Muslimske kvinder deler drømme med andre kvinder
International forskning maner fordomme om muslimske kvinder i Europa til jorden – deres drømme og bekymringer er præcis magen til andre europæiske kvinders.

Fordommene trives. Muslimske kvinder er undertrykte, og ud af familier hvis værdier er langt fra den vestlige kulturs frihedsidealer. Tørklædet bliver til stadighed fremhævet som et stykke stof, der synligt adskiller den muslimske kvinde fra den verden, hun reelt lever i - nemlig vesten.
Men billedet er langt mere nuanceret. Det fremhæver den britiske forsker Sara Silvestri fra Londons City University og Cambridge University. Hun har gennemført en større kvalitativ undersøgelse blandt muslimske kvinder i Bruxelles, London og Torino.
»Det er kvinder med de samme drømme, bekymringer og håb som andre europæiske kvinder,« siger Sara Silvestri til norske forskning.no.
»De er ambitiøse og ønsker at opnå gode kvalifikationer og et godt job. De drømmer samtidig om et kærligheds-ægteskab og velopdragne børn. Og står overfor de samme problemer som alle europæiske kvinder - udfordringen at kombinere arbejde og familieliv,« fortsætter Sara Silvestri.
Kort sagt har de europæiske muslimske kvinder taget de europæiske værdier til sig. Værdier, der er med til at forme deres holdninger og identitet.
»Muslimske kvinder er glade for og stolte af at leve i Europa - glade for at leve i en retsstat og nyde godt af dens rettigheder og friheder og af de uddannelses- og jobmæssige muligheder i Europa,« siger Sara Silvestri.
Også dansk fænomen
At der er hold i den britiske undersøgelse bekræftes fra dansk side. I snart ti år har islamforskeren Garbi Schmidt fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fulgt muslimer i ungdomsforeninger på nærmeste hold. Gennem feltstudier, kvalitative undersøgelser og antropologiske metoder tegner sig et billede.
»Unge danske muslimer betragter grundlæggende ikke sig selv som fremmede i forhold til det danske samfund. Selvfølgelig oplever de at blive marginaliserede i mediebilledet og i politiske diskussioner, men i deres egen selvforståelse er de danskere som alle andre - dog med tilknytning til den kultur, som de også har rod i,« siger Garbi Schmidt.
I 2008 skrev den danske islamforsker bogen 'Muslim i Danmark - muslim i verden'. Netop den dobbelthed er vigtig, betoner Garbi Schmidt.
»Unge danske muslimer orienterer sig i dag ud mod verden. Via for eksempel internettet indsamler de viden om deres religion og finder ud af, hvordan de kan omsætte den til en dansk virkelighed,« siger hun og går samtidig i rette mod den fordom, at muslimer ikke vil i dialog med det omgivne danske samfund.
»Selvfølgelig findes der få grupper, som afskærmer sig. Men blandt de muslimske ungdomsforeninger, som jeg har beskæftiget mig med, ser vi unge, der i den grad inviterer til dialog. Hvad enten vi taler foredrag eller moské-besøg, så står oplysningstanken højt på dagsordenen i disse foreninger,« fortæller forskeren og vender blikket mod de kvindelige medlemmer.
Selvstændige og frie
Også her er billedet nøjagtig det samme som i det øvrige Europa. Garbi Schmidt taler i den sammenhæng om noget, hun kalder muslimsk feminisme - en betegnelse som hun understreger, at de fleste unge muslimske kvinder ikke selv anvender.
»Det er kvinder, som understreger, at de træffer frie valg, og som ikke ligger under for forældrenes trosmæssige og kulturelle normer. Om det er ægteskab, uddannelse eller religiøst tilhørsforhold, så fastholder de unge muslimske kvinder deres selvstændige valg som vigtigt,« fastslår Garbi Schmidt, men fremhæver samtidig, at valgene ikke er et udtryk for en afskrivning af islam.
»Tværtimod,« siger hun.
»Kvinderne bruger netop koranen som argument for deres selvstændighed. Gennem den finder de belæg for deres frihedsrettigheder. For eksempel når det drejer sig om indgåelse af ægteskab. Her tolker de unge Koranen således, at de frit kan vælge, hvem de vil gifte sig med. Hvilket ikke er ensbetydende med, at forældrene ikke kan arrangere det,« slutter Garbi Schmidt.
Relaterede artikler
Om den britiske undersøgelse
Undersøgelsen 'Europe's Muslim women: potential, aspirations and challenges' er udført af Sara Silvestri ved Londons City University og Cambridge University med støtte fra belgiske King Baudouin Foundation. Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med muslimske kvinder i London, Bruxelles og Torino.
Om bogen 'Muslim i Danmark - muslim i verden'
I 2007 udgav islamforsker Garbi Schmidt fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd bogen 'Muslim i Danmark - muslim i verden'. Bogen er en analyse af muslimske ungdomsforeninger og muslimsk identitet i årene op til Muhammed-krisen i 2006. Garbi Schmidt har foretaget antropologiske feltstudier blandt foreninger som Kritiske Muslimer, Muslimer i dialog samt mindre shiamuslimske ungdomsforeninger gennem ti år.
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. -
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Dommedag udsat: 2012 er ren spekulation
21. oktober 2009 kl. 07:04 -
Hollywood vinder over historiebøgerne
19. august 2009 kl. 11:03 -
Vampyrer må godt være pædofile
2. juni 2009 kl. 10:42
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 4 timer 15 minutter siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 4 timer 24 minutter siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Alle disse fremragende og -
Alle disse fremragende og - synes jeg ..interasante artikler , læser jeg ene og alene af den grund..men så sandelig også for at blive "bedre" i min opfattelse af andre mennesker og kulturer>>Islam-forskeren Garbi Schmidt , nævner i artiklen bla. de muslimske ungdomsforeninger...og det får mig til at tænke på , om der også er deltagelse fra unge muslimer i ganske almindelige danske foreninger..enten for integrationens skyld--eller fordi integrationen er sket...jeg ved intet om det,og vil blive glad for en kommentar som enten afkræfter eller bekræfter om det er tilfældet.
Venlig hilden Willy Jensen.