Musik er et sprog alle forstår
Uanset hvor på kloden du kommer fra, er der stor sandsynlighed for, at du vil genkende stemningerne i fuldstændig fremmed musik.

Glad eller trist musik? Personer, som er helt uerfarne med vestlig musik, genkender stemninger i den. (Illustrationsfoto: Colourbox)

Ved utallige fester og i mere faglige sammenhæng er det gennem historien blevet stærkt antydet, at musikkens stemningsudtryk er universelle.

Nu viser en ny undersøgelse, at afrikanere, som aldrig før har hørt radio, kunne genkende glade, triste og dystre stemninger i vestlig musik.

Resultaterne viser, at sådanne grundelementer i musik kan blive genkendt hvor som helst, mener forskerne bag undersøgelsen, som er publiceret i 'Current Biology'.

Debutantlyttere
Afrikanerne som deltog i forskningsprojektet, tilhører folkegruppen 'mafa' i den afsidesliggende Mandara-bjergkæde i det nordlige Cameroun. De er en af landets omkring 250 etniske grupper og tilbringer et liv fjernt fra Vestens impulser og teknologi.

»Resultaterne kan forklare, hvorfor vestlig musik på en så succesfuld måde har spredt sig over store dele af verden, også i musikalske kulturer som ikke samme grad lægger vægt på følelsesmæssige udtryk i deres musik.«

Det siger forsker Thomas Fritz fra 'Max-Planck-Institute for Human Cognitive and Brain Sciences' i en pressemeddelelse fra 'Cell Press'.

De debuterende radiolyttere svarede godt nok ikke korrekt hele tiden, men ramte 60 procent af de muntre stemninger, mens der for de triste og dystre var overensstemmelse med musikken i halvdelen af tilfældene.

Hvis svarene var kommet efter rene gætterier, kunne man forvente omkring 30 procent rigtige svar, ifølge internetudgaven af tidsskriftet 'Science'.

Musik fra de sidste fire århundreder
Mens nogle er tilfredse med at fylde æteren med, hvad de mener, er den bedste musik fra de sidste fire årtier, serverede forskerne bag denne undersøgelse instrumentale numre fra de sidste fire århundreder for mafa'erne.

Smagsprøverne kom fra blandt andet jazz/big band/funk-segmentet, (eksempelvis G. Krupa og J. Pastorius), klassisk musik (Bach, Dvorak), folk (Flook, Shantel), og gammeldags rock (The Ventures).

Som udgangspunkt var mafa'erne skeptiske over at deltage i forskningen, men lod sig overtale blandt andet efter at forskeren Fritz selv havde medvirket i et maraton-fløjteritual, fortæller hjemmesiden 'Science News' i deres dækning.

Fritz måtte i øvrigt medbringe et solcellepanel for at kunne få strøm til sin bærbare, eftersom mafa'erne lever helt uden elektricitet.

Fløjte og følelserHer i Vesten bliver musikkens evne til at frembringe følelser anset for at være en central forudsætning for, at vi sætter pris på den.

Så kommer der selvsagt andre faktorer til som eksempelvis teknisk fremførelse - kvaliteten af sangteksterne, ja, for så vidt også elektrisk strøm ...

I andre dele af verden værdsættes musikalske indslag ofte for helt andre egenskaber/kvaliteter - for eksempel om de kan bruges, når en gruppe gennemfører et ritual sammen.

Den fløjtebaserede, muntre musik hos mafa'erne benyttes netop i forbindelse med forskellige typer ritualer.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud