Mange muslimske kvinder er ambitiøse og står lige som andre europæiske kvinder over for problemer med at kombinere arbejde og familieliv. (Modelfoto: Colourbox)

Fordommene trives. Muslimske kvinder er undertrykte, og ud af familier hvis værdier er langt fra den vestlige kulturs frihedsidealer. Tørklædet bliver til stadighed fremhævet som et stykke stof, der synligt adskiller den muslimske kvinde fra den verden, hun reelt lever i - nemlig vesten.

Men billedet er langt mere nuanceret. Det fremhæver den britiske forsker Sara Silvestri fra Londons City University og Cambridge University. Hun har gennemført en større kvalitativ undersøgelse blandt muslimske kvinder i Bruxelles, London og Torino.

»Det er kvinder med de samme drømme, bekymringer og håb som andre europæiske kvinder,« siger Sara Silvestri til norske forskning.no.

»De er ambitiøse og ønsker at opnå gode kvalifikationer og et godt job. De drømmer samtidig om et kærligheds-ægteskab og velopdragne børn. Og står overfor de samme problemer som alle europæiske kvinder - udfordringen at kombinere arbejde og familieliv,« fortsætter Sara Silvestri.

Kort sagt har de europæiske muslimske kvinder taget de europæiske værdier til sig. Værdier, der er med til at forme deres holdninger og identitet.

»Muslimske kvinder er glade for og stolte af at leve i Europa - glade for at leve i en retsstat og nyde godt af dens rettigheder og friheder og af de uddannelses- og jobmæssige muligheder i Europa,« siger Sara Silvestri.

Også dansk fænomen

At der er hold i den britiske undersøgelse bekræftes fra dansk side. I snart ti år har islamforskeren Garbi Schmidt fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fulgt muslimer i ungdomsforeninger på nærmeste hold. Gennem feltstudier, kvalitative undersøgelser og antropologiske metoder tegner sig et billede.

»Unge danske muslimer betragter grundlæggende ikke sig selv som fremmede i forhold til det danske samfund. Selvfølgelig oplever de at blive marginaliserede i mediebilledet og i politiske diskussioner, men i deres egen selvforståelse er de danskere som alle andre - dog med tilknytning til den kultur, som de også har rod i,« siger Garbi Schmidt.

Muslimske kvinder er glade for og stolte af at leve i Europa - glade for at leve i en retsstat og nyde godt af dens rettigheder og friheder og af de uddannelses- og jobmæssige muligheder i Europa

- Sara Silvestri

I 2008 skrev den danske islamforsker bogen 'Muslim i Danmark - muslim i verden'. Netop den dobbelthed er vigtig, betoner Garbi Schmidt.

»Unge danske muslimer orienterer sig i dag ud mod verden. Via for eksempel internettet indsamler de viden om deres religion og finder ud af, hvordan de kan omsætte den til en dansk virkelighed,« siger hun og går samtidig i rette mod den fordom, at muslimer ikke vil i dialog med det omgivne danske samfund.

»Selvfølgelig findes der få grupper, som afskærmer sig. Men blandt de muslimske ungdomsforeninger, som jeg har beskæftiget mig med, ser vi unge, der i den grad inviterer til dialog. Hvad enten vi taler foredrag eller moské-besøg, så står oplysningstanken højt på dagsordenen i disse foreninger,« fortæller forskeren og vender blikket mod de kvindelige medlemmer.

Selvstændige og frie

Også her er billedet nøjagtig det samme som i det øvrige Europa. Garbi Schmidt taler i den sammenhæng om noget, hun kalder muslimsk feminisme - en betegnelse som hun understreger, at de fleste unge muslimske kvinder ikke selv anvender.

»Det er kvinder, som understreger, at de træffer frie valg, og som ikke ligger under for forældrenes trosmæssige og kulturelle normer. Om det er ægteskab, uddannelse eller religiøst tilhørsforhold, så fastholder de unge muslimske kvinder deres selvstændige valg som vigtigt,« fastslår Garbi Schmidt, men fremhæver samtidig, at valgene ikke er et udtryk for en afskrivning af islam.

»Tværtimod,« siger hun.

»Kvinderne bruger netop koranen som argument for deres selvstændighed. Gennem den finder de belæg for deres frihedsrettigheder. For eksempel når det drejer sig om indgåelse af ægteskab. Her tolker de unge Koranen således, at de frit kan vælge, hvem de vil gifte sig med. Hvilket ikke er ensbetydende med, at forældrene ikke kan arrangere det,« slutter Garbi Schmidt.