser ny dansk forskning. Men hvad er det egentligt for noget musik, der får os op af sæderne?
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo