Enestående mumie-DNA sladrer om de gamle egypteres liv
Genomsekventeringer lavet ud fra mumiers tænder og knogler afslører, at fortidens egyptere i langt højere grad lignede folk fra Libanon og Jordan, end de lignede moderne egyptere. Forskningen kan give indsigt i, hvordan folk migrerede og handlede med hinanden i oldtiden.
faraoer, genetik, mumier, egyptere, egypten

Ny forskning viser, at egyptere har haft en anseelig genetisk påvirkning udefra. Oldtidens egyptere var genetisk tættere beslægtet med nutidens libanesere og jordanere, end de var på nutidens egyptere, viser det nye studie. (Foto: Shutterstock)

Hollywood skal måske til at finde skuespillere fra andre steder end Egypten, når de skal besætte rollerne i deres film om de gamle faraoer.

I hvert fald viser nyt og enestående genom-studie, at fortidens egypteres gener i langt højere grad lignede nutidens libanesere og jordanere, end de lignede nutidens egyptere.

Historien kort
  • Mumiers DNA er blevet analyseret med en metode, der giver det hidtil sikreste indblik i de gamle egypteres gener.
  • Nutidens egyptere har 10 til 15 procent genetisk materiale fra folk fra syd for Sahara af.
  • Det havde oldtidens egyptere ikke, og deres gener viser heller ingen tegn på, at hverken romere, grækere eller andre af antikkens folk formåede at påvirke egypternes genetiske arv.

Årsagen er, at egypterne har samlet en masse genetisk materiale op gennem en lang historie, hvor både romerne, grækerne, syrerne og nubierne har forsøgt at indtage faraoernes land.

Det var dog ingen af de store imperier, som endte med at sætte sig spor i egypternes genetik, men derimod nyere tiders slavehandel og DNA fra syd for Sahara af, viser det nye studie.

Det genetiske materiale har alt andet lige ændret på, hvordan egypterne ser ud i dag.

»Det har længe været debatteret, hvilken indflydelse fremmede invasioner har haft på den genetiske komposition blandt moderne egyptere. Det spørgsmål er meget svært for arkæologer at besvare, men det kan man med genetik, og det gør vi i det her studie,« forklarer ph.d. Johannes Krause, der leder Max Planck Institute for the Science of Human History i Tyskland.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Giver indsigt i fortidens folkevandringer

Forståelse af de antikke egypteres genetiske sammensætning er en ekstra brik til at forstå oldtidens Egypten. Det fortæller postdoc og egyptolog Daniel Soliman fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og synes, at det interessant.

Ny metode giver sikrere resultater

En tidligere formodet DNA-analyse af en mumie blev mødt af skepsis fra blandt andet den danske professor Eske Willerslev, da det undersøgte DNA kunne stamme fra de mennesker, der har udgravet og håndteret mumien.

I det nye studie har forskerne brugt en mere moderne metode til at undersøge DNA fra mumiers knogler og tænder i stedet for hud og til at udelukke, at DNA'et kan stamme fra andre end de gamle egyptere selv.

Med den nye metode er forskerholdet »lykkedes, hvor andre har fejlet eller kommet til kort«, lyder det i en kommentar til nature.com fra lektor Hannes Schroeder, der forsker i metoder til at analysere gammelt DNA ved Københavns Universitet, og som ikke har deltaget i studiet.

Daniels Soliman fortæller, at der ikke findes meget forskning i den genetiske sammensætning blandt oldtidens egyptere, og at studier på området indtil videre har været genstand for en del debat.

Hvis forskerne bag det nye studie har fundet en bedre og mere sikker måde at arbejde med gammelt DNA på, hvilket både de selv og udenforstående forskere mener (se faktaboksen til højre), er Daniel Soliman begejstret.

»Det er et stort fremskridt, for vi kender simpelthen ikke nok til den genetiske sammensætning af oldtidens egyptere. Ved at få større indsigt i denne sammensætning kan vi også få en bedre indsigt i, hvordan folk bevægede sig rundt dengang, hvem de handlede med, og hvordan de migrerede. Vi kender til de her ting fra andre kilder, men den genetiske sammensætning kan gøre det muligt for os at få bekræftet nogle af vores konklusioner,« siger Daniels Soliman.

Den danske egyptolog advarer dog om, at det nye studie er lavet på relativt få mennesker fra et relativt lille område i Egypten.

»De har taget prøver fra mumier i et område, som havde stor indvandring af græske og romerske soldater. Derfor kan man ikke vide, om resultaterne er repræsentative for hele Egypten eller bare er gældende for det specifikke område, som kan have haft en tilgang af mennesker med en specifik genetisk sammensætning, og det er så det resultat, forskerne finder,« siger Daniels Soliman.

Julius Cæsar og Alexander Den Store påvirkede ikke egypternes genom

mumie fund kort

De 151 egyptiske mumier er udgravet i Abu Sir Al Malaq-regionen syd for Cairo, der på kortet her er markeret med et gult kryds.  (Grafik: Annette Günzel)

I det nye studie har Johannes Krause taget prøver fra 151 egyptiske mumier fra Abu Sir Al Malaq-regionen syd for Cairo.

90 af mumierne har han været i stand til at få delvise genomer fra, mens han har fået hele genomer fra 3.

Ved at sammenligne de antikke egyptiske genomer med genomer fra andre folkeslag fra både nutiden og fortiden kunne Johannes Krause finde ud af, hvilken indflydelse de forskellige folkeslag havde haft på egypternes genetiske sammensætning.

Mumierne dækker en lang tidsperiode på 1.300 år fra for 3.000 år siden og frem, men selvom der i den periode skete store omvæltninger i verden og i særdeleshed i Egypten, fandt Johannes Krause ingen spor af hverken Julius Cæsars romere, Alexanders den Stores grækere, nubierne eller syrerne i egypternes genom.

»Det viser, at selvom der i regionen har været enorm politisk indflydelse udefra, har det ikke haft stor betydning for den genetiske sammensætning blandt de folk, som levede der. Konklusionen må være, at selvom eksempelvis romerne kom med en stor militær magt, har det ikke involveret så mange mennesker, at det har sat sig spor i egypternes genom,« siger Johannes Krause.

Gener kom til med slavehandel

mumie Abu Sir Al Malaq

En af mumierne, der er blevet fundet i regionen Abu Sir Al Malaq, blev begravet i denne sarkofag. (Foto: bpk/Aegyptisches Museum und Papyrussammlung, SMB/Sandra Steiss)

Omkring år 400 og fremefter må der dog være sket noget, for ifølge Johannes Krauses forskning indeholder moderne egyptere 10 til 15 procent DNA, som er kommet til fra syd for Sahara af inden for de seneste 1.500 år.

Det kan han blandt andet se ved at sammenligne moderne egypteres genom med genomer fra folk fra syd for Sahara af.

Den tyske forskers bedste forklaring er, at det genetiske bidrag må været kommet til med slavehandel, som startede omkring år 800.

Her blev Nilen brugt som transportvej for slavehandlerne, og de lagde til i byerne langs med floden, hvor slaver har været en del af bybilledet.

Over århundreder kom slavernes DNA ind i egypternes genom, så det i dag udgør en anseelig del.

»Det er vores bedste forklaring, og det giver en indsigt i, hvordan mennesker har bevæget sig historisk,« siger Johannes Krause.

Vil lave faraoernes stamtræ

I det nye studie er det første gang, at forskere benytter genomsekventering af knogler og tænder til at få en større indsigt i egypternes genetiske historie.

Lignende teknikker har man brugt på neandertalere og andre forhistoriske mennesker, men det er altså første gang, at man gør det på egypterne.

Det giver ifølge Johannes Krause også større sikkerhed for resultaterne.

»Tidligere har der været debat om de fund, som genetikere har gjort om fortidens egyptere, men de resultater er også lavet på eksempelvis hud, der meget dårligere bevarer det genetiske materiale. Materiale fra knogler og tænder giver større sikkerhed for resultaterne, og det åbner også for, at vi fremover kan tage forskningen et stykke videre og eksempelvis genomsekventere alle faraoerne og se, hvordan de indbyrdes er relateret. Det er jeg sikker på, at folk vil kigge meget mere på i fremtiden,« siger Johannes Krause.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud