Mystiske solsten vælter op på bornholmsk kultplads fra stenalderen
Forskerne undrer sig: Hvorfor har stenalderens mennesker brugt time efter time på at ridse sole, marker og edderkoppespind i små sten?
soltsten bornholm stenalder ridser mystik

Hele solsten som denne er sjældnest - mange af stenene ser ud til at være knækket med fuldt overlæg. (Foto: arkspedition2014vv)

Et væld af sten er dukket op ved en arkæologisk udgravning på det sydlige Bornholm. De små sten er udstyret med motiver, som stenaldermennesker har ridset i dem for omkring 5.000 år siden.

Størstedelen af de i alt 300 sten og fragmenter er blevet døbt 'solsten', fordi de er hugget runde og på overfladen er præget af cirkler, der 'stråler'. Men også firkantede sten med noget, der ligner marker og korn, har udgravningen kunnet mønstre, og sågar en håndfuld sten med motiver af edderkoppespind. Særligt de to sidstnævnte repræsenterer en helt ny gruppe fund, som forskerne på nuværende tidspunkt slet ikke kan finde hoved og hale i.

Er de brugt som tempelpenge? Amuletter? Til at markere overgangen fra en gammel grav-tradition til en ny? Noget fjerde?

»Det er 'the million dollar question'. Solmotiverne ser vi også andre steder, men særligt de firkantede sten med agerbrug er meget mærkelige. Det er umuligt at vide, præcis hvad de blev brugt til,« lyder det fra professor emeritus ved Lund Universitet Lars Larsson, som kender til udgravningen.

vasagård udgravning solsten marksten ritualer religion solkult

Tre eksempler på marksten - stenen i midten blev fundet i 2014 og var den første, som gjorde forskerne bevidste om, at der tale om andet end solsten. Stenen tolkes som en indhegnet mark. (Fotos: Bornholms Museum)

Historien kort
  • Der er vidt forskellige bud på, hvad stenene fra Vasagård kan have været brugt til. Blandt buddene lyder tempelpenge, amuletter og lykkemønter.
  • Stenene er både knækket og brændt med fuldt overlæg. Ild har muligvis repræsenteret overgangen mellem liv og død for stenalderens mennesker.

Joakim von And-mønter?

Vasagård, hvor stenene er fundet, betegner en gigantisk plads, som ligger cirka to kilometer sydvest for Aakirkeby på Bornholm. Pladsen er opdelt i to dele på hver sin side af en ådal og ser ud til at have været brugt som kultplads for en lang række rituelle handlinger i stenalderen.

Solstenene, markstenene og edderkoppestenene har med al sandsynlighed indgået i de rituelle handlinger. Det vurderer arkæologerne, blandt andet, fordi flere af stenene, tilsyneladende med fuldt overlæg, er brændt eller knækket, men også fordi de bliver fundet i samme lag og i koncentrerede mængder.

Nogle af stenene ser sågar ud til at have ageret lykkemønter for stenalderens bornholmere.

 vasagård solsten marksten ritual solkult religion

To af de slidte sten, som kan have gjort det ud for stenalderfolkets lykkemønter. Til venstre en marksten, til højre en solsten. (Foto: René Laursen, Bornholms Museum)

»Flere af solstenene og en enkelt marksten er meget slidte, så det ligner, at man har løbet rundt med dem i lommen som en anden Joakim von And-mønt,« fortæller Finn Ole Sonne Nielsen, som er chefarkæolog ved Bornholms Museum, der samarbejder med Nationalmuseet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet om udgravningerne.

Vasagård: Et »vanvittigt« byggeprojekt

Vasagård-området dækker efter alt at dømme over et stenaldersamfund, som har været »gennemritualiseret«, fortæller Finn Ole Sonne Nielsen.

Tidlige helleristninger

Tidligere i år gjorde forskerne et andet sensationelt fund på Vasagård:

Helleristninger, som kan dateres til yngre stenalder. Det er første gang, man med sikkerhed kan sige, at mennesker i Sydskandinavien har lavet helleristninger – figurer og symboler hugget i sten – tidligere end bronzealderen.

Læs mere i artiklen: Danmarks ældste helleristninger fundet på Bornholm

I stenalderen har Vasagård været fuldstændig indhegnet af adskillige 'palisaderækker' – en slags stolpehegn som har stået i flere lag og med flere indgange. Inden for indhegningen har der blandt andet stået små runde templer, soltempler, som formentlig også har indgået i de rituelle handlinger.

Gang på gang er bygningsværket blevet fornyet – ikke repareret – og tonsvis af træ har måttet lade livet for at bibeholde det gigantiske monument. Et »fuldstændig vanvittigt« byggeprojekt, fortæller chefarkæologen.

»Der er gået så mange træer til, så man tror, det er løgn. Når man bruger så mange ressourcer på noget, må det have noget med religion at gøre,« siger Finn Ole Sonne Nielsen.

Vasagård kort overblik udgravning stenalderen solsten kult ritualer

Et kort over Vasagård. Tværs igennem går ådalen. (Kort: Bornholms Museum)

Kan repræsentere overgang mellem liv og død

De første solsten dukkede allerede op i 1995 på en anden kultplads, Rispebjerg, omkring otte kilometer øst for Vasagård. Men i mellemtiden har Vasagård langt overhalet sin søsterplads på de mærkværdige sten.

»Solstenene har vi kendt i et stykke tid, men markstenene er noget helt nyt – alene i går fandt vi fire – og den variation, der ligger i dem med edderkoppestenene også, er noget, som vi ikke anede eksisterede. De giver os et helt unikt indblik i livet i stenalderen,« siger Finn Ole Sonne Nielsen.

Spørgsmålet er, hvad det er for et indblik, stenene giver os. At sige, at de har været brugt rituelt, svarer næsten til at sige ingenting, mener Lars Larsson fra Lund Universitet.

vasagård udgravning solsten marksten spindelvæv edderkoppesten korsedderkop edderkoppespind ritualer religion solkult

Arkæologerne har indtil videre fundet 10 spindelvævssten. (Foto: René Laursen, Bornholms Museum)

»Men der må være en eller anden mening med, at de ser ud til at være deponeret samtidig og er brændt og knækkede. Måske repræsenterer de en form for overgang mellem liv og død,« siger professoren.

De døde var en naturlig del af livet

Ild var meget vigtigt for stenalderens mennesker, som brændte mange ting som for eksempel økser og dyreknogler. Ilden repræsenterede ikke ødelæggelse, men transformation, forklarer Lars Larsson.

»En transformation til det hinsides, måske en måde at bringe genstande fra vores verden ind i en anden. Vi ved ikke, hvordan den forbindelse virkede, men den har noget at gøre med guder eller forfædre.«

Stenaldermenneskene havde formentlig et helt andet forhold til døden og til deres forfædre, end vi har i dag, og de døde blev betragtet som en naturlig del af livet, fortæller Lars Larsson.

Så meget desto mere interessant er det, dels at forskerne umiddelbart tolker edderkoppespindsstenene som et symbol på dødsriget – det kan du læse mere om i boksen under artiklen – dels at langt de fleste solsten og marksten er dukket op i forbindelse med såkaldte 'systemgrave' på Vasagård.

Vasagård kort overblik udgravning stenalderen solsten kult ritualer

Systemgraven fra Vasagård Vest. Flere steder er bunden ren skifer, hvilket betyder, at de folk, som har gravet graven, har hugget direkte i undergrund. (Foto: Bornholms Museum)

Stenalderfolk festede med deres forfædre

Systemgravene er en særlig type grave, som bruges i stor stil på Vasagård i 5-600 år, indtil de pludselig ikke bruges længere. Derefter bliver de afløst af palisadehegn og de stolpekredse, som forskerne tolker som en slags soltempler. Det er omkring denne overgang, at stenene bliver fundet i koncentrerede mængder i gravene. Måske som et symbol på et skift i måden man behandlede de døde, spekulerer Finn Ole Sonne Nielsen.

vasagård udgravning solsten marksten ritualer religion solkult

Samlingspladsen ved Vasagård er dateret til 2900-2800 f.v.t. og har været omgivet af palisader. Inden for palisaderne er fundet stolpehuller efter cirkulære stolpekredse, der tolkes som kulthuse. (Foto: Michael S. Thorsen)

»Jeg tolker det, som at man har besluttet, at den ældre type anlæg ikke duer længere, så derfor manifesterer man, at en epoke er afsluttet ved at lade Solen gå ned over den. Man 'usynliggør' det ældre monument ved at dække det til,« siger han.

Nogle forskere mener, at systemgravenes funktion var en slags opbevaring af udvalgte medlemmer af stenaldersamfundet, indtil de var formuldede. Derefter forestiller man sig, at deres knogler blev gravet op igen og placeret i skeletkamre, såkaldte stendysser og senere jættestuer, og brugt til rituelle formål.

Stenalderens skeletkamre

På Vasagård har arkæologerne fundet en ekstraordinær langhøj med både et dyssekammer og en jættestue.

Dyssekammeret er cirka 5.600 år gammelt, mens jættestuen er omkring 5.200 år gammel.

»Man ærede forfædrene og synliggjorde dem. Brugte dem i ritualer, tog dem ud og festede med dem,« forklarer Finn Ole Sonne Nielsen, som forestiller sig, at man begynder at brænde de døde, efter at systemgravene er blevet sløjfet.

»Men det kan vi endnu ikke bevise,« tilføjer han.

Giver forståelse af guddomsdyrkelse

Solstenene og markstenene ligger tæt sammen og må have indgået i samme ritual, mener forskerne. I en videnskabelig udgivelse fra 2016 redegør en af udgravningens øvrige arkæologer Flemming Kaul fra Nationalmuseet for, hvorfor de firkantede sten med tilsvarende firkantede motiver overhovedet forestiller marker.

Ved siden af markerne er på flere af stenene en illustration af noget, der ligner en plante med en skærm ovenpå. Det tolker Flemming Kaul som en form for forstørrelse af kornet på marken. Men derfra og til at redegøre for deres konkrete betydning er der et stykke.

Selv mener han, at stenene kan være indgået i en form for magiske ritualer omkring høst eller solhverv.

»Jeg forestiller mig, at på bestemte tidspunkter af året har man haft nogle magiske ritualer, hvor man kan have holdt solstenene og ladet dem passere hen over de sten, som efter alt at dømme forestiller marker. De nye sten (marksten, red.) lukker op for en helt anden forståelse for stenalderens guddomsdyrkelse,« siger Flemming Kaul.

[[nid:22981 title:Stenalderens spisekammer var spækket med grøntsager og stivelse]
Finansiering

Undersøgelserne er betalt af Slots-og Kulturstyrelsen, Beckett-Fonden og Brødrene Larsens Legatfond. Desuden har Nationalmuseet og Bornholms Museum medfinansieret undersøgelserne.

Siden 2014 har pladsen været mål for uddannelsesgravninger for studerende fra Warszawa, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

»Vi aner det ikke«

Eller måske handler det hverken om at lukke grave eller hjælpe høsten på vej, men om at markere en astronomisk begivenhed som for eksempel en solformørkelse, lyder det fra adjunkt Rune Iversen, som arbejder ved Københavns Universitet og også er involveret i udgravningerne.

»Det kan også være en form for optælling, hvem ved? Noget af det mest spændende ved de seneste fund er, at vi har fået en variation i mønstrene,« siger Rune Iversen.

Nogle af stenene har uden tvivl hængt sammen oprindeligt og været del af en større, udsmykket skiferplade. Derefter er pladen brækket op og stykkerne hugget runde eller firkantede, og deponeringen i systemgravene har dermed været deres sekundære funktion, forklarer Rune Iversen og slutter:

»Men hvad har deres oprindelige funktion så været? Hvad repræsenterer de? Hvad er de udtryk for? Er det tempelpenge, er det indgangsbilletter til soltemplerne på Vasagård, er det noget, vi ikke engang kan forestille os endnu? Vi aner det ikke.«

Edderkoppespind kan symbolisere dødsriget
vasagård udgravning solsten marksten edderkoppesten korsedderkop edderkoppespind ritualer religion solkult

Korsedderkoppenet fra kirken i Chartres vest for Paris. (Foto: Chuck Hunner)

Arkæologerne på Vasagård har også fundet cirka 10 sten, hvis motiver umiddelbart tolkes som korsedderkoppespind. Chefarkæolog ved Bornholms Museum Finn Ole Sonne Nielsen har fundet et bud på deres betydning i et kalkmaleri i Frankrig.

»På dette maleri er himmerige afbilledet som et spindelvæv. Der er 4.000 års tidsforskel, hvilket selvfølgelig er voldsomt, men det er den eneste parallel, jeg har fundet indtil videre,« siger han.

Stenalderens mennesker har været klar over, at edderkopper fanger levende byttedyr i deres spind og dræber dem, og de har set solens morgenstråler skinne igennem vanddråber på edderkoppespindet. En form for solfanger.

»Jeg tror, at det er et billede på en anden verden. Et symbol på dødsriget,« siger Finn Ole Sonne Nielsen.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud